Nominer dine kollegaer til Solidaritetsprisen - og giv dem 10.000 kr. til efteruddannelse
Kender du nogen, der kollektivt gør noget særligt solidarisk for sine freelancekolleger? Så kan du frem til den 22. februar indstifte dem til FreelanceGruppens Solidaritetspris, og der følger 10.000 kr. med til efteruddannelse.
Hvordan gør jeg?
Har du et freelancekollektiv i tankerne, som du gerne vil nominere, så send en mail til Anne Anthon Andersen (aaa@freelancegruppen.dk) eller Cecilie Marie Meyer (cmm@freelancegruppen.dk).
Nævn helt kort hvilket kollektiv, du gerne vil nominere, begrund hvorfor, og giv os gerne et navn på en person, som vi kan kontakte.
Hvem kan nominere?
Alle freelancere, der er medlemmer af FreelanceGruppen.
Hvem kan nomineres?
Alle freelancere i kollektiver, der består af mindst to personer og har udmærket sig særligt inden for fagpolitik eller fagligt samarbejde, kan indstilles. Det kan for eksempel være freelancere, der har oprettet eller driver et fagligt eller fagpolitisk fællesskab (f.eks. et kooperativ, kontorfællesskab eller en klub), eller som har ydet en særlig indsats af faglig eller fagpolitisk karakter for kollektivet i bred forstand.
Det kan også være samarbejder freelancere og fastansatte imellem (f.eks. mellem en tillidsrepræsentant og repræsentant(er) for en freelanceklub) eller mellem f.eks. erfarne og nystartede freelancere.
Prisen er stiftet for at fremhæve måder, hvorpå freelancere (og freelancere og fastansatte) kan bakke hinanden op ved at skabe fælles produktioner eller ved at forbedre løn/honorar- og arbejdsvilkår.
Pengene skal som sagt bruges til efteruddannelse og kan for eksempel bruges til at booke foredrag, workshops og sessions med eksperter, der kommer ud og besøger vinderne og klæder dem på med arbejdsrelateret viden.
Vi glæder os til at høre fra jer.
Solidariske hilsner fra FreelanceGruppen,
Anne Anthon Andersen og Cecilie Marie Meyer, udvalget for Solidaritetsprisen.
Kommentarer