Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Nordiske freelancere bliver hele tiden klogere

Det nordiske freelance samarbejde er meget mere end de årlige nordiske seminarer. Hanne Fokdal Barnekow, der selv har været tovholder fra Danmark i det nordiske samarbejde, har talt med kolleger fra Danmark og Norden om, hvad der fik samarbejdet i gang for snart 30 år siden – og hvad der kommer ud af det.

Nordisk FreelanceSeminar 1999

Jens Utoft Nordisk FreelanceSeminar 1999

Venskaber, kammeratskab, udveksling af tanker, erfaringer og ideer og den gensidige støtte menneske til menneske, freelancer til freelancer er det allervigtigste i det nordiske samarbejde. Dertil kommer så den konkrete praktisk inspiration til at forbedre arbejdet for medlemmerne i de nationale freelancegrupper – og i de fælles aktioner i kampen for ophavsretten.

"Vores manifestation udenfor en af Nordens største ugebladskoncerner i Oslo i 2010 var vigtig. Vi var 15 – 20 personer fra København, og vi havde FreelanceGruppens fane med. Arbejdsgiverne stod i vinduerne og opdagede, at vi ikke bare talte sammen, men også demonstrerede sammen imod deres urimelige freelancekontrakter. Der var plakater på alle de nordiske sprog. Samtidig glødede Hjemmet Mortensens Facebook-side med indlæg om forlagets dårlige freelancevilkår."

Mikael Hjuler, tidligere kasserer i FreelanceGruppen, Danmark.

Inspiration og solidaritet
Den som fandt på, at et årligt nordisk freelanceseminar er det optimale omdrejningspunkt for et nordisk samarbejde, fortjener en medalje. Et 3-dages seminar som gør det nordiske samarbejde til mere end et bestyrelses-anliggende i kampen mod urimelige kontrakter, i udvikling af samarbejdet med de fastansatte og i udbygning af efteruddannelsen. Et arbejde med lærerige politiske og kulturelle forskelle.

”Baggrunden er klar. Vi kunne og kan i alle freelancegrupper lære meget af hinandens erfaringer, selvom vi agerer forskelligt og har forskellige vedtægter. Fælles for os alle i begyndelsen var også, at vores moderforbund ikke var særlig aktive for at sikre freelancere ordentlige vilkår. Flere forbund mente nærmest ikke, at vi havde nogen eksistensberettigelse, når vi nu ikke var fastansatte.”

Stig Petersen, tidligere formand for FreelanceGruppen, Danmark.

Det første seminar var i Gøteborg 1993, og dette års seminar afholdes nu i september 2017 i Helsinki. Arrangementet er med få undtagelser gået på skift mellem de 4 lande, Sverige, Norge, Danmark og Finland. Kun en enkelt gang har freelancerne på Island, den lille ø langt ude i Atlanten, forsøgt sig, men endte desværre med at opgive. Ærgerligt nok, for alle vil jo også gerne til Island.

Organisationerne og deres forkortelser
NJ Frilans – Norge
Frilans Riks - Sverige
SFJ – Finland (skreven journalistik)
FAO – Finland (elektronisk journalistik)
FreelanceGruppen – Danmark
IFJ – International Federation of Journalists
EFJ – European Federation of Journalists
FREG – Freelance Expert Group (i EFJ)

Programmet kredser hver gang om freelanceres virkelighed i mediebranchen. Det kan være den grænseløse spredning af freelancearbejdet, det kan være de journalistiske opgaver ude i verden og uden for lands lov og ret, det kan være grænserne for freelancearbejdet både de faktiske og mentale grænser, det kan være fremtidens freelance journalistik eller samarbejds- og netværkskunsten for freelancende individualister.

Aldrig kedeligt, altid umådeligt inspirerende. Man lytter til eller ser oplæg fra nordiske kolleger, som har satser modigt og stenhårdt på at afdække verdens urimeligheder og overgreb og rapporterer fra konflikternes centrum både nationalt og internationalt  - og har gjort en forskel. Som Puk Damsgaard, Johan Persson&Martin Schibbye, Åsne Seierstad, Kari Kuuka, Kjetil Stormark og Tom Heinemann. Eller de kolleger som er på forkant med den teknologiske udvikling både i Norden og resten af verden og har været VJ’s længe og ved, hvordan man bruger de sociale medier til at få de rigtige cases, når man rejser til et fremmed land, som The Guardians Jon Henley. Eller de kolleger som hele tiden er op imod begrænsningerne i presse- og ytringsfriheden i deres eget land, og som hver dag arbejder under trusler og bevogtning eller anholdes og straffes med bøder. Det er freelancere i Yemen og Hviderusland, som Larysa Schhyrakova.

