Med i klubben: fagpolitiske freelancefællesskaber gennem 40 år
Freelancere organiserer sig nu lokalt på mediearbejdspladserne, der er freelanceklubber på Information og Politiken, og flere er under opstart. Klubtanken trækker tråde helt tilbage til FreelanceGruppens opståen i 1977.
Hans Otto
Stiftende generalforsamling i FreelanceGruppen, oktober 1977.
På forreste række er det fra venstre Flemming Ytzen (formand fra 1977-1978), Bodil Rohde (formand fra 1978-1983), Erik Sandager, Lis Backe (alle medlemmer af FLG's første bestyrelse) og Henrik Byrn, der var med til det forberedende arbejde op til stiftelsen af FLG. På anden række er det fra venstre Hanne Dot. Med ryggen til ved bordet er det i midten Ellen Gaarmann, og til højre Kaj Thygesen ( (Ytzen, Rohde, Sandager, Backe, Dot, Gaarmann og Thygesen var alle med til at forberede etableringen af den landsdækkende FreelanceGruppen i 1970erne).
Abelone Glahn skriver: ”På 3. række bag en stribet dame er det vist nok Torben Rasmussen, som var udenrigskorrespondent på radioavisen, muligvis freelancer. Til venstre for ham sidder Per Daugård, fotograf, dengang vist tilknyttet Aktuelt. Skråt bag ved ham sidder Kjeld Kürstein, Kuf, med hånd under kind. Lolland Falsters Folketidende indtil for nylig. To rækker bag ham med ansigtet vendt væk er det Jens Stubkjær. Næstbagerste række helt ud til gangen sidder Ib Romer Jørgensen (afdød). I højre side på 3. række sidder Erik Thygesen (afdød) yderst ved vinduet med sorte firkantede briller. Ved siden af ham sidder en tænksom Leif Plenov (afdød) (Trine Smistrup mener også, at det er Leif Plenov, og tilføjer at han dengang var freelancer i DR's underholdningsafdeling). Langt tilbage (ud mod vinduet) sidder Casper Thorsøe (afdød) med hvid skjorte på.”
Bodil Rohde skriver: ”Nede bagerst i højre række - og næsten helt nede ved bagvæggen, er det – så vidt jeg kan se – en meget ung PF-er Mogens Laier. Rundt regnet i midten af højre række og helt ude ved væggen – med veltrimmet langt hår og skæg – sidder PF-er Gregers Nielsen (afdød, red.)."
Både Rohde og Agnete N. Andersen mener, at kvinden med tørklæde på hovedet på fjerde række i højre side ud mod midtergangen er Gertrud Vedøe.
Genkender du nogen? Send en mail med oplysninger til jubi40@freelancegruppen.dk og skriv ”Tidslinje Foto 1977B” i emnefeltet.
Freelancere arbejder ofte alene, men siden 1960erne har de frie fugle i mediebranchen søgt fællesskaber med hinanden. Både fagligt og fagpolitisk. I år, hvor FreelanceGruppen fylder 40 år, er en af de helt store indsatsområder opbygning af faglige klubber på medier og mediehuse. Klubberne er en ramme, som gør muligt for freelancere at udveksle viden og erfaringer om løn- og arbejdsvilkår, der mere end nogensinde er under pres.
Læs om FreelanceGruppens initiativ: Med i klubben
En epokegørende idé
Tanken om fagpolitiske fællesskaber mellem freelancere er ikke ny. I 1960erne organiserede freelancere sig som en særlig gruppe i Kreds 1, og i starten af 1970erne begyndte freelancere, der leverede til de samme medier, at tale sammen.
Ellen Gaarmann, der var formand for freelancerne i Kreds 1 1972-1977, skrev i FreelanceGruppens jubilæumspublikation fra 1997:
”Som freelancere først i 70’erne havde nogle af os det tvivlsomme privilegium ganske gratis på daglange idé- og kontaktmøder at forsyne udbrændte og vellønnede redaktionssekretærer med glimrende idéer, hvorpå vi – i heldigste fald – fik idéerne tilbage i form af bestillinger. (...) En dag i 1973/74 gik en gruppe småfrustrerede freelancere fra et sådant møde på fagbladet »Børn og Unge« og over på Hjørnet, hvor vi fik en epokegørende idé: Nu vil vi have penge for alt det arbejde, vi laver! Ikke kun for trykte anslag!”
Forbundets nye avantgarde
Kort efter Børn og Unge-freelancernes møde blev freelancerne på det nu hedengangne fagblad Dansk Grafia indkaldt af redaktørerne til idémøde i København. De samtaler, der efterfølgende opstod indbyrdes mellem freelancerne, blev startskuddet til dannelsen af den landsdækkende FreelanceGruppe.
Det fortæller Bodil Rohde, der blev freelancer i 1971, fordi hun ville ”noget andet og noget mere” end en fast stilling kunne tilbyde.
”På et møde i København for fagbladet Dansk Grafias freelancere – og heriblandt nogle meget kampberedte jyske og fynske freelancere – tog udviklingen fart. Vi ville have en landsdækkende freelancegruppe og anså i al ubeskedenhed os selv for at være forbundets nye faglige avantgarde.”
