Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Krisebevidsthed, kreativitet og kolbøtter: “Hvor andre tumlede rundt i bølgen, satte jeg mig ovenpå den.”

Da corona ramte Danmark i marts, mistede soloselvstændig Karen Lumholt stort set alle sine foredrag og kun halvdelen kom igen. I dag har hun sadlet om i sin virksomhed og fokuserer på at udarbejde analyser.

foto

MEW Karen Lumholt er journalist, forfatter til 9 bøger, rådgiver og foredragsholder.
Hun har været selvstændig i 17 år, de fleste sammen med sin mand, Anders Stahlschmidt.

“Jeg var pessimistisk fra starten. Jeg brugte de første tre uger efter 11. marts 2020 til at gå i analyse- og observationsmode. Hvor Anders, min mand og makker, gik i gang med at udarbejde online undervisningsmateriale, kunne jeg mærke, at jeg skulle noget andet.

Jeg gik på nettet, scrollede, fandt sociologiske data og researchede på, hvordan mennesker og virksomheder i udlandet reagerede og handlede. Jeg gik på gaderne for at registrere adfærd, ligesom jeg åd alle nyhedsudsendelser, der var.

Hvor andre måske tumlede rundt i bølgen, forsøgte jeg at sætte mig ovenpå den. Jeg havde behov for at gå i helikopterperspektiv, for at forstå, hvordan den her krise påvirkede vores samfund, vores virksomheder, menneskelig adfærd.

Kald det overlevelsesinstinkt. Jeg var jo i chok. Behovet for at forstå og se sammenhænge er min måde at reagere på i en krisetid. Og en måde at beskytte mig selv fra kaos.”

Soloselvstændig i krisetid

- mine tre vigtigste læringer

 

1. Genbesøg dine kompetencer og følg med

Kig på din faglige værktøjskasse, alt det du kan som du ofte ikke tænker over, og se dine kompetencer: Hvad kan du? Definér dem på mikroniveau, som evnen til at…. og prøv at sætte dine kompetencer sammen i nye kombinationer. Følg samtidig rigtig meget med i samfundet så du ved, hvad der er brug for. Så vil du også se dig selv i nye sammenhænge.

2.   Hav en buffer og et mådehold

Hav altid en økonomisk buffer. Lev ikke over evne. Anders og jeg bor godt i det hus, vi købte for over 20 år siden, men vi er sparsommelige og udskifter ikke køkkenet, med mindre det er nødvendigt. Vi ruster os mod tider, der kan blive hårde.

3. Vær ikke alene

Det er vigtigt at være to eller flere sammen. Eller et kontorfællesskab, hvor man bakker hinanden op. Anders og jeg er en del af et dejligt arbejdsfællesskab i den gamle Kapselfabrik i Valby. Uden opbakning fra andre, taber man let modet.

Jeg er blevet krisebevidst

“Jeg har været selvstændig i 17 år, med få afbrydelser i samarbejde med min mand, Anders. Så jeg var det også, da finanskrisen rullede. Det var et chok. Fra at leve i højkonjunktur, hvor vi, indrømmet, havde levet over evne og virkelig tjent godt, gik vi til ikke at vide, hvordan vi skulle betale huslejen.

Det har lært mig at være krisebevidst: Kriser kommer igen. Det er kun et spørgsmål om tid. Så jeg er blevet mere forsigtig. Lever mere ansvarligt. Ikke over evne. Og Anders og jeg har en bufferkonto, som vi kun må røre i nødstilfælde. Indtil finanskrisen var jeg mere impulsiv og tænkte; jeg gør, hvad jeg har lyst til og tjener penge på det. I dag tænker jeg, at det ikke er så enkelt. De voldsomme kriser vi har haft, og jo stadig er midt i, gør, at vi ikke længere kan leve og arbejde bekymringsfrit.”

Kigge på faget med nye øjne

“Men der opstår også en kreativitet midt i de her store forandringer. Før corona var min indtægt baseret på undervisning, foredrag og konferencer. Halvdelen af det forsvandt. Så jeg søgte tilbage til journalistikken og fik muligheden for at kigge på mit fag med nye øjne, og hvor kan vi meget som journalister og kommunikatører! Vi kan åbne døre, som ingen andre. Håndtere enorme mængder af data og få det til at hænge sammen. Formidle komplekse sammenhænge, afdække huller og gennemføre interviews.

Jeg har genopdaget hele den journalistiske værktøjskasse og set hvor mange ressourcer, der er gemt i faget ved at splitte det hele ad og sætte det sammen på nye måder.”

