Nye freelancere - Sådan gjorde de
Fotograf Diana Holm og journalist Lone Lærke mødte hinanden på Nordjyske Medier, hvor de begge var fastansatte i mange år, indtil efteråret 2019, hvor mediehuset gennemførte endnu en af adskillige nedskæringsrunder. De havde netop fået banket hver deres virksomhed og et fælles projekt op, da corona ramte i foråret 2020. Men de er stadig fulde af begejstring over, hvad livet som fri fugl har at byde på.
Jens Kr. Vangsgaard, Fotografen Thisted PR-foto af Holm & Lærke.
7 gode råd
1. Bliv medlem af et kontorfællesskab.
2. Hav struktur på arbejdsdagen - men husk pauser.
3. "Gør dig lækker", når du "møder", selv om det er på hjemmekontoret. Tag pænt tøj på og vær klar.
4. To må man være. Få dig en makker/partner.
5. Ha' en lang horisont. Giv det tid (to-tre år) at få en god forretning.
6. Husk at holde ferie og fridage (du skal holde længe).
7. Prøv at få en fast indtægtskilde - enten et deltidsjob eller 1-2 gode kunder. Det giver ro i maven.
Næsten hver femte af FreelanceGruppens medlemmer er blevet freelancere/selvstændige i forbindelse med en fyring. Det viste medlemsundersøgelsen fra 2020 – og den viste også noget andet interessant: At det hjælper gevaldigt på både arbejdsglæde og økonomi, hvis man bruger en fyringsrunde til aktivt at tilvælge tilværelsen som fri fugl, også selvom man ikke lige havde valgt anledningen eller tidspunktet.
Fotograf Diana Holm og journalist Lone Lærke var begge fastansatte på Nordjyske Medier i mange år, indtil efteråret 2019 hvor mediehuset gennemførte endnu en af adskillige fyringsrunder. Som mange andre faste fotografer i disse år blev Diana fyret, mens Lone valgte at forhandle sig til en frivillig fratrædelse.
»Jeg havde et drømmeprojekt, som jeg ikke synes, jeg havde plads til i min faste stilling,« fortæller Lone Lærke, der bor i Nationalpark Thy. »Jeg ville gerne lave en guidebog om Thy – og det er så blevet til vores fælles projekt.«
Lone og Diana besluttede ret hurtigt efter fyringsrunden havde sluppet dem ud i friheden at forpligte hinanden på et samarbejde. De har oprettet hver deres virksomhed og cvr-nummer, men har haft omkring 20 procent af deres indtægt gennem fælles opgaver – og den andel skal gerne vokse i fremtiden.
Vælg freelancelivet til. Det betaler sig
FreelanceGruppens medlemsundersøgelse 2020 spurgte til økonomi, og vi brudt data op på forskellige typer, hvilket bl.a. viser at:
- ’Freelancer af nød’-gruppen (dem, som har svaret, at de hellere ville være fastansatte/at freelanceri er eneste alternativ til at forlade branchen) klarer sig dårligere end gennemsnittet
- Næsten hver tredje ’freelancer af nød’ omsætter for mindre end 120.000 om året, mens kun godt hver fjerde ligger over 350.000 om året. Kun knap 6 procent kan matche fastansattes gennemsnitlige indtægt
- Derimod ligger ”fyret, men fri”-gruppen (dem, som blev freelancere/selvstændige i forbindelse med en fyring, men tilvalgte det aktivt) ikke væsentligt under gennemsnittet, om end der er færre i de højeste indkomstgrupper.
Kan jeg være min egen chef?
Lige med det første havde de det dog ret forskelligt med udsigten til at blive »egen herre« som Lone Lærke kalder det.
»Jeg har altid haft den der følelse af, at det kunne da være sjovt,« siger hun. Og sjovt, det var det faktisk ikke længere at være fastansat på et medie, hvor den ene fyringsrunde afløste den anden. Dermed var hun ivrigt efter at komme i gang som selvstændig, og sprang direkte ud i det:
»Jeg stoppede på dagbladet om fredagen – og rykkede ind ved mit nye skrivebord om mandagen,« som hun udtrykker det. Hun havde været freelancer i 1990erne i de første fem års tid efter hun blev færdiguddannet, hvor hun blandt andet lavede Politikens ’Turen går til’-bøger. Dermed havde hun lidt erfaring at trække på.
»Men dengang var det mindre nervepirrende, for jeg havde ikke så mange økonomiske forpligtelser, som jeg har nu,« siger Lone Lærke.
