Kombinatører - Sådan er medlemmerne
FreelanceGruppens Podcast 360º
Rie Holdum er journalist, og så er hun indehaver af Sprogpolitiet. Rie er også et menneske, der keder sig, hvis hun kun laver en ting. Hun er mediemenneske og iværksætter.
Vores reporter Nicolai Zwinge har mødt Rie på hendes helt nye kaffebar til en snak om at kombinere et liv som journalist med en eller anden iværksætterdrøm.
# 13 Kombinatør: Sprogpoliti, forlag og kaffebar med redaktør og journalist Rie Holdum
Hvem er kombinatørerne
- Knapt hver femte medlem af FreelanceGruppen er kombinatør – altså folk, der både har cvr-nummer og arbejder på lønmodtagervilkår
- Næsten hver tredje har en deltidsansættelse enten inden for eller uden for branchen (halvt af hver)
- Næsten hver tiende er medlem af en anden fagforening eller brancheforening foruden DJ, mens yderligere næsten hver femte ville dobbeltorganisere sig, hvis det var økonomisk muligt.
- Kombinatører er traditionelt blandt de mest udsatte, fordi de passer dårligst ind i sociale sikringer og er mest ”uforståelige” for fx SKAT og for Christiansborg – og det har desværre også været tilfældet under corona
- Til gengæld er kombinatører generelt mere tilfredse med deres arbejdsliv end gennemsnittet
Kombinatører og corona
- Flere kombinatører end gennemsnittet mistede opgaver under den første nedlukning – og de mistede generelt en større del af deres arbejde end gennemsnittet
- Den hjælpepakke, der blev lavet til kombinatører, var så snørklet og ufleksibelt indrettet, at næsten ingen søgte den
- En del kombinatører søgte i stedet kompensationsordningen for selvstændige og freelancere med b-indkomst – men har dermed kun kunnet søge kompensation for dele af deres indtægtsgrundlag
- 16,7 procent af kombinatørerne (mod syv procent af gennemsnittet) har svaret, at der ikke var en hjælpepakke, der passede på deres situation, og 7,7 procent (næsten dobbelt så mange som gennemsnittet) at de ikke kunne søge, fordi de tjente under beløbsgrænsen
- Næsten dobbelt så mange kombinatører som gennemsnittet kom i gæld under den første nedlukning
- Kombinatører valgte i højere grad end andre medlemmer at søge dagpenge
- Til gengæld har kombinatører i højere grad brugt krisen til at lære sig nye redskaber
Kommentarer