Ny bestyrelse klar til kamp
Aftaler, organisering og FreelanceGruppens 40 års jubilæum står øverst på dagsordenen for den nye – og halvgamle – bestyrelse
En ny – og halvgammel – bestyrelse er efter FreelanceSeminar og Generalforsamling 2017 klar til at fortsætte kampen for bedre vilkår på et arbejdsmarked under opbrud.
Der blev valgt fire nye bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter, som sammen med genvalgt formand Sus Falch og resten af besætningen er klar til at løfte et ambitiøst arbejdsprogram. Bestyrelsen består nu af Marianne Bækbøl, Marie Bille, Vagn Majland, Morten Bergholt, Steen Ramsgaard, Nina Trige Andersen og de nyvalgte Anne Anthon Andersen, Lise Møller Schilder, Katrine Nadia Jørgensen og Jørgen Laurvig og Sus Falch som formand på fjerde år. Suppleanterne er Thomas Arnbo, Martin Hammer og Henrik Vesterberg.
Vinderen af vignetkonkurrencen blev også offentliggjort på generalforsamlingen. Det visuelle samlingspunkt for FreelanceGruppens jubilæumsmarkering (1977-2017) bliver Bo Sørensens skarpe streg.
Kommentarer
Kære bestyrelse
Tak for et flot seminar, tillykke med valget og rigtig god arbejdslyst!
Mh
Ida