Netop den usikre og uforudsigelige fremtid skræmte Diana Holm mere.
»Jeg tænkte: Kan jeg klare det økonomisk, kan jeg være min egen chef?« fortæller hun.
»Jeg har været en del af en gruppe i 15 år. Hvor jeg vidste, at i dag skal vi lave den her historie, og så er det det. Jeg vidste ikke, om jeg ville kunne alle de ting, man skal som freelancer. Banke på døren hos folk, styre sin egen økonomi. Det var meget svært at tage den beslutning dengang. Men da Lone snakkede om, at vi kunne have et projekt sammen, så følte jeg mig ikke længere alene,« siger Diana Holm.
Hun har ikke fortrudt sin beslutning, selvom det allerede har været en mere bumlet rejse end nogen af dem kunne havde kunne forestille sig – der gik kun et halvt års tid fra de forlod tilværelsen som fastansatte til corona ramte Danmark.
Ikke helt klar endnu
FreelanceGruppens medlemsundersøgelse viser, at det typisk tager nogle år at banke en solid forretning op. Lone Lærke og Diana Holm nåede imidlertid kun at være på fuldt blus som selvstændige i tre måneder, da landet blev lukket ned.
Lone var på lidt sikrere grund end Diana, da hun allerede fra hun blev fritstillet i september 2019 var sikker på, at hun ville være sin egen chef. Derfor var hun også rykket ind i et kontorfællesskab – Thy&Co – og havde gennem det nye netværk og sine gamle kontakter fra de mange år som lokaljournalist skaffet sig en solid kunde i Thisted Kommune samt en række andre mindre kunder.
Inden nytår havde hun også nået at tage en diplomuddannelse i ”Digitale fortællinger til mobile platforme” og fulgt endnu et par kurser hos Mediernes Efteruddannelse.
Det tager tid at få en solid forretning
- I gennemsnit omsætter hver femte af FreelanceGruppens medlemmer for under 120.000 om året, halvdelen for over 350.000, og godt 16 procent ligger på niveau med eller over de fastansattes gennemsnit (knap 560.000 om året inkl. pension).
- Det er især den fjerdedel af medlemmerne, som arbejder mindre end 22 timer om ugen, der trækker omsætningsgennemsnittet ned.
- Næsten hver tredje af dem, der er blevet freelancere/selvstændige inden for de seneste to år, omsætter for mindre end 120.000 om året, og kun hver fjerde over 350.000.
- Kun hver tiende af dem, der har været i gang i 1-2 årtier, ligger under 120.000, mens næsten to tredjedele omsætter for over 350.000 kr., og næsten hver fjerde ligger på niveau med eller over de fastansattes gennemsnit.
En helt ny verden
Da Diana Holm og Lone Lærke var på Biz Kickstart sammen »ovre i København« i slutningen af 2019 lavede de en fælles forretningsplan. Den skal de imidlertid have fundet frem af skuffen igen, for 2020 viste sig at være anti-planernes år.
»I vores forretningsplan står der blandt andet, at vi gerne vil skabe værdi for små virksomheder inden for turisme og kunsthåndværk, og det er jo lidt svært nu,« som Lone Lærke siger.
I stedet måtte de gribe de muligheder, der bød sig. Men selvom forretningsplanen skred, har de haft god gavn af den proces, kurset satte i gang.
»Vi kom jo ind i en helt ny verden«, siger Diana, og Lone supplerer: »marketing, salg, det vidste vi ingenting om.«
LÆS MERE OM DJ’S 4-DAGES KURSUS BIZ KICKSTART.
De lærte også at være »mere præcise om, hvad vi ville«.
»Vi lavede pitch om det, en kort præsentation, og lærte, at vi ikke kun skal fortælle om os selv, men tænke på, hvad modtagerens behov er,« siger Lone Lærke, og Diana Holm supplerer:
»Vi fik sat nogle rammer om vores projekt, noget struktur. Og vi fik redskaber til at sætte en pris på timer og opgaver. Det er noget, jeg har haft behov for at lære mere om.«
»Det kan godt virke lidt voldsomt, første gang man tager sin timepris,« som Lone Lærke siger.
