Kom med i fællesskabet - nye faglige klubber
I kølvandet på fyringsrunden på Jysk Fynske Medier har vi etableret en ny faglig klub for freelancere og selvstændige, som leverer indhold til de berørte medier.
Det er allerede varslet, at nogle af de opsagte medarbejdere vil blive tilbudt freelanceopgaver. Vi skal være med til at sikre, at det foregår på ordentlige vilkår. Fotografer, kommunikatører, grafikere, designere, journalister m.fl. der på freelance-basis producerer indhold til eller arbejder for mediehusene i Jysk Fynske Medier, kan være med.
Det samme gælder den faglige klub for Aller Media, som vi nu sætter mere skub i.
Meld dig ind i klubben
Du kommer med i det vigtige kollegiale fællesskab ved at sende en mail til mediklubben@freelancegruppen.dk – skriv mediehusets navn i emnefeltet og beskriv kort i mailen, hvad du leverer, samt dine kontaktinformationer.
Klubberne er ikke kun for medlemmer af DJ, så del gerne opfordringen til at være med, hvis du har nogen i dit netværk, som også leverer til de to mediehuse. Og arbejder du for andre mediehuse, er der måske allerede en klub – spørg på mediklubben@freelancegruppen.dk.
Kommentarer