Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Kom på kursus i 2020!

Ophavsretsmidlerne fortsætter i 2020. Derfor kan vi endnu engang se frem til en kalender spækket med gode kurser.

bo

Bo Sørensen Vi ser frem til mange nye kurser i 2020. Det fortæller Bo Sørensen, der udover at være selvstændig grafiker er ansvarlig for kursusudvalget i FreelanceGruppen.

Kursussæsonen er startet for 2020. Og aktiviteten bliver lige så stor som sidste år. Heldigvis. Vores kurser er jo finansieret af ophavsretsmidler og dem fik vi igen i år, selvom det ikke var forventet. Så i år kan vi arrangere kurser - uden at det bliver betalt af vores kontingent.

Forårskurserne er på trapperne 

Vi har allerede gang i planlægningen af cirka 20 kurser i foråret, der spænder fra dokumentarfilm til grafisk facilitering. De kommer ud i nyhedsbrevet - og selvfølgelig i kursuskalenderen her på siden - efterhånden som vi får plads til dem i lokalerne - både i Aarhus og København. 

Vi vil også meget gerne arbejde videre med online-formatet. Det er jo smart at sidde derhjemme eller på arbejdspladsen og være på kursus. Vores webinars virker! 

Giv online-kurser en chance

Måske skal vi vænne os til det, men jeg vil opfordre jer til at give det en chance. Lige om lidt laver vi et længere forløb med WordPress - online. Prøv det og giv os feedback. Sådan bliver vi bedre. Det gode ved online-kurser er, at der aldrig bliver udsolgt.

De længere kurser på 6-8 dage har vi også et par stykker af. De kommer snart i kursuskalenderen. Det populære animationskursus fra efteråret bliver gentaget. Og så har vi et længere videoforløb på vej og endelig et podcastforløb. 

Hold øje med nyhedsbrevet,

Venlig hilsen Bo Sørensen / kursusansvarlig i FreelanceGruppen 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Klaus Hybler

ons, 01/15/2020 - 17:59

Hej Bo
Kan du sige noget om der kommer kurser med dette indhold eller om I evt. på min opfordring vil planlægge dem:

1. Redigering af fotos optages med iphone
Den nye iphone 11 har nu et kamera, der kan bruges til professionelt brug, men hvile redigeringsværktøjer findes der, og hvad er de gode til?

2. Præsentation og prissætning af pr-ydelser
Et kursus der giver konkrete redskaber til at præsentere, hvad du vil sælge, f.eks i form af et katalog over, de ydelsen som du vil tilbyde en konkret kunde. Desuden forsalg til betalingsmodeller.

Stine Schwennesen

ons, 02/12/2020 - 19:05

Lad mig høre hvad der rør sig med kurser :-)