Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Generalforsamling flyttes til d. 7. maj

Corona er årsagen til, at FreelanceGruppens bestyrelse har besluttet sig for at udskyde generalforsamlingen. Det er sket efter grundig debat og dialog med forbundet.

foto

Soffi Chanchira Larsen FreelanceGruppens generalforsamling 2019. Uden håndsprit og mundbind. I 2020 måtte vi afholde generalforsamlingen online.

Bestyrelsen havde set frem til at slå dørene op for den årlige generalforsamling d. 12. marts. Sådan bliver det ikke.  

Da vi er en del af en faglig organisation, har vi et særligt ansvar for at handle ansvarligt. Vi bliver nødt til at undgå at være med til at sprede smitte, og vi bør sikre, at så mange medlemmer som muligt kan deltage i generalforsamlingen. Derfor rykker vi den til d. 7. maj, hvor der højst sandsynligt er mindre smitte og færre restriktioner.

Smitten har ikke kun betydning for vores helbred, men også for vores arbejde og indtjening.

Vi har netop afholdt en stor FreelanceFestival i november 2021. Normalt ligger generalforsamlingen midt i festivalen, men det gjorde den ikke denne gang på grund af Corona. Da det er nye tider uden støttekroner til festivalaktiviteter fra ophavsretsfonden, har vi udarbejdet et nyt koncept for generalforsamling, festmiddag, networking og oplægsholdere. Det vil vi afprøve d. 7.-8. maj og vi håber, du har lyst til at deltage.

Vi håber på din opbakning til beslutningen om at skubbe generalforsamlingen.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du mere end velkommen til at skrive til forperson Sus Falch på sfa@freelancegruppen.dk

De bedste hilsner fra bestyrelsen

 

Kommentarer