Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Norge laver omfattende undersøgelse af freelanceres vilkår

Det norske journalistforbunds freelancegruppe, NJ Frilans, er i gang med sin hidtil største undersøgelse af deres medlemmers trivsel

Nordisk Freelanceseminar 2018 i Malmø

Thomas Arnbo Fra Nordisk Freelanceseminar 2018 i Malmø

Den store norske freelanceundersøgelse, som NJ Frilans har igangsat, skal danne formelt grundlag for en mere fokuseret kampen for freelanceres vilkår i landet. Både hvad angår honorarer og rettigheder og hvad angår velbefindende, helbred og økonomi.

Norges medlem i Nordisk komité - der koordinerer samarbejdet mellem de nordiske freelanceorganisationer - Lisbet Jære fra NJ Frilans, fortæller at undersøgelsen er detaljeret og spørger ind til freelancernes indkomst, om hvorvidt de oplever stress i hverdagen, om de selv har ønsket at være freelancere eller valgt det af nød, hvor mange kunder de har, etc.

Når undersøgelsen er slut vil forbundet få et ordentligt grundlag for at vurdere, hvordan freelancernes levekår er, og vil kunne handle derefter. Undersøgelsen er finansieret af den private organisation Fritt Ord, som arbejder for ytringsfrihed og dens vilkår i Norge, og også Kritikerlaget og Pressefotografenes Klubb er med.

Undersøgelsens resultater vil blive fremlagt den 25 september til et seminar afholdt af Fritt Ord.

Se også NJ Frilans rammeaftale for freelanceindhold, som de indgik med Mediebedriftenes Landsforening sidste år. NJ Frilans har også udviklet prisberegnerværktøjet NJ Timepris.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.