Nyt arbejdsfelt: Analyserne

“Helt konkret åbnede det mine øjne op for den mere analytiske journalistik og i dag laver jeg væsentligt flere analyser, end jeg gjorde før corona. Jeg har opdaget, at der er et marked for de analyser, jeg kan lave. Jeg sælger dem som pdf’er og e-bøger gennem min webshop på hjemmesiden, hvor studerende, journalister, virksomheder, tænketanke og politikere kan købe dem. Analyser er ellers ofte gratis, men så er de typisk med langt færre kilder, udenlandske eller kommercielle. Så jeg har fundet en niche her.

Jeg er også startet op med 1:1 rådgivning, telefonisk, som giver mig utrolig meget tilbage. Og så hjalp jeg Anders med at skrive en bog i sommers, som vi selv udgav på vores lille forlag. Det giver flere penge til os.”

Kolbøtter giver kreativitet

“Vi er ikke gennem krisen endnu. Der blev åbnet lidt op i juni, hvor der kom bookinger på foredrag og moderatorjobs, men mange af dem er skudt til november, og lige nu ved jeg ikke, om de så også ender med at blive udskudt. Så ja, vi er stadig midt i en mørk tid, og jeg har nok også lært, at livrem og seler er nødvendigt fremadrettet.

Men der er også en positiv historie midt i alt det her, og det er, at vi kan navigere os gennem kriser, hvis vi griber de nye muligheder, der kommer til os. Kreativitet kan også boble midt i at samfundet tager et par ordentlige kolbøtter.”

foto

IBA Erhvervsakademi Kolding

Amygdala i Alarmberedskab

Kan du finde mening midt i kaos? Ser du et formål? Fastholder du, at du er et menneske med en mission? Så giver det håb. Og håb er altafgørende for, om man som menneske - og som soloselvstændig - evner at navigere gennem selv de alvorligste kriser. Som fx en coronakrise. Det fortæller adjunkt i ledelse.

 

Den klassiske forandringscirkel

 

Benægtelse

“Første klassiske fase er faktisk benægtelsen. “Det sker ikke for mig.” “Det sker for alle andre.” Den reaktion er typisk. Hvor vi som mennesker ignorerer, at vi er midt i en - i det her tilfælde - omsiggribende samfundskrise. Det kunne vi ignorere. Lige indtil statsministeren lukkede landet ned,” forklarer Stine Lajer.

Chok

“Amygdala (et lille område i hjernens tindingelap, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner, red.) går i alarmberedskab” når vi befinder os i en krise, fordi amygdala fungerer som en slags ‘hukommelsesbank for tidligere frygthændelser. Og så kan der ske det, at hjernen lukker ned for den overskudstænkning, vi normalt besidder, hvor vi evner at kigge fremad, se muligheder og finde løsninger.”

Famlen

“Chokket efterfølges typisk af et selvforsvar, der kan give sig udtryk i vrede. Eller handlingslammelse erstattet af de første famlende forsøg. Hvor man forsøger at gøre et eller andet. Men hvor man endnu er søgende.”

Klar retning

“På et tidspunkt kommer den fase, hvor  de fleste begynder at kigge fremad. Det er her, hippocampus (en region i hjernen der spiller en rolle i menneskets orienteringsevne og hukommelse, red.), der ligger lige ved siden af amygdala, bliver aktiveret. Den er god til at se muligheder og løsninger.”

NB! Processen er overordnet. Vi kan som mennesker gå frem og tilbage i de forskellige faser flere gange.

Hvordan tackler du coronakrisen? Kan du genfinde dig selv i chokket, frustrationen, nervøsiteten omkring ens økonomiske grundlag? Kan du føle dig handlingslammet? Har du lagt din virksomhed om og ser muligheder og løsninger? Har du ligefrem oplevet en kreativ opblomstring - på trods?

Når kriser rammer, især når kriser er omsiggribende, som finanskrisen var det, og som coronakrisen er det, reagerer vi mennesker som oftest i et klassisk mønster: Først benægter vi, at det kan ramme os personligt. Hernæst indfinder chokket sig, efterfulgt af en famlen sig frem mod nye løsninger for til sidst, forhåbentlig, at finde en klar retning.

Det fortæller adjunkt og underviser i blandt andet forandrings- og innovationsledelse og positiv psykologi, Stine Lajer.

Din personlighed har en grundstemning

Alt efter hvem du er som menneske, er der dog forskel på, om og ikke mindst hvor hurtigt, du begynder at tænke i løsninger og muligheder.

“Der er grundstemninger i vores liv, der er bundet op på vores personlighed. Jeg vedkender mig, at det er en kliché og en anelse fortegnet, men det har betydning, i kriser, om du tænker glasset som halvt fyldt eller halvt tomt,” forklarer Stine Lajer.