Speak English – and have fun!
Sådan cirka 120 heldige nordiske freelancere og også udvalgte gæster fra den øvrige verden får altså hvert år mulighed for at  blive klogere og vise solidaritet med kolleger ude i verden, som er betydeligt mindre heldigt stillede. Man kommer nærmere hinanden. Både i diskussionerne, men også i legen. I den traditionelle rundboldsturnering, i sangdysterne og festerne. Hvert seminar overgår det næste i sit udsyn – og i øvrigt også i sin landskabelige udsigt. Der er god søskende rivalitet over arrangementerne, de bliver bedre og sjovere og smukkere for hver gang. Norden er smuk.

Det svenske bidrag til den nordiske sangerdyst 2012
I write all night, I search all day, to pay the bills I have to pay
it’s a game
And every now and then I seem to find a tusenlapp for me
it’s my game
Every level is a challenge for me
once I send a giant bill
I want my sick pay, pension too, an extra life would be so nice

Refräng
Money, money, money
also funny
In the freelance world
Money, money, money
Competition
In the freelance world
Aha ahaaa
All the stories to tell
If I manage every level
I will change the world

Andra versen
A job like that is hard to find, with all the freedom I have now
Ain’t it mad
I write a book I make a film, I travel right across the world
I’m so glad!
I have a goal, I want to go
To Finlands freelance seminar
I get some contacts good for me, you all can find me in the bar

Refräng

Sproget er engelsk. Sådan er det. Man er nødt til at kunne engelsk for at kunne deltage fuldt ud. Kommer man på et seminar i en ivrig diskussion om ophavsret til at snakke dansk eller et andet nordisk sprog, så kan man være stensikker på, at en engageret eller måske oven i købet sur finne, som ikke mestrer et nordisk sprog, minder os om, at sproget er engelsk.

Med engelsk som det fælles sprog, er der en del faglige grundbegreber, man får lært sig på engelsk med det samme. F.eks. at den ophavsret, vi som freelancere kæmper for at få vores retmæssige betaling for, hedder authors rights på engelsk, copyright’en er noget andet. Som vi i 2013 skrev i det fælles nordiske opråb ”A Fair Share” : Feel free to copy, but not without an agreement with the author.

A Fair Share
Feel free to copy, but not without an agreement with the author. Not without paying fair every time our work is being used. Let the diversity of journalism grow and stop the exploitation of journalistic work!

This is a common call from the Nordic freelance organisations. As members of the The Danish, Finnish, Norwegian and Swedish Unions of Journalists we want to maintain high journalistic standards and sell our work.

We want to communicate in a personal style to a certain target group. We have ethics that tell us to inform the persons interviewed about the aim and context of the interview and the means of publication. Nobody wants the surprise of seeing, hearing or reading themselves in unexpected media. It's a matter of trust.

We are convinced that authors rights is a condition for reliable media, high quality and high ethical standards. Authors rights play an important roll in securing a diversity in choice of stories and media. A diversity our audiences ask for. 

To ensure this, we demand control over our work. 

The FreelanceGroup of the Danish Union of Journalists 
FAO and SFJ, freelance divisions of the Finnish Union of Journalists, Finland
FJ - the freelance division of the Norwegian Union of Journalists
Frilans Riks; Freelancers within the Swedish Union of Journalists

Ophavsretten
Det massive pres på den individuelle ophavsret er en kendsgerning. Det fremgår af kontrakter, hvor man forventes at afgive retten til sine produkter til alle tider og på alle platforme et uendeligt antal gange for en engangsbetaling. Den type kontrakter udsættes freelancere for overalt. Og det er et væsentligt udgangspunkt for det nordiske freelancesamarbejde.

