Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Fri fugls dagbog: En krisetid er en tid til at genopfinde sig selv

Efter en brat optur og lige så brat nedtur genfinder Simon Skipper sig selv og sin kærlighed til fotografiet hængende fra et træ og klatrende på en skrænt sammen med mennesker, der tør dele af sig selv

foto

OM SERIEN

FreelanceGruppens medlemmer arbejder med et væld af fagligheder og opgavetyper, og vi indretter vores arbejdsliv på mange forskellige måder. Nogle dage er fantastiske, andre knap så meget. Nogle opgaver kan faktureres, andre ikke, nogle opgaver er sjove, nogle er godt betalt, nogle er begge dele og andre er ingen af delene. Indimellem går arbejde og socialt liv op i en højere enhed, indimellem ramler det.

At skulle opfinde sit arbejdsliv på nærmest daglig basis – og at klare alt selv, fra kreativ proces over salg til momsregnskab – er både den helt store fidus og den helt store udfordring ved at være selvstændig/freelancer. Vi har ingen chefer, ingen kantine, ingen faste kolleger. Vi har kunder og samarbejdspartnere, kaffemøder, faglige netværk og kontorfællesskaber. Vi kan vælge til og fra, og vi kan blive valgt til og fra, fra den ene dag til den næste.

I denne serie beder vi medlemmer om at skrive dagbog fra en uge. Ikke en typisk uge, for de findes sjældent. Bare en uge. For at gøre os selv, hinanden og omverdenen klogere på, hvordan det egentlig foregår i en enkeltpersonsbiks inden for medier og kommunikation.

Skriv til nta@freelancegruppen.dk, hvis du har lyst til at bidrage med en dagbog. 

Læs også journalist Søren Flotts dagbog om quiz, cocktails og foredrag LIGE HER.

Og Kristine Høegs dagbog om dyner, inkasso og juletekster LIGE HER.

Og forfatter og journalist Amalie Langballes dagbog LIGE HER.

FREDAG

Midaldrende kvinde i rød kjole ude i Furesøen. Jeg bag kameraet i træet over hende i jagten på dagens perfekte portræt. At kunne klatre i træer og kalde det arbejde gør min indre seksårige lykkelig. Så gør det ikke noget, det er Store Bededag, og de fleste af mine bekendte holder fri.

Jeg startede denne fredag med at meditere på Assistens Kirkegård bag min Nørrebro- lejlighed. Det har før virket rigtig godt for mig, når jeg har savnet at mærke mig selv og ønsket at genoplade og starte dagen på den bedst mulige måde.

Efter et turbulent år har jeg for tiden ekstra brug for at lade op. Ovenpå krisens kaos er jeg endnu ved at (genop)finde mig selv og retningen på min karriere. Det står i skarp kontrast til 2019, som var mit højdepunkt hidtil, hvor nærmest alt lykkedes. Jeg satte ny omsætningsrekord med over 100.000 kr. i kassen på én måned, lavede et personligt projekt i Mozambique om skateboarding og gadebørn, blev headhuntet til at udstille i Florida, og jeg følte mig allround uovervindelig.

Det stoppede dog brat, da jeg fløj direkte hjem fra Florida til Årets Pressefoto og corona-nedlukning. Jeg havde lagt an til flere store projekter i min pipeline uden nogen synderlig økonomisk buffer, faktisk var hele min opsparing samt lånte penge investeret i en kollegas startup, som gik konkurs. Av av. Oven i krisetidens store udfordringer har jeg så også skullet redde min økonomi. I den tid har jeg ikke fundet megen tid til ro og nydelse.

Alligevel gør jeg, hvad jeg kan for at være taknemmelig. Vi er jo ved at lande på den anden side, som verden så småt åbner igen, og andre har det helt sikkert meget sværere end mig. Jeg har da også lært meget af sidste års prøvelser, når ellers mit indre offer klapper i, og jeg accepterer, at vi ikke kan være ovenpå hele tiden.

