Nordiske freelancere bliver hele tiden klogere

Venskaber, kammeratskab, udveksling af tanker, erfaringer og ideer og den gensidige støtte menneske til menneske, freelancer til freelancer er det allervigtigste i det nordiske samarbejde. Dertil kommer så den konkrete praktisk inspiration til at forbedre arbejdet for medlemmerne i de nationale freelancegrupper – og i de fælles aktioner i kampen for ophavsretten.

Inspiration og solidaritet
Den som fandt på, at et årligt nordisk freelanceseminar er det optimale omdrejningspunkt for et nordisk samarbejde, fortjener en medalje. Et 3-dages seminar som gør det nordiske samarbejde til mere end et bestyrelses-anliggende i kampen mod urimelige kontrakter, i udvikling af samarbejdet med de fastansatte og i udbygning af efteruddannelsen. Et arbejde med lærerige politiske og kulturelle forskelle.

Det første seminar var i Gøteborg 1993, og dette års seminar afholdes nu i september 2017 i Helsinki. Arrangementet er med få undtagelser gået på skift mellem de 4 lande, Sverige, Norge, Danmark og Finland. Kun en enkelt gang har freelancerne på Island, den lille ø langt ude i Atlanten, forsøgt sig, men endte desværre med at opgive. Ærgerligt nok, for alle vil jo også gerne til Island.

Programmet kredser hver gang om freelanceres virkelighed i mediebranchen. Det kan være den grænseløse spredning af freelancearbejdet, det kan være de journalistiske opgaver ude i verden og uden for lands lov og ret, det kan være grænserne for freelancearbejdet både de faktiske og mentale grænser, det kan være fremtidens freelance journalistik eller samarbejds- og netværkskunsten for freelancende individualister.

Aldrig kedeligt, altid umådeligt inspirerende. Man lytter til eller ser oplæg fra nordiske kolleger, som har satser modigt og stenhårdt på at afdække verdens urimeligheder og overgreb og rapporterer fra konflikternes centrum både nationalt og internationalt  - og har gjort en forskel. Som Puk Damsgaard, Johan Persson&Martin Schibbye, Åsne Seierstad, Kari Kuuka, Kjetil Stormark og Tom Heinemann. Eller de kolleger som er på forkant med den teknologiske udvikling både i Norden og resten af verden og har været VJ’s længe og ved, hvordan man bruger de sociale medier til at få de rigtige cases, når man rejser til et fremmed land, som The Guardians Jon Henley. Eller de kolleger som hele tiden er op imod begrænsningerne i presse- og ytringsfriheden i deres eget land, og som hver dag arbejder under trusler og bevogtning eller anholdes og straffes med bøder. Det er freelancere i Yemen og Hviderusland, som Larysa Schhyrakova.

Speak English – and have fun!
Sådan cirka 120 heldige nordiske freelancere og også udvalgte gæster fra den øvrige verden får altså hvert år mulighed for at  blive klogere og vise solidaritet med kolleger ude i verden, som er betydeligt mindre heldigt stillede. Man kommer nærmere hinanden. Både i diskussionerne, men også i legen. I den traditionelle rundboldsturnering, i sangdysterne og festerne. Hvert seminar overgår det næste i sit udsyn – og i øvrigt også i sin landskabelige udsigt. Der er god søskende rivalitet over arrangementerne, de bliver bedre og sjovere og smukkere for hver gang. Norden er smuk.

Sproget er engelsk. Sådan er det. Man er nødt til at kunne engelsk for at kunne deltage fuldt ud. Kommer man på et seminar i en ivrig diskussion om ophavsret til at snakke dansk eller et andet nordisk sprog, så kan man være stensikker på, at en engageret eller måske oven i købet sur finne, som ikke mestrer et nordisk sprog, minder os om, at sproget er engelsk.

Med engelsk som det fælles sprog, er der en del faglige grundbegreber, man får lært sig på engelsk med det samme. F.eks. at den ophavsret, vi som freelancere kæmper for at få vores retmæssige betaling for, hedder authors rights på engelsk, copyright’en er noget andet. Som vi i 2013 skrev i det fælles nordiske opråb ”A Fair Share” : Feel free to copy, but not without an agreement with the author.

A Fair Share
Feel free to copy, but not without an agreement with the author. Not without paying fair every time our work is being used. Let the diversity of journalism grow and stop the exploitation of journalistic work!