Oprørske freelancere
I København var Ellen Gaarmann drivkraft, fortæller Bodil Rohde, der var formand for FreelanceGruppen 1978-1983:
”Hun så hurtigt at det var en god ide, hvis vi slog os sammen. Vi var i provinsen hægtet helt af forbundet. Vi begyndte at arbejde sammen med københavnerne om at lægge pres på forbundets ledelse, som ikke synes, det var en vildt god ide med en landsdækkende freelancegruppe. Vi freelancere var sådan lidt oprørske, det blev vi i hvert fald meget hurtigt. Og gruppen i Kreds 1 havde vel også allerede gjort sig bemærket. Det var Ellen, der efter mødet på Dansk Grafia kontaktede Flemming [Ytzen] (FreelanceGruppens første formand 1977-1978) og mig. Så gik det faktisk ret hurtigt – telefon, et par møder, og så fandt de ud af i forbundet, at de nok hellere måtte tage os alvorligt.”
Kollektive aftaler for freelancere
Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Helle Gräs, Lis Schwartz, Bodil Rohde og Ellen Gaarmann til at udarbejde vedtægter for den landsdækkende freelancegruppe. Da gruppen i årene efter den stiftende generalforsamling 31. oktober 1977 arbejdede på at få en officiel plads i DJ's struktur, blev selve begrebet 'freelancer' ifølge Bodil Rohde defineret som ”en fleksibel og specialiseret arbejdskraft, som normalt har flere arbejdsgivere, og som baner vejen til nye journalistiske arbejdsområder.”
Noget af det første, FreelanceGruppen pressede på for, var kollektive aftaler for freelancere. Det lykkedes at indgå en række af den slags – og at forbedre eksisterende – i løbet af de følgende årtier. En af de nok mest kendte kollektivaftaler for freelancere, der i dag er kendt som O-aftalen, blev forhandlet på plads på de fagblade, hvor freelancere var begyndt at organisere sig helt tilbage fra starten af 1970erne.
Arbejdspladsnetværk i 00erne
Starten af 2000erne forsøgte FreelanceGruppen igen at etablere netværk blandt freelancere på de enkelte medier. Det blev kaldt ”arbejdspladsnetværk”. Tanken var ifølge en af initiativtagerne, Jens Utoft, opstået ud fra udvekslingerne på den dengang nye mailingliste PingPong. Ideen var den enkle, at hvis freelancere talte sammen indbyrdes på de enkelte medier, kunne man ”modvirke urimelige løn- og arbejdsvilkår, herunder videreudnyttelse, hvor freelancerne blev spillet ud mod hinanden”, som Utoft skrev i det nummer af Frie Nyheder, der blev udgivet ved 25-års-jubilæet i 2002.
Ifølge Utoft var Det Berlingske Hus dengang første mål for netværksorganiseringen; ”både i form af møder og etablering af arbejdsgrupper, men også med et elektronisk netværk til udveksling af informationer”.
Klubber på tværs af medlemskaber
I dag bliver klubberne etableret på tværs af ”medlemsbøger”: DJ'ere arbejder f.eks. ofte side om side med DM'ere, og i freelanceres tilfælde ofte også folk, der enten kommer fra helt andre fagforeninger eller ikke er organiseret. Sådan var det også i 00erne, hvor folkene bag arbejdspladsnetværkene kom til samme konklusion som folkene bag klubberne i dag; som Utoft skrev i 2002:
”I modsætning til PingPong blev der her også givet adgang for ikke-medlemmer for at stå så stærkt som muligt i forhold til arbejdsgiverne, ligesom DJ's faglige apparat, herunder arbejdspladsens tillidsfolk, blev koblet på og kunne anvende listen til indsamling og udsendelse af information. Berlingske-listen blev hurtigt fulgt op med en liste for freelancere i Danmarks Radio, på Bonniers og lidt senere på TV2 og Kristeligt Dagblad. Senest er der også lavet netværk for freelancere på Jyllands-Posten, tvproduktionsselskaber, Politiken, Aller-koncernen og JydskeVestkysten.”
Erfaringerne med arbejdspladsnetværkene var blandt andet, at det kunne være vanskeligt at opbygge tillid freelancere imellem, når man ikke kendte hinanden. Kommunikationen, der primært foregik via mailinglister, endte i mange tilfælde med at blive envejs fra DJ og FreelanceGruppen.
Med i klubben
Anderledes er det i dag med klubberne, der er bygget op omkring både digitale platforme – flere steder både mailingliste og facebookgrupper – og fysiske møder. Møderne kan foregå på de enkelte medier, på offentlige steder, i kontorfællesskaber eller i DJ's lokaler. Det sidste har f.eks. været tilfældet, når der har været brug for fælles rådgivning om nye kontrakter.
Platforme som facebookgrupperne giver også mulighed for en anden type kommunikation end mailinglister. Det er mere synligt, hvem man taler med, og udvekslingerne går typisk hurtigere. Det passer godt til freelanceres hastigt omskiftelige vilkår.
Eftersom besætningen af freelancere på de forskellige medier ofte også er omskiftelig, skal der hele tiden tilknyttes nye freelancere for at holde en høj organiseringsgrad. Men det er bare om at række ud til sine kolleger – for hvem vil ikke gerne være med i klubben?
Bo Sørensen
Kommentarer