På svensk har de urimelig kontrakter deres helt eget navn, de kaldes ”fulavtal”, på engelsk unfair contracts eller simpelt hen right-grabbing contracts. De er en konsekvens af den grænseoverskridende virksomhed mellem mediehusene og i de enkelte mediekoncerner, hvor den teknologiske udvikling kan udnyttes til medieejernes fordel alene. For at matche det er vores samarbejde også nødt til at være grænseoverskridende, også i nordisk og i europæisk sammenhæng. I EFJ’s (European Federation of Journalists) freelance ekspertgruppe (FREG) hvor vi via det nordiske samarbejde er repræsenteret, presser vi på for at få ordnede forhold.  Et af resultaterne af det er Charter of Freelance Rights med 7 præcise punkter om respekt for freelanceres rettigheder. Charteret kom i 2005 og holder stadig.

Aktioner
Freelancekontrakter og dermed ophavsretten har været fokus for to konkrete fælles nordiske aktioner i de seneste år i kampen for en fair betaling for freelancearbejdet.

”Jeg husker turen til Oslo, da vi i den danske bestyrelse bakkede op om nordmændenes konflikt med Hjemmet Mortensen. 
Der var lignende konflikter i Danmark med Aller, men vi formåede ikke at samles på samme forbilledlige måde som nordmændene. Ved ankomsten gik vi i gang med at lave plakater med opråb om ophavsretten og freelancevilkårene
 - jeg glemmer aldrig at jeg stod med en norskklingende plakat - Rør ikke ophavsretten min! stod der.
Næste dag var vi med foran bladhuset, og Jørn Wad, som jo har ordet i sin magt, holder en dundertale i en råber! - til sidst kom der to repræsentanter ud fra huset, og de lovede at se på problemerne.
Det rykkede måske ikke så meget, men fornemmelsen af at stå sammen og være med i en reel og retfærdig kamp for bedre vilkår, den fik jeg virkelig i det nordiske samarbejde”.

Iben Danielsen, tidligere formand Freelancegruppen, Danmark

Højdepunktet i den nordiske freelance kamp, hvor nordiske freelancere stod skulder ved skulder, var i november 2010. En fælles demonstration med FreelanceGruppens fane forrest foran den store norske ugeblads-koncern, Hjemmet Mortensens kontorer i Oslo.

”Denne demonstrasjonen ble et absolutt topp-punkt i den solidaritet og samhold jeg opplevde hele tiden, mens jeg var med i det nordiske samarbeidet, og samtidig også startsignalet til noe svært deprimerende: Nemlig at det nordiske samarbeidet falt fra hverandre, slik jeg opplever det.
Grunnen var at samtidig som forlagene og aviser og elektroniske medier kjempet for å frata oss opphavsretten til det vi lager som journalister, var det til og med enkelte røster blant medlemmene som reiste seg og sa at de syns, at våre seminarer var for mye preget av politikk!! Og så var det jo nettopp, fagforeningspolitikken som var selve grunnlaget for at vi startet dette arbeidet, og som hadde bundet det sammen i alle år.”

Jørn Wad, tidl. formand NJ Frilans Norge

I 2013 producerede fire af de nordiske freelancegrupper hver især en lille alvorlig og humoristisk film til nettet op til den internationale copyright dag, den 23. april. De handlede om respekt og disrespekt for ophavsretten. Samtidig forfattedes i fællesskab ”A Fair Share”, et åbent brev til chefredaktører og mediechefer. Som alle ved er kollektive tekster svære, og samarbejdet omkring ”A Fair Share” viste det med stor tydelighed. Når betydningsfulde ord kommer på tryk, spiller kulturforskellene en rolle - og også de politiske forskelle. Politik er i sandhed kompromisets kunst. Men det lykkedes. Både film og ord kom ud, selv om moder-organisationernes opbakning ikke blev, hvad man havde håbet på.

Den fælles faglige kamp
Ophavsretten og de grænseoverskridende kontrakter var fra starten en fælles nordisk freelance bekymring, en anden var mistanken om, at freelancevilkårene havde for lidt plads i samarbejdet mellem de nordiske journalistforbund, NJF. Derfor blev der taget initiativ til et parallelt samarbejde. Freelancegrupperne ønskede at markere sig. For udfordringerne var ikke bare udadtil i forhold til arbejdsgiverne, mediehusene og andre kunder, men også indadtil i relationen til ”the mother organizations”, til journalistforbundenes andre medlemmer og politiske prioriteringer. Oplevelsen af ikke at få respekt og faglig støtte blandt de fastansatte kolleger, som dominerede hovedbestyrelserne i de nordiske journalistforbund, var et fælles tema. Freelancevilkårene blev ikke behandlet, sådan som freelancerne kunne ønske sig det.

