Hvor meget må freelancere egentlig organisere sig?

Kort før jul, kom der en glædelig nyhed ud til alle freelancere. Europarådets ministerkomité havde nemlig besluttet, at såkaldte self imployed også skal have ret til at organisere sig og forhandle kollektive aftaler.

Fedt, tænker du måske, men hvad er det nu lige Europarådet er for en størrelse? Og hallo, hvis freelancere ikke har måttet forhandle fælles aftaler, hvorfor har jeg så været medlem af Dansk Journalistforbund i alle disse år?

Det første spørgsmål kan du sikkert selv google, men fordi du også skal have noget for dine medlemspenge, kommer svaret her.

Dem, Henrik hader
Europarådet er ikke EU. Det er den anden europæiske organisation med en masse medlemslande – hele 47. Det er dem Henrik Sass Larsen (S) ikke kan lide, fordi Danmark har tilsluttet sig en af deres konventioner kaldet De Europæiske Menneskerettigheder. Den har en domstol i Strassburg tilknyttet, som går op i, at landene rent faktisk overholder Menneskerettighederne, nu hvor de har valgt at tiltræde konventionen.

Men Menneskerettighederne er langt fra det eneste, der er kommet ud af Europarådet. Faktisk vrimler det med beslutninger fra Europarådet. Der er bare det problem (eller den fordel), at Europarådet ikke kan pålægge sine medlemslande noget som helst. Hvis landene selv ønsker at tilslutte sig beslutninger fra Europarådet, kan de gøre det. 

Mogens Blicher Bjerregård: Vi kan lægge pres på EU
Europarådets beslutning er dog ikke helt ligegyldigt, mener Mogens Blicher Bjerregård, der er formand for European Federation of Journalists (EFJ).

“Der, hvor det rykker noget, er når EU vedtager lovgivning. Vi skal have EU til at komme med forslag til den sociale søjle, som kan fjerne freelanceaftaler fra konkurrencereglerne. I EFJ vil vi med den her beslutning have et bedre redskab til at lægge pres på EU, da mange af landene i Europarådet også er medlemmer af EU,” siger formanden og forklarer, at han også har en strategi klar, som skal hjælpe processen på vej.

"Fra EFJ forbereder vi et manifesto, hvor vi beder alle kandidater til Europa-Parlamentsvalget om at tilkendegive, hvorvidt de støtter en række forslag, herunder sikring af freelancernes ret til at få deres interesser varetaget af deres faglige organisationer og kollektive aftaler".

Dommen der skræmte DJ
Nu undrer du dig måske over, at den slags skal igennem EU-systemet. For du er allerede medlem af DJ, og du ved også, at der findes en række aftaler for freelancere, som flere medier har tilsluttet sig. Så hvad er lige problemet?

Det er rigtigt nok, at alle freelancere, uanset om de har egen virksomhed (cvr-registreret) eller arbejder som lønmodtagere (cpr-registreret), må organisere sig i fagforbund i Danmark.

Her betaler vi til en strejkekasse, som nogle af freelancerne ikke må benytte sig af. Det gælder personer, der opfattes som selvstændigt erhvervsdrivende – en betegnelse som ikke kun gælder folk med eget cvr-nummer, men omhandler en samlet vurdering af den enkeltes arbejdsforhold.

Det korte af det lange er dog, at selvstændigt erhvervsdrivende journalister, fotografer, kommunikatører, grafikere osv. ikke må slå sig sammen og nedlægge arbejdet for at få bedre betaling. Det vil blive betragtet som karteldannelse. Det har Børge Dahl bestemt.

Han var den opmand(dommer), der afgjorde voldgiftssagen mellem Aller og Dansk Journalistforbund i 2010. Den sag har sidenhen skræmt DJ fra at kæmpe for fælles aftaler for deres cvr-registrerede medlemmer. Og det er sådan set ikke så mærkeligt, for dommen er meget klar.

“Dansk Journalistforbund skal anerkende, at freelanceoverenskomsten med Aller Media A/S ikke omfatter freelancere, der i forhold til Aller Media A/S arbejder som selvstændig erhvervsdrivende,” skriver Børge Dahl i dommen.

Undtagelsen i konkurrenceloven
De medier, der både har tiltrådt aftaler for freelancere, som karakteriseres som lønmodtagere og dem, der karakteriseres som selvstændige, har altså gjort det af deres egen gode vilje. Der er ingen, som har hverken strejket eller sympatistrejket sig til forhandlingsbordet. Så hvis medierne ikke ønsker at følge aftalerne længere, er der ikke nogen nævneværdige konsekvenser. Det gør det ret svært at forhandle gode aftaler hjem.

