Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Snak & snacks i Aarhus og København: FreelanceGruppen, fremtiden og fællesskabet

Vi ser et fremtidigt arbejdsmarked med tiltagende flere freelancere, komplekse præstationskrav og øget konkurrence om opgaverne. Hvordan ruster vi os til udfordringerne, hvad kitter os sammen, og hvad kan styrke os kollektivt til at tackle situationen?
Kom og brug en eftermiddag i selskab med nye og gamle freelancekolleger og vær med til at sætte retningen for, hvordan vi i FreelanceGruppen skaber endnu mere fællesskab og sammen forbedrer vores vilkår som freelancere og selvstændige.

FreelanceGruppen Snak & snacks

Bo Sørensen

FreelanceGruppen fylder 40 år i 2017. Vi bruger anledningen til at gøre status og se fremad, og vi vil gerne have dig med. 

Bestyrelsen inviterer derfor til to medlemsmøder et i Aarhus og et i København, hvor vi sammen skal drøfte, hvor vi skal hen, og hvordan vi skaber endnu mere solidaritet, på tværs af køn, alder, faglighed og forretning. 

Vi har nogle idéer, som vi bringer i spil på møderne, og vi vil også gerne høre dine. Hvad skal vi gøre bedre, anderledes eller mere af?

Der bliver også rig mulighed for at udvikle helt nye idéer sammen, og for at komme af med konstruktiv kritik til bestyrelsen.

Input fra møderne vil blive seriøst inddraget i bestyrelsens løbende politiske arbejde og i arbejdet arbejdsprogrammet for 2018.

FreelanceGruppen byder på velsmagende snacks og en let anretning kl. 18.
Kom som du er - alle er velkomne - nye som gamle medlemmer af FreelanceGruppen.

Det er selvfølgelig gratis at deltage, men vi tillader os at opkræve et no show fee på  kr. 100, hvis du bliver væk uden at melde afbud. 

Snak & snacks i Aarhus
2. oktober 2017 kl. 15-19
DJ Aarhus
Åboulevarden 31, 2. sal, Aarhus C.
Tilmelding her 

Snak & snacks i København
3. oktober 2017 kl. 15-19
DJ, mødelokalet Store Strand
Gl. Strand 46, 1. sal, København K.
Tilmelding her

Der er mulighed for rejserefusion, svarende til offentlig transport, DSB standard, 2. klasse, hvis du kommer langvejs fra. Vi har refusionsskemaer med. 

Vi glæder os til at samtale med jer.

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.