This is a common call from the Nordic freelance organisations. As members of the The Danish, Finnish, Norwegian and Swedish Unions of Journalists we want to maintain high journalistic standards and sell our work.

We want to communicate in a personal style to a certain target group. We have ethics that tell us to inform the persons interviewed about the aim and context of the interview and the means of publication. Nobody wants the surprise of seeing, hearing or reading themselves in unexpected media. It's a matter of trust.

We are convinced that authors rights is a condition for reliable media, high quality and high ethical standards. Authors rights play an important roll in securing a diversity in choice of stories and media. A diversity our audiences ask for. 

To ensure this, we demand control over our work. 

The FreelanceGroup of the Danish Union of Journalists 
FAO and SFJ, freelance divisions of the Finnish Union of Journalists, Finland
FJ - the freelance division of the Norwegian Union of Journalists
Frilans Riks; Freelancers within the Swedish Union of Journalists

Ophavsretten
Det massive pres på den individuelle ophavsret er en kendsgerning. Det fremgår af kontrakter, hvor man forventes at afgive retten til sine produkter til alle tider og på alle platforme et uendeligt antal gange for en engangsbetaling. Den type kontrakter udsættes freelancere for overalt. Og det er et væsentligt udgangspunkt for det nordiske freelancesamarbejde.

På svensk har de urimelig kontrakter deres helt eget navn, de kaldes ”fulavtal”, på engelsk unfair contracts eller simpelt hen right-grabbing contracts. De er en konsekvens af den grænseoverskridende virksomhed mellem mediehusene og i de enkelte mediekoncerner, hvor den teknologiske udvikling kan udnyttes til medieejernes fordel alene. For at matche det er vores samarbejde også nødt til at være grænseoverskridende, også i nordisk og i europæisk sammenhæng. I EFJ’s (European Federation of Journalists) freelance ekspertgruppe (FREG) hvor vi via det nordiske samarbejde er repræsenteret, presser vi på for at få ordnede forhold.  Et af resultaterne af det er Charter of Freelance Rights med 7 præcise punkter om respekt for freelanceres rettigheder. Charteret kom i 2005 og holder stadig.

Aktioner
Freelancekontrakter og dermed ophavsretten har været fokus for to konkrete fælles nordiske aktioner i de seneste år i kampen for en fair betaling for freelancearbejdet.

Højdepunktet i den nordiske freelance kamp, hvor nordiske freelancere stod skulder ved skulder, var i november 2010. En fælles demonstration med FreelanceGruppens fane forrest foran den store norske ugeblads-koncern, Hjemmet Mortensens kontorer i Oslo.

I 2013 producerede fire af de nordiske freelancegrupper hver især en lille alvorlig og humoristisk film til nettet op til den internationale copyright dag, den 23. april. De handlede om respekt og disrespekt for ophavsretten. Samtidig forfattedes i fællesskab ”A Fair Share”, et åbent brev til chefredaktører og mediechefer. Som alle ved er kollektive tekster svære, og samarbejdet omkring ”A Fair Share” viste det med stor tydelighed. Når betydningsfulde ord kommer på tryk, spiller kulturforskellene en rolle - og også de politiske forskelle. Politik er i sandhed kompromisets kunst. Men det lykkedes. Både film og ord kom ud, selv om moder-organisationernes opbakning ikke blev, hvad man havde håbet på.

Den fælles faglige kamp
Ophavsretten og de grænseoverskridende kontrakter var fra starten en fælles nordisk freelance bekymring, en anden var mistanken om, at freelancevilkårene havde for lidt plads i samarbejdet mellem de nordiske journalistforbund, NJF. Derfor blev der taget initiativ til et parallelt samarbejde. Freelancegrupperne ønskede at markere sig. For udfordringerne var ikke bare udadtil i forhold til arbejdsgiverne, mediehusene og andre kunder, men også indadtil i relationen til ”the mother organizations”, til journalistforbundenes andre medlemmer og politiske prioriteringer. Oplevelsen af ikke at få respekt og faglig støtte blandt de fastansatte kolleger, som dominerede hovedbestyrelserne i de nordiske journalistforbund, var et fælles tema. Freelancevilkårene blev ikke behandlet, sådan som freelancerne kunne ønske sig det.

