Hvem vil ikke gerne tjene flere penge?

Er der nogen, der nogensinde siger nej til det?

Altså med mindre det betyder, at du løber (alt for) stærkt?

Jeg ved ikke med dig, men umiddelbart ville jeg sige: Ikke mig. Jeg vil gerne tjene flere penge.

Det pudsige, er min erfaring, er at der faktisk er et freelance-trick, som ikke koster alt for mange ressourcer, men som vi benytter os alt for lidt af: Nemlig at versionere.

Når du nu har din grundresearch på plads, hvorfor så ikke versionere? Og dermed tjene flere penge.

Måske tager jeg munden for fuld. Måske versionerer du derudaf. Konstant. Hver idé du får, har 3-4 forskellige aftagere. Bum, der ligger bare på rygraden af dig. Hvis det er sådan, så - fantastisk!

Men måske er du ligesom mig, der alt for ofte tænker lidt for ensporet: Et medie. En vinkel. Research, interview, skrive, skrive, citattjek, redigere, send til redaktør, slut, videre, ny historie.

Hvis du genkender dig selv i sidstnævnte, så tror jeg, uden at jeg dog har videnskabelig evidens for det, at du minder om mange af os andre freelancere.

Min pointe er, at det er ærgerligt. For der er faktisk penge at tjene, uden at du skal arbejde dobbelt. Men selvfølgelig er der faldgruber, for hvad er egentlig de berømte do's and dont's, når og hvis du versionerer? Nu er der jo ikke tale om, at jeg hiver Karnovs juridiske samling frem og i det følgende fremlægger, hvad lovgivningen på området siger, men blot mine egne erfaringer efter 15 år i det her fantastiske freelancefelt.

Så: Here goes. Mine 10 bud om at versionere. Tag det med dig, som du kan bruge til noget. Læg resten fra dig. Og hvis du vil dykke lidt mere ned i det, så kig efter, næste gang FreelanceGruppen udbyder mit kursus: “Tjen flere penge - sådan versionerer du.” (lidt tacky titel, men hey, rubrikker sælger).

1. Vær obs på konkurrerende medier

“Jeg tror sgu, jeg sender til både Euroman og Ud&Se.” Det ligger et stykke tid tilbage, men jeg ville til en rasteplads i Padborg og lave en reportage om østeuropæiske truckere. Så jeg sendte et pitch til både Ud&Se og til Euroman. Uden i øvrigt at oplyse de respektive redaktører om, at jeg havde sendt til begge. Udfordringen var, at begge sagde ja. Det endte faktisk næsten med, at redaktøren fra Ud&Se var ved at springe fra, fordi hun synes, det var dårlig stil at pitche til ‘konkurrerende medier’, som hun sagde. Da jeg lovede at vrage Euroman, hoppede hun på igen. Det blev i øvrigt startskuddet til en kæderække af versioneringer af historien om østarbejderkonflikten. I både ind- og udland. Det vender vi tilbage til. Pointen her er: Hvilke medier betragter sig selv som konkurrerende?

2. Genbrug kan være ok

Selvfølgelig tilpasser jeg faktabokse, citater og kilder til hvert enkelt medie. Ind i mellem giver det jo ikke mening at genbruge kilder, men min oplevelse er, at især ekspertkilder - og faktabokse - godt kan genbruges i de forskellige medier - og at det ikke af redaktører opleves som problematisk. Ind i mellem også fordi, de er de fremmeste eksperter på området. Cases giver næsten altid sig selv: At de er forskellige, afhængigt af mediet. Skriver du for Ergoterapeuten, er det en ergoterapeut, versionerer du til Ugeskrift for Læger, vil det være oplagt med en læge - og så fremdeles.

3. Nyt medie = ny vinkel

Som udgangspunkt gælder reglen, at hvert medie får en selvstændig vinkel. Gør den så skarp, som du kan. Jeg havde en historie om såkaldte livshistorier fra Sankt Lukas Stiftelsen, hvor personalet skrev børns livshistorier. Historien versionerede jeg til både Sygeplejersken og til Magasin P, som er Dansk Psykologforenings blad. For at være helt ærlig synes jeg, de minder for meget om hinanden. Kunsten, når du versionerer, er at gøre hver vinkel ultrafaglig: Fortælle artiklerne ud fra hver deres meget faglige vinkel: En sygeplejefaglig vinkel og en psykologfaglig i det her tilfælde. Og virkelig nørde igennem. Det synes jeg ikke, jeg formåede, og den var lige på kanten. Der var for meget fælles gods, og jeg kunne godt have fået bank her. Det er især udfordringen, når der er tale om to fagblade. Det er lettere, hvis der er tale om lad os sige Politiken og Ergoterapeuten. Her kan man lave den meget brede, samfundsfaglige vinkel til dagbladet og den mere nørdede faglige vinkel til fagbladet.