Tilbage til Furesøen. Dagens opgave kom, efter jeg i januar søsatte portrætprojektet ‘New Beginnings’ for at holde mig i gang i en stille tid. Jeg gav folk ét gratis portræt og lagde op til, de kunne købe flere. Det virkede fint, især fordi jeg fandt tilbage til glæden ved at fotografere frit uden forventninger, og nogle kunder købte da også en håndfuld billeder. Projektet var også en investering, da mit arbejde fik opmærksomhed af bl.a. Mette fra smykkefirmaet Bespoken Bubbles, som jeg er på shoot med i dag.

Jeg arbejder i en del forskellige genrer, men smykker og produkter er nok det, der står nederst på min liste. Men opgaven i dag er eventyrlig og inkluderer sårbare, autentiske portrætter ude i naturen, og det drager mig. Jeg er i færd med at finde tilbage til min raison d’etre for fotografiet, som startede med jordomrejser og streetsport - eventyr og nærvær.

 

LØRDAG & SØNDAG

Arbejdsweekend? Det er forskelligt, om jeg holder fri i weekenden eller ej. Jeg nyder friheden ved at være selvstændig på trods af, at jeg somme tider kommer til at udviske grænserne mellem arbejde og fritid. Det er min fødselsdag på tirsdag, og da vil jeg gerne holde fri, så jeg arbejder her i weekenden i stedet. Faren ved at være passioneret om sit værk, som jeg er, er at jeg kan glemme, hvor meget jeg arbejder, og dermed glemme at holde fri. På den anden side bliver de fleste fastansatte vel også stressede til tider.

Næsten hele lørdag holder jeg dog fri og tager til zouk med min kæreste. Ingen af os har danset pardans før, det gør virkelig noget godt for vores forhold. Jeg får også skatet en tur og vrikker desværre om på min fod.

Derhjemme om aftenen med en ispose på foden får jeg tjekket op på økonomi, fakturaer og budgetter - det gør jeg normalt om fredagen, men jeg blev ikke færdig denne fredag, og især her omkring månedsskift er der ting, jeg skal forholde mig til.

Jeg har oplevet en del pres og diskussioner med min bankrådgiver gennem det seneste år, og det har jeg bestemt ikke brug for mere af. DJ’s Budgetberegner er i øvrigt et af de værktøjer, jeg sætter stor pris på, når det kommer til styr på regnskabet.

Søndagen har jeg glædet mig til. Jeg skal til Møn og lave et portræt af en tidligere hashmisbruger for Danmarks Naturfredningsforening, som er en af mine bedste og faste kunder. Jeg står tidligt op og hopper i en spritny LetsGo-elbil for at nå at nyde landskabet og finde locations, inden jeg skal møde min case Rasmus. Heldigvis er min ankel OK, jeg var lidt nervøs for at skulle humpe på hele vores vandretur i dag.

Jeg takkede med glæde ja til at lave opgaven søndag, da jeg for nyligt er begyndt at lægge 50 procent oveni mine priser i weekend-/aftentillæg. Det er knap 10 år siden, jeg fik CVR-nummer, så det er på tide, jeg får styr på mine arbejdsvilkår! Jeg tager mig da også god tid på opgaven til at nyde den og få alle billeder i kassen.

Redaktøren har selv fortalt mig, at de gerne betaler for kvaliteten. Hvor er det rart med en kunde, der har råd. Jeg har også min drone med, men får den desværre ikke brugt, da jeg har haft den lejet ud og ikke har medbragt det rigtige kabel til at forbinde den med min telefon. Det var kun en ‘nice to have’-ide, men jeg er lidt træt af, jeg ikke var helt forberedt.

På turen hjem får jeg lyttet til en god del af bogen Væk Tigeren, der er en del af mit pensum. Jeg læser nemlig også til psykoterapeut hos Emographics ved siden af mit fotografvirke. De har været mine kunder gennem et par år nu og overraskede mig gevaldigt ved at give mig både deres coach- og psykoterapeutuddannelse som løn for (foto)journalistisk støtte af og til. Det kunne jeg ikke sige nej til.