Og freelancere blev ikke bare i Danmark betragtet som ikke-ansatte eller som wannabe-fastansatte eller delvist arbejdsløse. Freelancer ansås over alt i Norden for at være noget man var af nød i en overgangsperiode. For mange fastansatte anses freelancetilværelsen stadig for en fallit og primært et udtryk for, at man ikke er dygtig nok til at få et fast arbejde.

Alle de nordiske freelancegrupper er i en stadig proces for at få lydhørhed og respekt i deres egne forbund. Respekt for at de fleste freelancere er selvstændige og frie fugle af eget frit valg og ikke har drømme om noget andet. Vilkårene for freelancere kan selvfølgelig gå hen og blive så ringe, at man ikke har andet valg end at søge en fastansættelse enten inden for faget eller i en ny branche.

Den teknologiske udvikling inden for faget, hvad enten det er den skrevne eller elektroniske journalistik, fotografi, kommunikation eller grafik har jo givet alle noget at tænke over og noget nyt at lære. For nogen har det givet mere arbejde, for andre mindre. En udvikling som har presset priserne og rettighederne, og også en udvikling som betyder at flere tidligere fastansatte nu ufrivilligt prøver kræfter med freelancebranchen. Procentdelen af freelancere i forbundene stiger år for år. Det er en situation som minder flere og flere om, at vi er i samme båd.

Det nordiske samarbejde er inspirerende i arbejdet for en større forståelse for, at freelancere og fastansatte har brug for hinanden i den faglige kamp. Medarbejderforeningerne og tillidsrepræsentanterne skal i et løbende samarbejde med freelancere og deres faglige klubber passe på, at vilkårene ikke forringes, men forbedres. Den type samarbejde har man haft i Sverige i nogle år, ligesom vi i Danmark gør, hvad vi kan for, at flere arbejdspladser gør alvor af det samarbejde, og også nordmændene vil nu tage ved lære.

Freelancevilkårene er ved at blive almen viden også blandt vores forbundskammerater, selv om det stadig er svært at få gang i handlinger, der kan ændre på dem. Men Freelancestrategier er blevet en del af de nordiske forbunds strategier, og alle de nordiske forbund har nu freelancere i deres hovedbestyrelser. Det er ikke altid en garanti for at få løftet freelanceprioriteringerne, men det er vigtige stemmer der i flokken af fastansatte kan spørge: ”what’s in it for a freelancer?”.

Fra seminar til seminar
Rammen om det nordiske freelance samarbejde har været to årlige styremøder og seminaret, samt gæstebesøg på hinandens generalforsamlinger. Der kan man helt konkret inspireres til nye kurser, efteruddannelse og andre tilbud til medlemmerne.

Opgaven som koordinator og arrangør af møderne og seminaret er gået på omgang. Meget ligger fast. Det drejer sig om at følge udviklingen i de enkelte lande, omkring medlemstal, optagelseskriterier, efteruddannelse, den omtalte relation til ”the mother-organization”, kontrakterne og fremtidsplanerne. På tværs af forskellighederne.

En nordisk freelancer er ikke nødvendigvis en freelancer i dansk forstand. Optagelseskriterierne er forskellige i forbundene, og det smitter af på freelancegrupperne. Vi er ret alene om at være både a- og b-skattebetalere og dem, der er begge dele, i FreelanceGruppen i DJ. Ligesom DJ som sådan er enestående ved at optage så bredt fagligt, som vi gør. I flere af de andre lande er dokumentationen for at man arbejder journalistisk det allervigtigste i forbindelse med optagelse i forbundet, og det er utænkeligt at optage kommunikationsmedarbejdere. De vanskelige vilkår for freelancevirksomhed har dog sat sine spor på en faldende medlemskurve i de andre forbund. Svenskerne valgte for nogle år siden at lempe på kravene, sådan at man fra at bevise en vedvarende indtægt i en 4 måneders periode, nu kan klare sig med 1 måned. Ligesom det utænkelige med en mere blandet medlemsskare ikke er så utænkeligt mere i Norge. Forholdet til studentermedlemmer er også til diskussion. Er studenterne kolleger, som kommer med fornyelsen eller er de konkurrenter, der tager freelancejobbene fra os? Det er der langt fra enighed om.

Et af de konkrete projekter inden for de senere år har været prisberegneren, der først blev til et værktøj i Norge, så i Sverige, så med forbedringer tilbage i Norge.