»Det lyder virkelig højt, første gang man siger det til en kunde. Men når man regner ud, hvad ens timepris skal dække, så er det jo ikke højt,« siger Lone Lærke. »Der er pension fx, og alle de investeringer, man skal gøre i sin virksomhed. Der skal tjenes mange penge for at have det samme niveau som før. Overraskende mange. Man skal jo tjene mere, end man gjorde som fastansat, fordi man selv har alle omkostningerne. Og det med, at man ikke har indtægt, mens man holder ferie. Hvis man tjente 40.000 om måneden før, så skal man jo nærmest tjene 60.000 nu.«
At få økonomi og arbejdstid til at hænge sammen er ifølge FreelanceGruppens medlemsundersøgelse i langt højere grad en kamp for dem, som har svaret, at de føler sig tvunget ud i tilværelsen som freelancer/selvstændig, men faktisk hellere ville være fastansatte. Sådan har hverken Lone eller Diana det – de valgte ikke selv timingen, men de har valgt at omfavne de muligheder, tilværelsen som selvstændig giver dem.
Digitalt, analogt og live
Ligesom flertallet af FreelanceGruppens medlemmer arbejder Lone og Diana ikke kun med en type opgaver eller en type faglighed: de laver klassisk journalistik, kommunikation, marketing, foto, video, SoMe. Og det er ikke kun Diana Holm, der i perioder har haft dele af sin indtægt uden for branchen – Lone Lærke driver et shelter i Nationalpark Thy, hvor hun bor.
»Det er ikke nogen stor del af min indkomst, jeg har derfra – måske en måneds indtægt over et helt år – men det kan da række til en ferie for eksempel,« siger Lone Lærke og tilføjer, at jo mere man spreder sig over forskellige typer indkomster, desto mindre sårbar er man.
Presset på priserne
FreelanceGruppens medlemsundersøgelse viser, at mange har vanskeligt ved at få den rigtige pris for opgaverne.
– kun hver femte mener, at de »tjener godt«
– næsten halvdelen har svaret »jeg tjener ikke nok/bliver for dårligt betalt« som en af de ting, de er utilfredse med i tilværelsen som freelancer/selvstændig
- For ’freelancer af nød’-gruppen er det kun 6,5 procent, der mener, at de »tjener godt«, og næsten tre ud af fire svarer, at de bliver for dårligt betalt.
- For fyret, men fri-gruppen er der dobbelt så mange som freelancer af nød-gruppen, der svarer, at de ”tjener godt”, mens næsten halvdelen (cirka samme som gennemsnittet) mener, at de bliver for dårligt betalt.
Diana Holm var derimod »ikke helt klar endnu« til at tage springet for alvor i efteråret 2019, men i starten af 2020 havde hun og Lone have lavet en samarbejdsaftale om hvordan deres virksomheder skulle spille sammen. Diana fik imidlertid også et deltidsjob uden for branchen.
»Det gav mig mere ro mentalt – og økonomisk – og det var godt at få prøvet noget helt andet,« fortæller Diana Holm, og tilføjer: »Jeg tror også, at hvis jeg hele tiden havde kørt mit eget projekt, det ville være svært. At havde deltidsarbejde giver mig noget struktur og glæde.«
»Jeg blev til gengæld lidt bange,« siger Lone. »For hvad nu med os? Men det passer faktisk meget godt.«
Nu har de en fast arbejdsdag sammen hver uge, og er i fuld gang med at ideudvikle og fundraise til deres guideprojekt, mens de også laver mindre opgaver i samarbejde for forskellige kunder. En af de seneste opgaver var nogle videofilm til de tre lokale sogne for at vise, hvorfor det er attraktivt at arbejde som præst i området.
Et af de deltidsjob, Diana Holm har haft siden hun startede som selvstændig, var som tjener på Doverodde Købmandsgård – en lokal kulturhistorisk institution – for at have noget sikker indkomst. Men det førte til en anden opgave, hvor hun kan bruge sine fotografkompetencer. Doverodde Købmandsgård er nemlig udset til at blive Statens Museum for Kunsts filial i Thy, og nu skal Diana Holm også lave »markedsføring og storytelling« for dem.
Mange arbejder også uden for branchen
- Samlet er der 15,5 procent af FreelanceGruppens medlemmer, som har arbejde deltid eller på løse vilkår uden for branchen.
- I ’freelancer af nød’-gruppen er det flere end hver femte, der også har arbejde uden for branchen, mens det kun gælder seks procent af ’fyret, men fri’-gruppen.
- ’Uden for branchen’ er især kulturområdet, undervisning, censorarbejde, rejseleder og social- og sundhedssektoren.
- Godt 13 procent enten er eller ønsker at være medlem af en anden fagforening eller brancheforening foruden DJ. For kombinatører er det flere end hver fjerde.