Grunden til, at selvstændige ikke må strejke, skal findes i konkurrenceloven, forklarer politisk konsulent i DJ Hans Jørgen Dybro. Loven siger, at det er forbudt for virksomheder at slå sig sammen og kræve ens priser, fordi der skal være fri konkurrence på markedet. Lige på det område, som hedder arbejdsmarkedet, er der dog en undtagelse. Her må lønmodtagere gerne slutte sig sammen og forhandle mindstepriser. 

“Spørgsmålet er så, om man kan betragte enmandsvirksomheder som ligestillede med lønmodtagere. Det mener DJ, at man bør,” siger Hans Jørgen Dybro.

Han mener desuden, at Europarådet også tænker på selvstændige enmandsvirksomheder, når de taler om self employed. 

Arbejdsgivere: faglige klubber er i strid med konkurrenceloven
På den anden side af bordet står Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA). De mener ikke, at cvr-registrerede skal have samme rettigheder som lønmodtagere, også selvom der bare er tale om enmandsfirmaer.

I øvrigt tror de heller ikke, at Europarådet henviser til enmandsfirmaer, når de taler om self employed. Det har næstformand Thomas Rønnow forklaret i Journalisten i december.

Thomas Rønnow har desuden udtalt, at en del af den type organisering, som cvr-freelancerne allerede foretager sig, er i strid med konkurrenceloven. Det gælder blandt andet, når freelancere på eksempelvis Politiken eller DR er gået sammen i klubber på Facebook, hvor de kan diskutere arbejdsforhold og honorarer.

Formand for FreelanceGruppen: selvstændige freelancere skal diskutere arbejdsvilkår 
Formanden for Freelancegruppen, Sus Falch, kan dog ikke se problemet i, at freelancere snakker med hinanden, eller at Freelancegruppen faciliterer det.

“Freelancere og selvstændige, der ofte er tvunget til at være selvstændige pga. skattelovgivningen, har ligesom alle andre ret til at organisere og ytre sig i faglige netværk eller klubber. De har også brug for at drøfte arbejdsvilkår med kolleger akkurat som deres fastansatte kolleger har det,” skriver Sus Falch i en mail.

Det er dog ikke et problem, at freelancere taler sammen, forklarer Thomas Rønnow. Problemet er i højere grad, at DJ ikke kan finde ud af, om DJ vil være en brancheorganisation eller en fagforening.

“Selvstændige erhvervsdrivende, herunder freelancere, har selvfølgelig lov til at organisere og ytre sig i faglige netværk eller klubber. Det er essensen i alle brancheforeninger, herunder DI, Dansk Erhverv og Danske Medier. Når DJ samler de selvstændige freelancere, optræder DJ netop som en brancheforening og ikke en fagforening, hvilket betyder, at DJ bliver omfattet af andre spilleregler,” skriver Thomas Rønnow i en mail.

DJ som brancheforening eller fagforening
Han understreger, at DJ som brancheforening for selvstændigt erhvervsdrivende er underlagt konkurrenceloven, ligesom alle andre brancheforeninger er.

“De kan ikke lovligt aftale priser, mindstepriser eller vejledende priser for freelancere, akkurat som selvstændige tømrermestre og Dansk Byggeri heller ikke kan aftale priser, mindstepriser eller vejledende for f.eks. opsætningen af et køkken.”

For Thomas Rønnow er der ingen tvivl om, at selvstændigt erhvervsdrivende freelancere i DJ ikke må diskutere honorarer med hinanden i klubberne netop på grund af konkurrenceloven. Sus Falch har dog en anden opfattelse. 

“Al den arbejdsgiver-kommunikation om karteldannelse og prisaftaler i klubberne er helt forfejlet. Den danske konkurrencelov bygger på et forbudsprincip, som forbyder konkurrencebegrænsende aftaler og forbud mod misbrug af dominerende stilling,” skriver hun.

Hvor efterlader den her debat så den enkelte freelancer? Indtil videre, kan du bare fortsætte som du plejer. Og så kan du varme dig ved Europarådets beslutning.

“Det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Så kan man altid snakke om størrelsen, men det er et skridt i den rigtige retning,” siger politisk konsulent i DJ Hans Jørgen Dybro.