I vores eget forbund har den sin helt egen historie. Et lille værktøj som hurtigt kan gennemskue et hvilket som helst pristilbud og dermed sammenligne freelancehonoraret når alt er betalt med gennemsnitslønnen for en fastansat.(red. Den danske prisberegner er aktuelt under revision.)

Kulturforskelle
”Guidelines for Nordic Freelance Cooperation”, som blev vedtaget i 2009, beskriver samarbejdets form, faste punkter til dagsordenen og reglerne for møderne og flere andre detaljer for samarbejdet. En af de ting, en omhyggelig læser kan undre sig over i 2009-guidelines, er, at mødearrangørerne skal give to glas vin til middagene ved de to topmøder. Synet på de økonomiske betingelser i samarbejdet har været højst forskellige. Man kan måske forestille sig, at de forkælede danskere ville have sikkerhed for, at der var vin på budgettet, mens de mere nøjsomme nordiske freelancere, som havde svært ved at få deres forbunds økonomiske støtte til samarbejdet, ville overlade det til den enkelte at betale sit eget forbrug. Men hvorfor to glas og ikke bare ét – eller tre, hvis man ville have gang i festen?

Kompromiset om de to glas vin indgår i hvert fald i historien om det nordiske freelance samarbejde – som ikke altid er friktionsfrit, heller ikke i detaljerne.

Kulturforskelle og nye tider
I de sidste fem år har det nordiske samarbejde udviklet sig betydeligt. Ønsket om at gøre samarbejdet mere kontinuerligt året igennem og at gøre de økonomiske rammer så fleksible som muligt har været en drivkraft og har ført til nye retningslinjer. I guidelines for det nordiske samarbejde, vedtaget i 2009, beskrives samarbejdets form med faste punkter til dagsordenen, reglerne for topmøderne og seminarerne ret så detaljeret. Et lille kuriosum, som en omhyggelig læser kan undre sig over i 2009-guidelines, hvor økonomien var et af hovedpunkterne, er en bestemmelse om, at mødearrangørerne skulle give to glas vin til middagene ved årets to topmøder. Man kan forestille sig diskussionen. De forkælede danskere med mulighed for at  anvende en del af de fælles ophavsretsmidler også i det nordiske ville have sikkerhed for, at der var vin på budgettet. De mere nøjsomme nordiske freelancere, som har haft  svært ved at få økonomien til at hænge sammen og få deres forbunds økonomiske støtte til samarbejdet, ville overlade det til den enkelte at betale sit eget forbrug. Kompromiset om de to glas vin er en lille brik i en større historie om det nordiske freelance samarbejde – som ikke altid er friktionsfrit.

De økonomiske betingelser i samarbejdet har gennem årene været en løbende frustration og kontrovers. Det har drejet sig om kulturelle og politiske forskelle, bl.a. i forhold til det frivillige organisationsarbejde, men også reelle forskelle i de økonomiske arbejdsbetingelser for freelancegrupperne i de nordiske lande. Så der har været enighed om at skabe ændringer i rammerne for at undgå et sammenbrud i samarbejdet. De nyeste guidelines, vedtaget her i september 2017 er et udtryk for, at samarbejdet er på et nyt og mere resultatorienteret spor. Det politiske perspektiv i samarbejdet er trukket op i overskriften. Nødvendigheden af en fælles platform til at imødegå de fælles faglige udfordringer står som formål. Ansvaret for at holde gang i det ligger i en komité med en repræsentant fra de 5 nordiske freelancegrupper, med 6 årlige møder, størstedelen af dem digitale. Et af redskaberne til et løbende og levende samarbejde er, at topmødet nedsætter nordiske arbejdsgrupper for medlemmer, f.eks. om udviklingen af arbejdspladsklubber for freelancere eller et netværk af freelance-udenrigskorrespondenter, og man kan forestille sig andre branche-relaterede arbejdsgrupper. Så nye guidelines peger både på større fokus indadtil, på medlemmerne, men også på et klarere samarbejde udadtil, med NJF – og også EFJ og IFJ.

De årlige seminarer er ikke glemt, men det er fleksibelt og op til det enkelte land at afgøre både det praktiske, det indholdsmæssige og varigheden og dermed det økonomiske niveau. Så svenskerne har meldt ud, at de igen har mod på at stå for et seminar, så i 2018 bliver der nordisk seminar i Malmø.