”Selv har jeg alltid ment at frilanserne per definisjon vil være i opposisjon til de fast ansattes organisasjoner, fordi vårt samarbeide ikke handler om fag eller endeløse utredninger om hvordan de fast ansatte skal kjempe for sin lønn, men om den enorme forskjell det er mellom frilansere og fast ansatte sin hverdag. I Norge var det lenge diskusjoner om, hvorvidt en del av kollegene kunne være medlemmer i det store og hele, da vi skren «informasjonsartikler», noe som var strengt forbudt, om du var medlem.”

Jørn Wad, tidligere formand NJ Frilans Norge

Og freelancere blev ikke bare i Danmark betragtet som ikke-ansatte eller som wannabe-fastansatte eller delvist arbejdsløse. Freelancer ansås over alt i Norden for at være noget man var af nød i en overgangsperiode. For mange fastansatte anses freelancetilværelsen stadig for en fallit og primært et udtryk for, at man ikke er dygtig nok til at få et fast arbejde.

Alle de nordiske freelancegrupper er i en stadig proces for at få lydhørhed og respekt i deres egne forbund. Respekt for at de fleste freelancere er selvstændige og frie fugle af eget frit valg og ikke har drømme om noget andet. Vilkårene for freelancere kan selvfølgelig gå hen og blive så ringe, at man ikke har andet valg end at søge en fastansættelse enten inden for faget eller i en ny branche.

Den teknologiske udvikling inden for faget, hvad enten det er den skrevne eller elektroniske journalistik, fotografi, kommunikation eller grafik har jo givet alle noget at tænke over og noget nyt at lære. For nogen har det givet mere arbejde, for andre mindre. En udvikling som har presset priserne og rettighederne, og også en udvikling som betyder at flere tidligere fastansatte nu ufrivilligt prøver kræfter med freelancebranchen. Procentdelen af freelancere i forbundene stiger år for år. Det er en situation som minder flere og flere om, at vi er i samme båd.

“Det er lykkedes at få mere lydhørhed for freelancevilkårene i de nordiske forbund. Der har ikke været nogen foræringer, men forståelsen for at freelancere ikke har noget ønske om at være en trussel, men gerne vil samarbejde, er trængt igennem. Det er den samme kamp, og der er fordele for alle i at opnå ordnede forhold for freelancere."

Jan Winsløw, tidligere formand FreelanceGruppen, Danmark

Det nordiske samarbejde er inspirerende i arbejdet for en større forståelse for, at freelancere og fastansatte har brug for hinanden i den faglige kamp. Medarbejderforeningerne og tillidsrepræsentanterne skal i et løbende samarbejde med freelancere og deres faglige klubber passe på, at vilkårene ikke forringes, men forbedres. Den type samarbejde har man haft i Sverige i nogle år, ligesom vi i Danmark gør, hvad vi kan for, at flere arbejdspladser gør alvor af det samarbejde, og også nordmændene vil nu tage ved lære.

Freelancevilkårene er ved at blive almen viden også blandt vores forbundskammerater, selv om det stadig er svært at få gang i handlinger, der kan ændre på dem. Men Freelancestrategier er blevet en del af de nordiske forbunds strategier, og alle de nordiske forbund har nu freelancere i deres hovedbestyrelser. Det er ikke altid en garanti for at få løftet freelanceprioriteringerne, men det er vigtige stemmer der i flokken af fastansatte kan spørge: ”what’s in it for a freelancer?”.

Fra seminar til seminar
Rammen om det nordiske freelance samarbejde har været to årlige styremøder og seminaret, samt gæstebesøg på hinandens generalforsamlinger. Der kan man helt konkret inspireres til nye kurser, efteruddannelse og andre tilbud til medlemmerne.

”Det som för mig är viktigast är att höra hur de andra gör: finns det idéer man kan försöka också hemma?
som den journalistiska folkloren vet är stulna idéer de bästa idéer. Till ex kopierade jag i 1993 eller 1994 från Norge en modellkurs som de använde för sin frilansutbildning. Den var succé i Finland. Jag tror att våra nordiska frilansgrupper har blivit mera lika under alla våra år av samarbete, så många goda idéer har vi fått av varandra."