Uden jeg helt ved, hvordan jeg kombinerer dét med mit arbejde som visuel formidler, er jeg glad og taknemmelig for at studere ved siden af at være selvstændig. Jeg er både nysgerrig ud i verden og ind i mennesket, og jeg kan mærke, hvordan studiet virkelig sætter skub i min egen udvikling privat og professionelt.

Under nedlukningen har jeg da også både coachet og holdt en håndfuld succesfulde workshops hos bl.a. DJ om at styrke sit mindset, og dér fik jeg kombineret mine evner og passioner på tværs. Jeg har altid selv været stor tilhænger af efteruddannelse og udvikling. Det er desværre mit indtryk, at en del af mine kolleger ikke prioriterer alle de fine tilbud, der er derude, bl.a. hos vores eget forbund. Det vil jeg virkelig anbefale!

MANDAG


Nyt website. Egentlig havde jeg sat mig målet, at det skulle være færdigt inden min fødselsdag. Det har været et projekt, jeg har haft meget fokus på i takt med, jeg har udviklet en ny virksomhedsstrategi med en dygtig konsulent, som har hjulpet mig meget gennem krisen.

Men i sidste uge kom jeg i kontakt med et bureau, der tilbød at designe websitet for mig samt hjælpe mig med både SEO og marketing. Det kunne jeg alligevel ikke sige nej til. Hvorfor lave det hele selv, når jeg kan få hjælp? I stedet holder jeg lidt fri og bruger tiden på at rydde op i mine ejendele. Det er også en god øvelse for at skabe mere plads til nyt i tilværelsen ovenpå en udfordrende tid.

Websitet bliver vigtigt for mig at få færdigt. I løbet af min refleksion og mit strategiske arbejde gennem det seneste år, er jeg ved at rebrande mig selv som adventure-fotograf. Dem er der ikke mange af i Danmark, og mit fotografi er i dén grad både præget og født af min eventyrlyst og mere end 20 år som skater.

På den måde har krisen været en gave, for i stedet for bare at køre derudaf med de opgaver, mine udmærkede networking-evner skaffede mig førhen, har jeg haft tid til at dykke ned i, hvad jeg virkelig vil med mit fotografi. Nu ved jeg, at det hele handler om at inspirere byboere og ungdommelige sjæle til at tage på eventyr, springe ud i livets strøm og stå ved deres autentiske, sårbare selv og deres styrke.


TIRSDAG


Hip hip. Hurra for mig! Det er en ordentlig regnvejrsdag, hvilket for en gangs skyld passer mig fint. Jeg øver mig nemlig på at tage den med ro. Min forlovede og jeg spiser på restaurant for første gang i et år, og det går op for mig, hvor meget jeg har savnet at komme ud og opleve noget kulturelt. Der er noget om det der ‘pandemic fatigue’. En dejlig gave fra universet er, at to måneders coronakompensation lander på min konto netop i dag. Yay!

ONSDAG

Regnen trommer fortsat derudaf, og jeg føler mig ikke voldsomt motiveret. Jeg hygger til lidt op ad formiddagen og svarer på en håndfuld fødselsdagshilsner fra venner og kolleger. Omkring middagstid lander jeg i mit dejlige kontorfællesskab Villa Kultur på Østerbro. Villaen er noget af det bedste, jeg har fundet i min karriere som selvstændig. Jeg kunne slet ikke forestille mig at have hjemmekontor. Så var jeg også gået glip af kolleger og de opgaver, jeg får herfra jævnligt.

I døren møder jeg min tidligere chef fra Københavns Universitet, som jeg faktisk har inspireret til at flytte ind i huset, da hun blev selvstændig. Det er lidt morsomt. Jeg har kage med og hygger lidt i receptionen, mens jeg bakser med en instagram-post og lader kollegernes lykønskninger løfte mit humør.

En del tid i dag går også med at sende en stak af mine analoge kunstfotografier til skate-brandet Jazz Skate Co. Jeg er både sponsoreret som skater, og så laver jeg også billeder for dem og sparrer omkring forretningsudvikling. Vi arbejder på en ny kollektion af boards og t-shirts med mine billeder på. Et fedt passionsprojekt!

