København – Ramallah, retur

Projektet var organiseret i samarbejde med IMS (International Media Support) og DHIP (Det Danske Hus i Palæstina).

Vi var syv journalister, heraf seks freelancere, der blev udvalgt, hver med sit speciale. Vi skulle kobles sammen med syv palæstinensiske journalister fra Ramallah, som kommer her til Danmark i maj måned.

Den overordnede idé var at skrive en række artikler, der prøvede at give nogle andre billeder af Palæstina end den evige konflikt med Israel….og at de palæstinensiske journalister senere skulle opleve – og måske videregive - et mere nuanceret billede af Danmark til deres læsere/seere.

Rejsen betalte vi selv, opholdet var på organisatorernes regning.

Øjenåbnende

Efter en grundig introduktion i København, mødtes vi i Ramallah, hvor vi blev indkvarteret i Det Danske Hus, en institution, hvis opgave er at formidle kulturudveksling mellem Danmark og Palæstina.

Her havde en lokal dansk freelancer, Lena Bjørnsen, organiseret en intensiv, informativ og oplevelsesrig uge for os. Hun stod til rådighed 24/7 og havde svar på stort set alt, hvad vi spurgte om.

Den første dag blev vi kørt rundt i det lille område på størrelse med Vendsyssel, der udgør Vestbredden.

Besøgte familier, så forskellige medier, checkpoints, Hebron og fik en grundig introduktion hos OCHA, FN’s kontor, der undersøger og dokumenterer menneskerettighedssituationen i de besatte områder.

For en person som mig, der livslangt har beskæftiget mig med Palæstina på et teoretisk plan, var det en  stærk, chokerende og lærerig oplevelser, at se det hele ”live”. Og umiddelbart svært at se, hvad man kunne skrive ”alternativt” om, fordi den palæstinensiske/israelske konflikt var så allesteds nærværende, og råbte om at blive beskrevet.

Andendagen blev vi koblet sammen med vores palæstinensiske kolleger, hvoraf flere var freelancere, som vi kun kendte fra en kortere mailudveksling hjemmefra.

Min partner var journalist på Al-Jazeeras Vestbred-station og hed Wisam Hammad.

Spinkel kontakt

I uge 37 var der en Hamas tilhænger, som i et direkte interview i Al-Jazeera betegnede Yasser Arafat som en korrupt svindler.

På Vestbredden sviner man ikke ustraffet det palæstinensiske ikon til, så udtalelsen medførte en fysisk og elektronisk storm, der gjorde hele stationen ukampdygtig i flere dage. Politi måtte holde protesterende masser tilbage fra indtrængen i bygningerne, og man modtog hundredevis af protest- og trusselsmails.

I København sad jeg og sendte mails til den partner, som jeg var blevet koblet sammen med under det gensidige udvekslingsprojekt. Jeg oplistede forskellige projekter, som jeg gerne ville undersøge nærmere, men fik ikke rigtig noget svar…og da jeg endelig fik ét, var det skriblet ned i huj og hast: ”ja, der er mange interessante historier at lave.”

Hm, tænkte jeg. Det tegner ikke så godt for samarbejdet. Så det var med lidt uro, jeg tog af sted, fordi jeg kun havde et par aftaler i hus, ordnet hjemmefra.

Men min tvivl blev gjort til skamme.

Kontraster mødes

På balkonen i DHIP med den storslåede udsigt mødte jeg en yngre, dybt engageret journalist. Gad vide, hvilke forestillinger, han havde haft om mig – og hvad han tænkte, da han så mig: en aldersforskel på knap 40 år, jeg skrivende, han TV-menneske, kvinde/mand, han med fuldt speed på, jeg mere tilbagelænet, Nord/Syd …vi kunne næsten ikke være mere forskellige.

Der var afsat to timer til udveksling af forslag og lign. Han havde forberedt en lang række idéer  – og efter en halv time havde vi lavet en plan for vores dage sammen. Han påtog sig at kontakte samtlige kilder. Luksus. Så kørte det bare.

Tolk og researcher

Første aftale var en nybygget illegal skole i en beduinlejr, opført af mudder, spånplader, gamle bildæk og blikplader. Hans idé. Fin historie, når man gerne vil skrive om børns og unges situation.

Senere besøgte vi et socialpædagogisk cirkus-projekt + samaritanerne i Nablus, en flygtningelejr i Ramallah samt interview med en palæstinensisk børnepsykolog, (der viste sig at have arbejdet i Århus)!

Han banede vejen med introduktion, tolkning etc., så jeg kunne koncentrere mig om at iagttage og fotografere, interviewe og notere.

Restriktive arbejdsforhold

Senere kørte han mig rundt i hele Ramallah og viste og forklarede, bl.a. om hvor svært det var at bevæge sig rundt fra sted til sted, viste mig alle de tilladelser og forskellige id-kort, man var nødt til at have som journalist. Han viste mig de steder, han var stolt af. ”Jeg vil jo gerne vise dig, at vi er et folk, som alle andre, på godt og ondt. Vi er ikke stakler, lever normale liv som alle andre – men har en masse restriktioner, der gør hverdagen meget meget besværlig.” Og det måtte man sande!

Vi matchede fint med hinanden – trods de mange forskelle. Havde mange ping-pongs om kulturforskelle - med et glimt i øjet. Jeg blev fyldt med informationer, brugbare til at udvide og nuancere mit kendskab til palæstinensiske forhold.

Han var en guldgrube med hensyn til kontakter. Jeg kunne så også give ham nogle nye lokale kontakter med personer, jeg havde lavet aftaler med hjemmefra.

Jeg fik skrevet fem artikler, hvoraf en del foreløbig er afsat.

Respekt

Da vi efter en uge drog hjem igen, var min respekt for de palæstinensiske kolleger vokset adskillige meter.  Selv om vi somme tider brokker os over vores journalistiske arbejdsforhold, ikke mindst freelancernes, så er de den rene barneleg i forhold deres. På to TV-stationer var israelsk militær pludselig dukket op og havde konfiskeret det meste af udstyret, computere, sender etc. Kritiske journalister blev chikaneret eller arresteret. Utallige var de omveje, vi måtte køre uden om israelske ”territorier”, utallige var de checkpoints, vi måtte stoppe ved og vise Id-kort, utallige de steder, hvor kollegerne som palæstinensere ikke måtte komme.

At flere af os danskere blev stoppet i lufthavnen og minutiøst måtte redegøre for alt, hvad vi havde lavet, hvor vi havde været, hvem vi havde talt med, hvor vi havde boet etc. var for ingenting  at regne, i forhold til de vilkår vores palæstinensiske kolleger arbejder under.

Til maj kommer Wisam og de øvrige palæstinensiske kolleger her til Danmark, hvor man nu er ved at planlægge et spændende program.

Han vidste endnu ikke, hvad han kunne ønske sig at opleve i Danmark. Han blev f.eks. forbavset over antallet af palæstinensere i Danmark.

Håber, hans og de andre kollegers ophold her bliver lige så øjenåbnende, som mit i Palæstina.