Heikki Jokinen, tidligere formand SFJ, Finland

Opgaven som koordinator og arrangør af møderne og seminaret er gået på omgang. Meget ligger fast. Det drejer sig om at følge udviklingen i de enkelte lande, omkring medlemstal, optagelseskriterier, efteruddannelse, den omtalte relation til ”the mother-organization”, kontrakterne og fremtidsplanerne. På tværs af forskellighederne.

En nordisk freelancer er ikke nødvendigvis en freelancer i dansk forstand. Optagelseskriterierne er forskellige i forbundene, og det smitter af på freelancegrupperne. Vi er ret alene om at være både a- og b-skattebetalere og dem, der er begge dele, i FreelanceGruppen i DJ. Ligesom DJ som sådan er enestående ved at optage så bredt fagligt, som vi gør. I flere af de andre lande er dokumentationen for at man arbejder journalistisk det allervigtigste i forbindelse med optagelse i forbundet, og det er utænkeligt at optage kommunikationsmedarbejdere. De vanskelige vilkår for freelancevirksomhed har dog sat sine spor på en faldende medlemskurve i de andre forbund. Svenskerne valgte for nogle år siden at lempe på kravene, sådan at man fra at bevise en vedvarende indtægt i en 4 måneders periode, nu kan klare sig med 1 måned. Ligesom det utænkelige med en mere blandet medlemsskare ikke er så utænkeligt mere i Norge. Forholdet til studentermedlemmer er også til diskussion. Er studenterne kolleger, som kommer med fornyelsen eller er de konkurrenter, der tager freelancejobbene fra os? Det er der langt fra enighed om.

Et af de konkrete projekter inden for de senere år har været prisberegneren, der først blev til et værktøj i Norge, så i Sverige, så med forbedringer tilbage i Norge.

”Det viktigaste i det nordiska samarbetet har varit kamratskapet, stödet människa till människa, frilans till frilans. Utbytet av tankar, erfarenheter och idéer. Arbetet med att reformera hur frilansar ska ta betalt i Sverige började med den norska frilanskalkylatorn. Typexempel på bra nordiskt samarbete, Upphovsrättsprotesterna i Finland som påverkade opinionen mot arbetsgivarregel är ett annat konkret exempel på det nordiska samarbetets värde”. 

Henrik Sannesson, tidligere formand Frilans Riks, Sverige

I vores eget forbund har den sin helt egen historie. Et lille værktøj som hurtigt kan gennemskue et hvilket som helst pristilbud og dermed sammenligne freelancehonoraret når alt er betalt med gennemsnitslønnen for en fastansat.(red. Den danske prisberegner er aktuelt under revision.)

Kulturforskelle
”Guidelines for Nordic Freelance Cooperation”, som blev vedtaget i 2009, beskriver samarbejdets form, faste punkter til dagsordenen og reglerne for møderne og flere andre detaljer for samarbejdet. En af de ting, en omhyggelig læser kan undre sig over i 2009-guidelines, er, at mødearrangørerne skal give to glas vin til middagene ved de to topmøder. Synet på de økonomiske betingelser i samarbejdet har været højst forskellige. Man kan måske forestille sig, at de forkælede danskere ville have sikkerhed for, at der var vin på budgettet, mens de mere nøjsomme nordiske freelancere, som havde svært ved at få deres forbunds økonomiske støtte til samarbejdet, ville overlade det til den enkelte at betale sit eget forbrug. Men hvorfor to glas og ikke bare ét – eller tre, hvis man ville have gang i festen?

Kompromiset om de to glas vin indgår i hvert fald i historien om det nordiske freelance samarbejde – som ikke altid er friktionsfrit, heller ikke i detaljerne.

”I do not believe that anyone would be consciously opposed to Nordic cooperation. But members have not always been convinced of its importance – or that it would lead to any good, concrete benefits. But I think that people are once again coming round to realise the significance of Nordic cooperation. Here, seminars have been in a key position – high-quality seminars, contacts across borders have done their job. Of course, the change of heart has also required the issue to be raised up also elsewhere than at seminars. Overall, however, I feel that people are very receptive to the idea of Nordic cooperation."

