Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Næste generalforsamling i FreelanceGruppen

Bestyrelsen har fastlagt datoen for næste generalforsamling i FreelanceGruppen til lørdag d. 13. marts 2021. Den vil blive afviklet digitalt, hvis ikke det er muligt at mødes fysisk på grund af corona-situationen.

DJ er i gang med at udarbejde en løsning, der kan bruges af de mange specialgrupper, foreninger og kredse, som har brug for den. Det er nemlig vigtigt, at løsningen opfylder krav til både sikkerhed og ønsket om en god og demokratisk proces. 

Til næste år skal vi også vælge delegerede til DJ’s delegeretmøde, og det valg har historisk set ligget i forlængelse af generalforsamlingen. Også det valg skal måske digitaliseres.

FreelanceFestival
FreelanceGruppens populære FreelanceFestival 2020, der afvikles i forbindelse med generalforsamlingen, blev udskudt til 2021. I den allernærmeste tid skal bestyrelsen arbejde videre med afviklingen eller tranformationen af den. 

Har du spørgsmål eller overvejelser i forhold til de nævnte begivenheder, er de som altid mere end velkomne på e-mail til forpersonen@freelancegruppen.dk

De bedste hilsener

Sus Falch
Forperson
 

Kommentarer