Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Gratis foredrag og koncert

Vil du til gratis koncert, høre spændende foredrag og bruge et par dage med dine kolleger, så læs med her

Freelancefestival

Thomas Arnbo FreelanceGruppen FreelanceFestival 2021, Konventum, Helsingør.

© Thomas Arnbo

Vi glæder os sådan til årets generalforsamling+ den 11. og 12. marts. Udover årets vigtigste møde og FreelanceGruppens højeste myndighed byder GF+ også på et hav af oplæg, netværksaktiviteter, koncert og festmiddag. 

Marianne Bækbøl har allerede nu lavet en video, som forbereder os på walk’n’talk - Se den lige her før din kollega! Marianne er karriererådgiver og lever af at tilbyde rådgivning og sparring om ’godt arbejdsliv’. Hendes faglige baggrund er fagjournalist, socialrådgiver og leder. Tidligere har Marianne været mentor for lønmodtagere og selvstændige, ligesom hun fra 2018-2019 var ansat som karrierekonsulent i DJ.

Kollegial sparring er ifølge Marianne en kvalificeret, nem og billig vej til faglig udvikling og nye løsninger. Derfor glæder hun sig til at facilitere walk & talk-sparring på GF+ 2023.

Trine Ravnkilde er årets ninja i sociale medier - fra SoMe til So We! Slut med at jage likes og gøre din sociale mediestrategi til en sur pligt. Det skal være fedt - og det bliver det! Du kan varme op til hendes foredrag allerede nu ved at høre hendes podcast her.

FreelanceGruppen får et skræddersyet foredrag til vores medlemsskare, så du kan bare lytte løs - der er garanti for, at du ikke får alle guldkornene før den 12. marts.

Koncert og foredrag

Årets GF+ afholdes på et hotel med fitness, inde- og udendørs spil og meget mere, som du kan læse om her.

Du kan også glæde dig til koncert med The Tremolo Beer Gut, interviewsession med Peter Øvig og Nina Kjøgx ved Nana Toft, forrygende morsom FreelanceBingo med Lene Rimestad, festmiddag, folkehøjskolesange, skøn morgenmad, lækre værelser, idyllisk natur og ikke mindst masser af fantastiske freelancere!

Der er tilmeldingsfrist den 28. februar, så meld dig hellere til i dag end i morgen! Skulle der være overtegnet, så skriv dig på ventelisten og fortvivl ikke. Der dukker ofte nogle pladser op i sidste heat. 

Busser: Der er en busafgang fra Korsør station lørdag den 11. marts kl 10:00 - skarp. Vi freelancere er jo heldigvis gode til deadlines, så kom gerne et par minutter før. 

Da der er få tilmeldte til generalforsamlingen (uden deltagelse i resten af weekenden), er der ikke busser kl. 12, som tidligere meldt ud. Vi aftaler transport individuelt med de medlemmer, som kun kommer til generalforsamlingen. 

 

Kommentarer