Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Pak kuffert og digitale devices med varsomhed

Rejsesikkerhedsfirmaet Travel&Risk inviterer til gratis gå-hjem-møde om, hvordan du beskytter dine data, når du rejser. Husk, at du også kan søge tilskud til sikkerhedstræning, før du skal afsted på risikofyldte opgaver.

Martin Thaulow

Mathias Findalen Martin Thaulow er på fotoreportage i et slumkvarter i Istanbul.

Beskyt dig selv, dine samarbejdspartnere, dine data og dine kilder, når du rejser. Som journalist på rejse er man sårbar overfor hændelige uheld og almindelig kriminalitet såvel som målrettede angreb – enten på ens fysiske eller digitale sikkerhed. Men der er meget, du selv kan gøre for at mindske både risici og konsekvenser, hvis noget går galt.

FreelanceGruppen undersøger i samarbejde med DJ løbende markedet for sikkerhedstræning og -efteruddannelse og har testet såkaldte HEAT-kurser – Hostile/Hazardous Environment Awareness Training – som udbydes af forskellige aktører. Både Guardian og Dansk Flygtningehjælps HEAT giver træning, der er relevant for og delvist målrettet journalister.

Du kan se datoerne for deres HEAT lige HER. Her finder du også oplysninger om den pulje, du som medlem af FreelanceGruppen eller PF kan søge som tilskud til betaling for sikkerhedsuddannelse.

I december sender FreelanceGruppen et bestyrelsesmedlem på firmaet Travel&Risk’s HEAT for at teste, om kurset er relevant for vores medlemmer.

Gratis gå-hjem-møde om sikkerhed 

I mellemtiden har Travel&Risk og deres samarbejdspartner Nordic Cyber Security Partners også inviteret til et gratis gå-hjem-møde i digital sikkerhed på rejsen:

Du lærer noget om kriminalitetsforebyggelse, risikoen for databrud på rejsen, samt hvordan man praktisk beskytter sig selv og sin data, når man rejser ud, uanset destination og hvad enten rejsen har kortere eller længere varighed,” skriver Travel&Risk i invitationen, som du kan downloade her.

Det foregår d. 27. november kl. 15.00-16.30 på Dampfærgevej 8, 5 th, 2100 København Ø.

Kommentarer