Jeg får også sendt påmindelser for et par fakturaer, hvor betalingsdatoen er overskredet. Gad egentlig godt bare rykke folk med det samme, men de får lige en påmindelse først og et par dage at løbe på. Det er fedt at være kontant og principfast, men jeg vil heller ikke risikere at miste gode kunder på det. Minder mig selv om at være skrappere, når min forretning igen kommer op i fart.

Til sidst får jeg importeret og sorteret i mine billeder fra søndagens opgave på Møn. Der er virkelig mange gode inklusive et par af LetsGo-bilen, det kunne jo være, LetsGo vil købe dem af mig. Det er altid godt at tænke mersalg ind i forretningen, det øver jeg mig på. Jeg tænker også at sende en del af billederne til Fjällraven, da min case har en af deres store fine rygsække på. Det ville også være et fedt skridt i retning af mit nye fokus på outdoor og adventure.

TORSDAG

Stille start til middag. Først mødes jeg med en uvildig økonomisk rådgiver og siden med min strategikonsulent. Vi er færdige med mit nye brand som adventure-fotograf og afrunder vores projektarbejde for denne gang. Det har virkelig givet mig meget, og hun har været fantastisk at arbejde med.

På kontoret får jeg ryddet op i indbakken. Der er et par svar fra workshop-pitches, jeg har sendt ud. Ingen bid indtil videre, men en enkelt a-kasse, der lover at have mig i tankerne. At pitche er ikke min yndlingsaktivitet, men når jeg først kommer i gang, plejer jeg egentlig at have ret let ved det.

Jeg får lavet ét af billederne fra mit fredags-shoot og er ovenud begejstret for resultatet, der har lidt Disney-vibe over sig. Det var mit eget favoritskud, kunden ikke havde udvalgt, men jeg kunne ikke lade være med også at lave det. Jeg giver som regel også lige mine kunder lidt mere, end jeg lover, så de bliver positivt overraskede.

De sidste par dage har været lidt tunge for mig med gråvejr og tunge tanker om, at der er lang vej mod målet, men i dag vender energien. En god veninde er startet som receptionist i villaen, og det er smadderdejligt at se hende. Så er her også en minifestival, som først overvældede mig lidt, men da jeg genser endnu en gammel ven, bliver jeg begejstret. Det er vildt, hvor meget det at gå ud, møde folk og få kulturelle oplevelser alligevel betyder for os som mennesker.

Jeg havde ellers tænkt mig at springe over festivalen og arbejde derudaf i dag. Men jeg ender med at møde en bekendt fra skateboardfestivalen Copenhagen Open, jeg også arbejder for, og som jeg eeeeelsker. Det viser sig, at hun arbejder meget med streetsport og at vi har mange gode fælles venner, så min træthed forsvinder med ét i et væld af god kemi og sparring. Vi aftaler at mødes snart og netværke mere samt at lave et projekt for Girls Are Awesome. Det skal handle om hvor vigtigt, det er, at unge kunstnere og kreative tager sig ordentligt betalt.

Derudover har jeg i dag møde med det bureaue, der har tilbudt at stå for min nye website og markedsføring. Jeg svinger så godt med dem, vi ender med at lave en syvårs samarbejdsaftale! Det kilder alligevel i maven at underskrive den, især for mig som knap ved, hvor jeg er om tre måneder. Men online er jeg vel, hehe.

Som min uge går på hæld, kan jeg i morgen se frem til at mødes med min fotografiske mentor. Til mere festival i villaen. Og til Årets Pressefoto-kåringen, der godt nok er online denne gang, men alligevel årets fest for mit fag. Fed fredag på vej!

Det er, som om foråret og genåbningen er ved at lette lidt på den sidste tids tunge energi, og på vej hjem på cyklen tænker jeg, at jeg nok alligevel har klaret mig igennem krisen med skindet i behold.

Kommentarer