- De er især DM og 3F, der bliver nævnt som relevante, samt Danske Dramatikere, Forfatterforeningen, Dansk Musikerforbund, Danske Populærautorer og Skuespillerforbundet.
Lone og Diana har også, ligesom mange andre freelancere og selvstændige, et større con amore projekt i gang. Nemlig den guide til Thy-Mors-egnen, som var Lones gamle drøm – og en af årsagerne til, at hun blev selvstændig. Det er nu blevet kernen i deres fælles projekt. Guiden skal fungere både digitalt, analogt og live.
Men selvom coronasituationen kun har gjort det endnu mere oplagt at booste lokalturisme, hvor der ikke skal krydses landegrænser, har der været mange benspænd i forsøget på at skaffe finansiering til projektet, fortæller de.
»Vi skal tro på, at vi kan sælge mange nok – og vi skal have penge fra nogle flere fonde, før vi tør,« siger Lone Lærke om guiden. »Det er meget tid, vi skal bruge, så vi skal helst have nogle sikre penge.«
»Men der er behov for det her projekt,« siger Diana Holm. »Der kommer mange turister, som gerne vil vide noget om lokalområdet, og vi ved en masse, som vi gerne vil formidle.«
Man skal være fremme i skoene
Diana Holm siger, at hun indtil videre primært har investeret i sin virksomhed, mens indtægten er kommet fra deltidsstillingerne.
»Men om to-tre år regner jeg med at have kørt mit firma op, så jeg kan leve af det.«
Lone Lærke har kunnet leve af sin selvstændige virksomhed fra starten.
»Jeg var knap nok stoppet på Thisted Dagblad – hvor jeg havde været i næsten 22 år – før Thisted Kommune spurgte, om jeg ikke ville komme ind og være freelance hos dem. Nu skriver jeg artikler til deres platform. ’De gode historier’, kalder de det, fra kommunen til borgerne. Det er jo kommunikation, men jeg skriver det som journalistik.«
Den opgave har været stor nok til at lægge en bund for virksomheden, men der har skullet skaffes mange andre opgaver.
»Jeg er faktisk ret stolt over, at det er gået så godt,« siger Lone Lærke. »Det lyder måske nemt, men det har det ikke været. Det var selvfølgelig rigtig godt med kommunen, men jeg har kæmpet meget for de andre opgaver, jeg har haft.«
Diana Holm siger, at det var et stort plus for dem, at de allerede »var lidt kendt i området – Thy er jo lille.«
Alligevel er det »en vild verden« af være selvstændig, siger Lone: »Man skal nærmest have knive på albuerne, der er flere spillere på banen. Det er noget helt andet end at være fastansat. Man får ikke noget foræret. Man skal lave alliancer og være fremme i skoene.«
Vi bestemmer selv
For både Lone Lærke og Diana Holm er noget af det bedste ved at være selvstændig, at man kan følge sine egne ideer.
»Man kan udvikle sine egne projekter, det har man tid til,« siger Diana. »Der er ingen, der står og siger, I skal gøre sådan og sådan. Nej, vi bestemmer selv.«
At være sin egen chef er generelt noget, der giver arbejdsglæde. I medlemsundersøgelsen var der næsten to tredjedele, der satte kryds i »Jeg har ingen chef/er min egen chef« under spørgsmålet om, hvad de er mest tilfredse med som freelancere og selvstændige.
For Lone Lærke giver det også en stolthed at kunne klare sig selv – en anden slags stolthed end hun følte som fastansat, »fordi man er mere bevidst om, hvad det kræver.«
Det første halve år havde hun tit søvnproblemer, og tænkte »hvordan skal det gå«. Diana Holm griner og siger: »Ja, jeg sov heller ikke særlig godt i begyndelsen.«
»Men det gør man nu,« siger Lone. »For det meste da. Men man skal hele tiden være omstillingsparat. Der er ikke meget, der kommer af sig selv.«
En af de første store kunder, Lone Lærke skaffede som selvstændig – der løb kunden fra aftalen. Det var lidt af en oplevelse, men »man kan ikke sætte sig ned og græde over den slags,« siger hun. »Når sådan noget sker, kan der vise sig noget endnu bedre rundt om hjørnet, det skal man huske.«
Diana Holm siger, at hun er ved at lære, at man skal være parat til et nej, når man er ude og banke på. Det kan være svært, for som ansat på et dagblad er man ikke vant til at blive afvist. Der er det noget helt andet at skulle sælge sine ideer som selvstændig.
Men, som Lone siger: »Heldigvis har vi jo hinanden.«
Kommentarer