Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Skriv så det virker!

To-dages intensivt skrivekursus.

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 Kbh. SV.

17. - 18. marts 2016

Arrangør: FreelanceGruppen

Pris: Gratis og kun for FreelanceGruppens medlemmer

Den 17. og 18. marts 2016 er der skrivekursus til fortrinsvis fotografer, grafikere og radio-/tvjournalister. 

Underviser: Michael Holbek

  • Få styr på basale greb, der giver ny luft til dine tekster. Sæt skub i sløve verber og hiv billeder ind i dit sprog. Fjern tomgangsord, automatvendinger og andet overflødigt fedt og gør dine sætninger dynamiske. Kort sagt: Giv dig selv et frisk blik på dine tekster, så de bliver konkrete, præcise og levende.
  • Vi gennemgår fundamentet for det hele: Sådan vinkler du og fastholder vinklen gennem alle dele af teksten. Sådan strukturerer du en tekst, så den logisk går fra A til B til C. Sådan sikrer du en effektiv tretrinsraket, hvor rubrik, underrubrik og anslag spiller sammen.
  • Vi vil arbejde med de brændselselementer, som er i den gode tekst: fascination, identifikation og information. Vi ser på aktivt og passivt sprog og variation af sætningslængder. Vi gennemgår abstraktionsstigen og træner blikket for det konkrete. Vi ser på sproglige gaver og brugen af klicheer, og vi arbejder med dine observationer, så læseren får mest mulig ud af dem.
  • Kurset henvender sig især til Radio/ TV journalister, grafikere og fotografer, som arbejder med det skrevne sprog på print og net, og de to dage består af både oplæg og øvelser.

Meld dig til her: http://www.conferencemanager.dk/FLG17032016

No Show Fee: Der vil blive trukket kr. 400 fra din konto, hvis du udebliver fra kurset eller melder afbud senere end 14. marts.

Afbud sendes til event@journalistforbundet.dk

Michael Holbek er uddannet journalist fra DJH. Har arbejdet for bl.a. Ekstra Bladet, Urban, Journalisten og DR. Underviser i virksomheder og organisationer og har siden 2011 været tilknyttet Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som ekstern underviser. Han har skrevet 12 bøger, bl.a. om bandekrigen, al-Qaeda agenten Morten Storm og senest om biografien om Linse Kessler. Han har været selvstændig siden 2005 og har praktiseret journalistik inden for de fleste genrer.

Thomas Sjørup

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.