4. Orientér redaktører og kilder

Husk at orientere de respektive redaktører. Jeg plejer specifikt at bruge ordet ‘orientere’, for i min verden har du ret til at versionere. Der er magasiner, der kræver at få artikler solo. Det skal de så også betale for i min verden. De væsentligste for mig er næsten kilderne. Hvis de kommer til at optræde i flere medier, også hvis du fx pitcher en version ind flere måneder efter første medies publicering, så kontakt for guds skyld kilderne og bed om lov. Her er der ikke tale om at orientere. Her spørger vi.

5. Skift perspektiv

Jeg hørte engang om en kollega, der havde forberedt en rejse så ypperligt, at han fik solgt stort set samme grundfortælling til 10 eller 12 medier. Måske er historien blevet bedre med årene, men det var i det lag. Hans pointe var - og her må jeg blankt erkende, at jeg ikke selv har gjort det, måske ville jeg heller ikke orke det - at hvis en grundfortælling er den samme; lad os sige, fortællingen om danske udvandrere til den samme (dansker-)flække i USA - så kan man have samme historie, fortalt ud fra pedellen, frisøren, politimanden, juristen - og så videre. Den historie har lært mig, at en grundfortælling eller grundkonflikt altid kan fortælles ikke kun ud fra hver sin side, men fra multiple sider: Jeg har altid billedet af en teatersal i hovedet: Fortæller jeg hvad der foregår på scenen fra orkestergraven, fra balkonen, fra salen midt for, fra lysekronen eller fra konge- eller dronningesiden.

6.  Tænk i historier, der i sit DNA kan gå ud over landegrænser

Finanskrise. Østarbejderkonflikt. Fordomme om folkeslag. Klimakrise. Nogle historier er ikke forankret i et særligt område, en landsdel eller et land. Nogle fortællinger er større og egner sig derfor vanvittigt godt til at blive versioneret til udenlandske medier. Som dengang jeg boede i en romalejr i Sofia. Den skulle så meget have været banket ud til alle andre lande end Danmark. Personlige grunde gjorde, at jeg ikke fik solgt den ind. Men havde jeg haft overskuddet, havde den historie, i sit udgangspunkt, alle forudsætninger for at blive publiceret i store dele af Europa. Især de lande med større grupper af romaer boende, eller arbejdende. Så når du nu lægger hovedet i blød, står under bruseren eller løber en tur og pludselig får en idé. Så tænk over, om den i sin kerne har potentialet til at blive solgt udenfor lille Danmark. For så er der penge i det. Især hvis du kan sælge til lande, hvis medier har penge. Norge for eksempel.

7. Tænk i multiple platforme

Det kan være svært. Men hvis du evner det - altså at jonglere med både lydoptager eller videokamera og notesblok - så tænk at den samme historie kan versioneres på tværs af platforme. Fx skrift og lyd. For det kolliderer meget sjældent med hinanden både at lave en historie til Fysioterapeuten og til Orientering. Jeg har gjort det. Det kræver bare, at man afsætter tid til hver sit medie, når man er i marken. Og det kræver øvelse.

8. Hvilke andre fagligheder er i huset?

Jeg har gjort det til en dyd, hver gang jeg er på reportage at stille mig selv spørgsmålet: Hvilke andre fagligheder er i huset? Forestil dig at du er på opgave for Danske Bioanalytikere på et sygehus. Måske kan historien fortælles fra sekretærens side og dermed sælges til sandsynligvis HK? Måske er der en helt anden historie at fortælle, hvis du er nysgerrig og er bevidst om din undren. Det er sjældent, jeg ikke går hjem med yderligere en historie fra en helt anden person, med en helt anden faglighed, hvis jeg bevidst undrer mig, når jeg er ude. Det sker ikke særlig tit i telefoninterview - af gode grunde - men når man nu lige bevæger sig ud i den der virkelighed, du ved. Så sker der noget.

Held og lykke. Med at tjene flere penge - på at (huske at) versionere.