Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Peblish: Crowdfund din artikel, før du skriver

Omkring 40 journalister var mødt op til åbningsreceptionen for et nyt medie, Peblish, der vil give journalister og andre ’kompetente skribenter’ en platform til at crowdfunde idéer på artikel-niveau.

På det nye medie og crowdfundingsite Peblish.dk kan journalister lægger artikelidéer op på sitet, som brugerne kan støtte med fx 10 kroner. Når finansieringen er på plads, skriver journalisten artiklen, som bliver udgivet på websitet. 

Vil have høj kvalitet

Bag det nye medie står biolog Kasper Gade og psykolog Joel Boukris - ingen af dem har en baggrund i mediebranchen, og konceptet er ifølge de to det første af sin slags. 

”Hvad er spørgsmålet, hvis Peblish er svaret? For os er spørgsmålet, hvordan vi sørger for, at journalistikken beholder en høj kvalitet,” forklarer Joel Boukris de mange interesserede journalister til åbningsreceptionen, der blev holdt i København d. 19. september. 

Graverhistorie med konsekvenser

En journalist, der er mødt frem for at høre om det nye medie, vil vide, hvem der har ansvaret, hvis en graverhistorie får store konsekvenser for eksempelvis et firma. Det har Peblish, der udgiver artiklen, svarer de nyudklækkede redaktører.

”Men jeg håber ikke det sker meget, for jeg ved ikke helt, hvordan vi så skal tackle det. Men når man tænker på, hvor meget det fylder for os, at det netop er den form for journalistik, der kommer frem, så vil vi selvfølgelig ikke løbe fra det ansvar,” siger Joel Boukris.

Se video her!

Læs artikel om Peblish på journalisten.dk 

Læs tema om Crowdfunding 

Kommentarer