Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Guide: Gør det til din styrke at være introvert

4 tips til den introverte freelancer

Arbejdslivet stiller store krav til freelancere.  Vi skal være gode til at netværke og samarbejde. Være positive og åbne. Ikke mindst skal vi kunne sælge både os selv og vore produkter. Umiddelbart kan en ekstrovert personlighed synes bedre til at honorere disse krav end en introvert. Men sådan er det ikke.

Test dig selv: Er du indadvendt eller udadvendt? http://www.indadvendt.dk/test-er-du-indadvendt/

Introverte mennesker er lige så skarpe og dygtige til det hele, de bruger bare mere tid end ekstroverte på at samle sig og på at samle energi til at være sammen med mange mennesker.

Introverte ikke menneskesky

At introverte mennesker har brug for mere tid i eget selskab end ekstroverte, er det ikke det samme som, at de er menneskesky. De har det gengæld ofte bedst under en tomandssamtale i et hjørne frem for at være i centrum på et netværksmøde eller et kursus.

Mange tror, at introverte mennesker er generte, men de to begreber hænger ikke sammen. En genert person mærker ubehag og uro ved at være sammen med mange mennesker. Introverthed handler derimod blandt andet om at få ny energi ved at være alene, især efter at have været sammen med mange mennesker.

Der er flere negative myter om introverte. Se TED-talk med Susan Cain om indadvendtes styrker http://www.ted.com/talks/susan_cain_the_power_of_introverts?language=da

Fire råd du kan følge og få det lettere, hvis du er den introverte type.

#1 Brug sociale medier til netværk

Er du på vej til et seminar, et netværksmøde eller en konference og er helt træt ved tanken om alt det sociale? Hvis du på forhånd ved, hvem der kommer, for eksempel fra en deltagerliste, kan du via de sociale medier tage kontakt til et par af de andre. På den måde kan du præsentere dig selv og starte en samtale, før I mødes fysisk.

#2 Foreslå en stille brainstorm

Kommer du til kort, når du brainstormer på nye idéer sammen med andre, fordi de mere ekstroverte deltagere fylder? Foreslå, at I laver en ’stille brainstorm’ i stedet. Metoden går ud på at deltagerne, hver for sig eller i små grupper, skriver idéer op på stickers og først efter et vist tidsrum præsenterer deltagere eller grupperne på skift deres idéer for hinanden.

Flere tips til brainstorms og andre kreative metoder til idéudvikling: http://www.innovationsguiden.dk/ideer/ideskabelse/brainstorm

#3 Skriv i stedet for at holde møde 

Hvis du synes, at det personlige møde er anstrengende, kan du med fordel skrive. Det gælder også, når det handler om kontakt til nye kunder. Når du skriver, har du tid til at organisere dine tanker og formulere dem, som du gerne vil. Har du først har skrevet, er det ofte nemmere at følge op med en telefonsamtale eller et møde. Og igen kan du forberede dig skriftligt inden, så du føler dig klædt godt på.

#4 Giv dig selv egentid

Hvis du har kontor i et kreativt kontorfællesskab, kan det måske være svært at få fred og ro til at tænke. Du bliver forstyrret mindre, hvis du tager et headset på. Bliver du alligevel forstyrret, og bedt om kommentere noget, kan du eventuelt sige til vedkommende, at du svarer på skrift lidt senere. Er du på konference eller kursus, kan du få ny energi ved at gå en tur alene i en af pauserne.

Inspiration: Jobindex og bog af Susan Cain ”Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden”

http://hrferdinand.dk/?post_type=boger&p=719

Kommentarer