Kom gratis til TAL TIL ØJET 2018
TAL TIL ØJET er årets visuelle DJ-konference. De første 50 medlemmer af FreelanceGruppen, der melder sig til TAL TIL ØJET 2018, får dækket deltagergebyret.
Michael Harder
TAL TIL ØJET 2018 er en farverig buket af visuelle indslag. Vi snakker VR og AR, visual fake news, nye fortælleformer på Youtube og web-tv, visuelle effekter i sci-fi, explainervideoer, design af visuelle udtryk og meget andet.
Programmet på TAL TIL ØJET 2018 byder tillige på neurovidenskabelig viden om, hvordan visuelle påvirkninger trigger de dybtliggende urinstinkter, som vi hver dag handler på.
Der vil også være oplæg og refleksioner over fremtiden for det professionelle stillfotografi som fagdisciplin, lige som der er oplæg og debat om udfordringer og muligheder på fremtidens generelle visuelle arbejdsmarked.
På konferencetorvet vil der være aktiviteter og udstyrs-opvisning i pauserne.
Navnepluk fra programmet: Henrik Høgh-Olesen, Uffe Raupach, Signe Ungermand, Maria Herholdt Engermann, Erik Petri, Mette Sandbye, Allan Buch og mange flere.
Kommentarer