Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Lis har freelancet fra 1967 til hun gik på efterløn: »Jeg har aldrig fortrudt det«

Da Lis Backe blev freelancer i 1967, var det et usædvanligt valg. Men der var andre som hende – og de fandt hinanden. I løbet af det følgende årti havde DJ fået en landsdækkende freelancegruppe.

Lis Backe FreelanceGruppen

Nina Trige Andersen

 

Lis Backe har engang sagt, at hun blev freelancer for at kunne sove længe. Det hører ganske vist med til historien, men der var nu mere i det end som så. Friheden til selv at tilrettelægge sine opgaver. Muligheden for at kunne sige i dag, et halvt århundrede senere;
»Jeg har aldrig lavet noget, jeg ikke synes var interessant.«   

Det er næsten tyve år siden, Lis Backe gik på efterløn. I 1999 havde vilkårene for at freelance ændret sig ganske betydeligt. De første tyve år af hendes karriere kom opgaverne af sig selv, den ene førte den anden med sig. Ingen havde hørt om begreber som kold kanvas, pitch og elevatortale. I løbet af 1990erne begyndte der at blive flere om buddet. Man skulle selv være opsøgende. Man risikerede et nej eller intet svar i det hele taget.

Rimelig flittig
Journalisthøjskolen i Aarhus havde fra 1971, hvor staten overtog den, uddannet omtrent 230 journalister om året. Fra 1990 blev der også udbudt seks måneders tillægsuddannelse for akademikere og der blev oprettet en særlig linje for tv- og pressefotografer. I 1998 oprettede både Syddansk og Roskilde Universitet journalistuddannelser efter en politisk beslutning om at bryde monopolet i Aarhus.

Da Lis Backe havde lavet på den gode side af 300.000 kroner året op til sin første mulighed for at trække sig tilbage, tænkte hun:

»Jeg ved ikke, om jeg nogensinde får så godt et år igen.«

For ikke at risikere, at efterlønnen blev beregnet på et lavere indtægtsgrundlag senere, trak hun stikket til arbejdsmarkedet. Mens nogle freelancere vil arbejde til det sidste, vil Lis Backe stadig gerne kunne sove længe.

»Mine venner siger, jeg har arbejdet mindre end dem. Jeg synes nu ellers, jeg har været rimelig flittig,« siger hun med et smil.

Tifingersystemet på skrivemaskine
Lis Backe har gennem årene varetaget adskillige redaktørposter for foreningsblade, heriblandt for Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp, Amnesty International, Kost- og Ernæringsforbundet og Danske Afspændingspædagoger. De første mange år af sin karriere skrev hun fast for Det Berlingske Hus, blandt andet siden ”Hele familien”.

Det var på Berlingske, at Lis Backe blev udlært i 1964 under den gamle mesterlære. Oprindelig havde hun uddannet sig til lægesekretær, men der var ingen jobs at få. Hun bad sin onkel, der arbejdede i annonceafdelingen på Berlingske, om at indrykke en jobsøgningsannonce for sig.

»Så sagde han, at det kunne han da godt, men om han ikke lige skulle gå en tur i huset først og høre, om der var nogen, der manglede et par ekstra hænder. Jeg var jo som lægesekretær uddannet i tifingersystemet på skrivemaskine, og det var der ikke mange, som kunne dengang,« fortæller Lis Backe.

Hun og to andre kvindelige elever blev kort efter ansat på Berlingske Aftenavis.

Alt fra tuberkulose til sommerfugle
Selvom det var noget af et tilfælde, at Lis Backe havnede i journalistikken, elskede hun det fra første sekund.

»Variationen i det – man beskæftiger sig med alt fra tuberkulose til sommerfugle, sætter sig hele tiden ind i noget nyt, man kan spørge dumt, og der er aldrig to ens dage.«

Efter mesterlæren fik hun fast ansættelse på Berlingske Aftenavis. Så begyndte Billedbladet og andre at henvende sig for at høre, om hun også kunne skrive lidt for dem. Lis Backe havde ikke gjort sig mange overvejelser omkring økonomi eller fremtidsudsigter, da hun i 1967 valgte at gå freelance.

»Det var ikke noget, jeg tænkte så meget over. Og jeg har aldrig fortrudt det. Det eneste, jeg har fortrudt, er, at jeg ikke tog den formelle journalistuddannelse, da det blev muligt.«

Stiftelsen af FreelanceGruppen
De første år af freelancetilværelsen var Lis Backe gift og tænkte derfor ikke så meget på sin egen indtjening. Da hun senere blev skilt, betød det pludselig mere, hvad hun egentlig fik for opgaverne. Lis Backe havde så snart hun blev indmeldt i DJ – det kunne hun først blive efter endt mesterlære – deltaget på møder i forbundet, og fra hun blev freelancer kom hun til alle møder, hvor man kunne møde andre freelancere. I starten kendte hun kun et par enkelte freelancefotografer, men netværket voksede hurtigt.

Sammen med freelancerne Ellen Gaarmann, Benno Arndt, Leif Nielsen, Henrik Byrn, Erik Thygesen, Hanne Dot og Katrine Rud fra Kreds 1 og fra provinsen Flemming Ytzen, Bodil Rohde, Ulla Bechsgaard, Erik Sandager og Kaj Thygesen, var Lis Backe med i forarbejdet, der førte til stiftelsen af den landsdækkende freelancegruppe i DJ den 31. oktober 1977.

Valgt til bestyrelsen
Hun blev også valgt ind i FreelanceGruppens bestyrelse, hvor hun var aktiv det første år. I 1983 stillede hun igen op, denne gang under Peter Riis, der var blevet valgt til formand på en klassisk fagforeningslinje.

»Jeg sagde, at jeg synes, der manglede nogle aftaler på dagsbladsområdet, og vupti kom jeg i bestyrelsen,” fortæller Lis Backe. Som hun husker det, var priser og arbejdsvilkår noget af det vigtigste i FreelanceGruppens første år.

»Det hele sejlede jo, der var ingen faste retningslinjer. Så vi brugte meget tid på at tale om, hvad vi fik for opgaverne og hvad der ville være en rimelig time- og mindsteløn.«

I løbet af 1980erne fik FreelanceGruppens bestyrelse i samarbejde med DJ udarbejdet ”Vejledende vilkår for freelancejournalistik” samt forskellige skabeloner til freelancekontrakter, aftalebekræftelser og lønopgørelser og fakturaer. Da FreelanceGruppen fik sit første logo (der i 2002 blev udskiftet med det nuværende logo), nemlig Kragen, kom den også på skabelonerne.

 

FreelanceGruppen Kragen

Uvist Hvem har tegnet Kragen? Ved du noget - skriv til jubi40@freelancegruppen.dk

»Da de vejledende vilkår kom, så skrev man bare en regning på timeforbruget,« fortæller Lis Backe. Det accepterede kunderne som regel uden diskussion.

Kaotisk situation på dagbladene
Det gjaldt dog ikke helt på dagbladsområdet. Her forblev situationen lettere kaotisk. Selv afviklede hun mange af sine opgaver for dagbladene i forbindelse med den store typografstrejke i 1977, der varede i 141 dage og satte Berlingske, BT og Weekendavisen ud af spillet.

»Det var noget, man kunne mærke på indtægten som freelancer,« husker Lis Backe.

I årenes løb blev der dog indgået freelanceaftaler på flere dagblade, blandt andet på Berlingske. De seneste par år er dagbladsfreelancerne også begyndt at genoptage den tradition for kluborganisering, som har været en del af FreelanceGruppens historie fra begyndelsen.

FreelanceGruppen 40 år

Bo Sørensen

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.