Kirsi Mattila, formand FAO, Finland

Kulturforskelle og nye tider
I de sidste fem år har det nordiske samarbejde udviklet sig betydeligt. Ønsket om at gøre samarbejdet mere kontinuerligt året igennem og at gøre de økonomiske rammer så fleksible som muligt har været en drivkraft og har ført til nye retningslinjer. I guidelines for det nordiske samarbejde, vedtaget i 2009, beskrives samarbejdets form med faste punkter til dagsordenen, reglerne for topmøderne og seminarerne ret så detaljeret. Et lille kuriosum, som en omhyggelig læser kan undre sig over i 2009-guidelines, hvor økonomien var et af hovedpunkterne, er en bestemmelse om, at mødearrangørerne skulle give to glas vin til middagene ved årets to topmøder. Man kan forestille sig diskussionen. De forkælede danskere med mulighed for at  anvende en del af de fælles ophavsretsmidler også i det nordiske ville have sikkerhed for, at der var vin på budgettet. De mere nøjsomme nordiske freelancere, som har haft  svært ved at få økonomien til at hænge sammen og få deres forbunds økonomiske støtte til samarbejdet, ville overlade det til den enkelte at betale sit eget forbrug. Kompromiset om de to glas vin er en lille brik i en større historie om det nordiske freelance samarbejde – som ikke altid er friktionsfrit.

De økonomiske betingelser i samarbejdet har gennem årene været en løbende frustration og kontrovers. Det har drejet sig om kulturelle og politiske forskelle, bl.a. i forhold til det frivillige organisationsarbejde, men også reelle forskelle i de økonomiske arbejdsbetingelser for freelancegrupperne i de nordiske lande. Så der har været enighed om at skabe ændringer i rammerne for at undgå et sammenbrud i samarbejdet. De nyeste guidelines, vedtaget her i september 2017 er et udtryk for, at samarbejdet er på et nyt og mere resultatorienteret spor. Det politiske perspektiv i samarbejdet er trukket op i overskriften. Nødvendigheden af en fælles platform til at imødegå de fælles faglige udfordringer står som formål. Ansvaret for at holde gang i det ligger i en komité med en repræsentant fra de 5 nordiske freelancegrupper, med 6 årlige møder, størstedelen af dem digitale. Et af redskaberne til et løbende og levende samarbejde er, at topmødet nedsætter nordiske arbejdsgrupper for medlemmer, f.eks. om udviklingen af arbejdspladsklubber for freelancere eller et netværk af freelance-udenrigskorrespondenter, og man kan forestille sig andre branche-relaterede arbejdsgrupper. Så nye guidelines peger både på større fokus indadtil, på medlemmerne, men også på et klarere samarbejde udadtil, med NJF – og også EFJ og IFJ.

De årlige seminarer er ikke glemt, men det er fleksibelt og op til det enkelte land at afgøre både det praktiske, det indholdsmæssige og varigheden og dermed det økonomiske niveau. Så svenskerne har meldt ud, at de igen har mod på at stå for et seminar, så i 2018 bliver der nordisk seminar i Malmø.

” Jeg har tit sammen med mine bestyrelseskolleger været høje og euforiske, når vi har været sammen med vore nordiske kammerater. Fordi vi oplever, at de kæmper med mange af de samme ting som os. Men også fordi vi har meget forskellige kulturer og måder at drive fagligt arbejde på. At man i Norge og Sverige f. eks. har et talentspejder-team, der headhunter kandidater til bestyrelsen, det har vi danskere studset en del over.

Der er et kæmpe potentiale i det nordiske samarbejde. Det gælder bare om at få det forløst. At få samarbejdet gjort handlingsrettet, operationelt og konkret. At vise, at det kan skabe resultater for freelancere i hele Norden – og forhåbentligt også med tiden i Island, Grønland, på Færøerne og ikke mindst i de baltiske lande. Men det kommer ikke af sig selv – der skal knokles og investeres”

Morten Bergholt, næstformand i FreelanceGruppen, Danmark

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Ulla Bechsgaard

man, 09/04/2017 - 09:39

Spændende artikel om det nordiske samarbejde for freelancere. Tak for den Hanne Fokdal Barnekow! Du gav mig god ny indsigt. Jeg var med til at starte Freelancegruppen for 40 år siden og er først nu igen aktiv i gruppen.