Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Martin tog kurset, der kan redde hans liv

Jeg ved nu, hvordan jeg vil reagere i stressede og pressede situationer i fjendtlige miljøer. Jeg har fået en værktøjskasse, som uden tvivl vil kunne redde mit eget, såvel som andres liv, siger Martin Thaulow, der har været på HEAT-kursus.

Foto fra reportage

Mathias Findalen Martin Thaulow er på fotoreportage i et slumkvarter i Istanbul.

Medlemmer af FreelanceGruppen kan ligesom Martin Thaulow få op til 10.000 kr. i tilskud til sikkerhedskurser af typen Hostile/Hazardous Environment Awareness Training-kurser – også kaldet HEAT-kurser. Puljen er oprettet i samarbejde med DJ for at sikre vores medlemmer, der arbejder i usikre områder i udlandet, en sikkerhedsuddannelse på lige fod med fastansatte kolleger.

Jeg var deltager på DRCs HEAT kursus i Libanon fra den 15-18. marts 2018. Det er et kursus, som lærer og underviser dig i at begå dig i fjendtlige miljøer. Det var et særdeles kompetent og fyldstgørende kursus, som gennem realistiske scenarier kombinerer teori og praktisk “hands on” erfaringer til at forberede dig på mulige hændelser, som kan ske i forbindelse med dit arbejde i brændpunkter og fjendtlige miljøer.
Jeg har fået teoretisk og praktisk viden, som jeg fremadrettet kan bruge i forbindelse med mine opgaver ude i verden under komplicerede forhold. Det gælder alt fra at vurdere og analysere en given risiko, inden man begiver sig ud på en mission til praktisk og konkret erfaring om, hvordan man handler i fald der opstår kritiske situationer, når man er i feltet.

Kurset fik mig til at spænde sikkerhedsselen

Jeg har taget mig selv i at køre rundt uden sikkerhedssele i Mellemøsten, noget som lokalbefolkningen tager meget let på. På kurset lærte jeg, hvordan trafikken er den største dødsårsag i verden. Noget man hurtigt kan glemme, når det går stærkt. I dag spænder jeg altid selen, og jeg får dem, som er med i bilen, til at gøre det samme.

Jeg føler mig langt bedre rustet til fremtidige opgaver, og jeg ved nu, hvordan jeg vil reagere i stressede og pressede situationer i fjendtlige miljøer. Jeg har fået en værktøjskasse, som uden tvivl vil kunne redde mit eget, såvel som andres liv. 

Jeg har også lært radiokommunikation efter militærets standarder - samt GPS koordination. Jeg er med dette kursus derfor også rustet til at løse opgaver for store NGO’er, da kurset lever op til deres standarder og krav.

Kurset ruster dig til farlige situationer 

Dette kursus er stærkt relevant for personer, som arbejder inden for medie-  og kommunikationsbranchen. Vi tager ofte ud i verden uden at være ordentligt forberedt, og er dårligt klædt på, når kritiske situationer opstår.

Et kursus som dette kan (ud over at forebygge potentielle fejlvurderinger) ruste dig til kritiske situationer og hvordan du handler, når kriser og farlige situationer opstår.

Jeg tager til september endnu engang til Libanon for at tage et RE-HEAT kursus. Det for at være på forkant og holde mig opdateret. Jeg mener, at sikkerhed skal være en top-prioritet, og men kan ikke få for lidt viden på det område.

Jeg kan varmt anbefale HEAT til andre journalister. SØG TILSKUD TIL KURSET HER. 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.