“Nogle har nemmere ved at øge egen trivsel. Fordi de hurtigere tænker på alle de døre, de kan prøve at åbne,” fortæller Stine Lajer.

Hun understreger, at selvom ens personlighed er en “forholdsvis fast størrelse,” og at “der skal store ting til for at ændre på dem,” så kan mennesket arbejde mod en mere positiv grundstemning.

“Hvis man reflekterer over sine reaktionsmønstre og bliver bevidst om dem, kan man arbejde på en ændring. Det sker ikke ved et knibs, men vi kan træne vores tænkning,” forklarer Stine Lajer.

Håbet bærer dig igennem

Og så er vi vel ovre i en del af den positive psykologi?

“Ja. Den positive psykologi har sit udspring i efterkrigstiden. Udfra et hold psykologer, hvor flere sad i kz- og arbejdslejre, begyndte man at blive optagede af, hvorfor nogle mennesker gik helt ned i lejrene og andre overlevede. Også rent mentalt,” fortæller Stine Lajer.

“Viktor Frankl (østrigsk neurolog og psykiater, red.) var en af dem. Hans afhandling, som han faktisk skrev i kz-lejr, konkluderede, at de der formåede at fastholde, at der var en meningsfuldhed i livet, selv i en koncentrationslejr, de bevarede et håb. Det var ‘mening’ eller håbet, der viste sig at bære dem igennem,” forklarer Stine Lajer.

Håb, når man er på røven

Men det er trods alt lettere for nogen, der ikke er mast ned under gulvbrædderne rent økonomisk, at bevare håbet? Jeg mener, det er vel lettere for dem, der ikke er på røven. Kunne man ikke argumentere for, at det ikke var et håb, der var afgørende, men graden af økonomisk ruin?

“Håb er ikke de facto noget, der kan sikre dig, at du ikke går på røven. Men man kan vende den om og sige, at hvis du først har givet op, så er det svært at forestille sig, at man foretager de nødvendige justeringer i sin forretning, der gør, at man kan vende skuden,” pointerer Stine Lajer.

foto

Jens Panduro If life gives you lemons, make lemonade, lyder et ordsprog.
I stedet for at fokusere på krisen i sig selv, kan du prøve at fokusere på, hvordan du kan drage fordel af krisen, opfordrer adjunkt og underviser Stine Lajer.

Arbejd med dit innovative mindset

- fire gode råd til soloselvstændige i krise

 

1. A bird in the hand

Du har allerede en fugl i din hånd. Hvorfor risikere at miste den fugl ved at forsøge at fange en anden fugl?

Filosofien her er, at soloselvstændige har en faglighed, de kan udnytte. I krisetider som corona kan man gå tilbage til sit fag, dissikere det og sige: Hvilke kompetencer kan jeg bruge på nye måder?

2. If life gives you lemons, make lemonade

I stedet for at fokusere på krisen i sig selv, så fokusér på, hvordan du kan drage fordel af krisen. Et eksempel er virksomheden Drop Bucket. De laver normalt skraldespande til festivaler. Nu laver de bordskærme af det samme materiale. De nytænker.

3. Hvem kan løfte mig op?

Dyrk de positive relationer. Hvor kan jeg finde støtte? Hvem kan løfte mig op? Hvor kan jeg finde adgang til nye idéer og perspektiver?

4. Find meningen med din virksomhed

Spørg dig selv: Hvorfor startede jeg min virksomhed? Hvad var min grundlæggende ambition? Mit håb? Min mission? Se, om du kan blive genforelsket i din forretning. Hvis du har et formål og en mission, har du håb.

Kilde: Adjunkt og underviser Stine Lajer

foto

Charlotte de la Fuente

Anbefaling: Fire gode bøger

om forandringsledelse og positiv psykologi

 

Er du nysgerrig på at læse mere om forandringsledelse og positiv psykologi? Adjunkt og underviser Stine Lajer kommer her med en anbefaling af fire centrale fagbøger.

Om forandringsledelse og forandringspsykologi

 

Brandi, S., Nørgaard, A., and Ebler, T. (2017) Forandringslederens håndbog. Gyldendal Business

 

 Kegan, R. and Lahey, L.L. (2009) Immunity to Change: How to Overcome It and Unlock Potential in Yourself and Your Organization. Leadership for the common good. Boston, Mass: Harvard Business Press

 

 Om positiv psykologi

 

Nørby, S. and Myszak, A. (2014) Positiv psykologi: en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Kbh.: Hans Reitzel

 

 Seligman, M.E.P. (2004) Lykkens psykologi : ny psykologi sætter fokus på dine fortrin. 1. udgave, 1. oplag. Kbh.: Aschehoug

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.