Leverer du til Egmont?
Egmont Publishing sender i øjeblikket rammeaftaler med meget vidtrækkende vilkår ud til deres freelancere og selvstændige i både Danmark og andre nordiske lande.
Gruppe for Egmont-freelancere på Facebook
FreelanceGruppen har derfor etableret en hemmelig gruppe på Facebook, som vi opfordrer alle, der leverer til Egmont – eller overvejer at gøre det - om at blive medlem af.
Tilmelding kan ske til formand Sus Falch på sfa@freelacegruppen.dk eller via formandens FB-profil. Vi ved, at ikke alle er på Facebook, men det var den mest optimale løsning i situationen. Gruppen vil blive suppleret med e-mail-netværk osv. hurtigst muligt.
Spred budskabet
FB-gruppen inkluderer også leverandører og freelancere til Egmont, som ikke er medlem af DJ, så spred gerne oplysningerne til freelance-kolleger, udenfor DJ, så vi får alle med. I gruppen deles erfaringer med bl.a. individuelle forhandlinger og honorarer, og der kan stilles spørgsmål til netværkets medlemmer.
DJ er med i netværket
Med i netværket er også DJs faglige konsulent Marianne Molin, som sammen med FreelanceGruppen har været med til at udarbejde DJs forslag til rammeaftale, der ligger som fil i gruppen.
Kontakt os, hvis du er i tvivl
Er du ikke på FB eller har du brug for rådgivning eller mere viden om Egmonts rammeaftaler anbefaler vi, at du kontakter rådgivningsteamet i DJ på tlf. 33428000 eller FreelanceGruppens formand på sfa@freelancegruppen.dk og tlf. 40453886.
Kommentarer
Jeg er freelancer for Egmont Publishing House og sidder netop med deres nye kontrakt, og ved ærligt talt ikke helt om jeg tør skrive under.