Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

FRI FUGLS DAGBOG - Dyner, inkasso, juletekster og skibe i søen

Med denne beretning fra en uge i Den lille butik med ord åbner Kristine Høeg FreelanceGruppens nye dagbogserie. Den skal gøre os selv og omverdenen klogere på, hvordan freelancere og selvstændige egentlig skruer deres arbejdsliv sammen.

Selvstændig journalist Kristine Høeg

Privatfoto

OM SERIEN

FreelanceGruppens medlemmer arbejder med et væld af fagligheder og opgavetyper, og vi indretter vores arbejdsliv på mange forskellige måder. Nogle dage er fantastiske, andre knap så meget. Nogle opgaver kan faktureres, andre ikke, nogle opgaver er sjove, nogle er godt betalt, nogle er begge dele og andre er ingen af delene. Indimellem går arbejde og socialt liv op i en højere enhed, indimellem ramler det.

At skulle opfinde sit arbejdsliv på nærmest daglig basis – og at klare alt selv, fra kreativ proces over salg til momsregnskab – er både den helt store fidus og den helt store udfordring ved at være selvstændig/freelancer. Vi har ingen chefer, ingen kantine, ingen faste kolleger. Vi har kunder og samarbejdspartnere, kaffemøder, faglige netværk og kontorfællesskaber. Vi kan vælge til og fra, og vi kan blive valgt til og fra, fra den ene dag til den næste.

I denne serie beder vi medlemmer om at skrive dagbog fra en uge. Ikke en typisk uge, for de findes sjældent. Bare en uge. For at gøre os selv, hinanden og omverdenen klogere på, hvordan det egentlig foregår i en enkeltpersonsbiks inden for medier og kommunikation.

Skriv til nta@freelancegruppen.dk, hvis du har lyst til at bidrage med en dagbog. 

Kristine Høeg

 

Mandag

Bagud! Det er cirka her, jeg begynder. Jeg gav mig selv en halv fridag i fredags, så der ligger en bunke e-mails, jeg skal svare på, før jeg kan komme i gang med ugen. 

En af mine kunder har sendt mig info til nogle websitetekster, jeg skal skrive for hende, og samtidig skal jeg aftale et besøg hos to fotografer med en ledig kontorplads, jeg overvejer at leje næste år.

Jeg har tidligere haft kontorplads hos Ordnung, men med en halveret lungekapacitet har jeg holdt mig hjemme siden marts. Jeg er dog ved at blive lidt sær og introvert af mit eget selskab. Og udadvendthed er et vigtigt arbejdsredskab for os selvstændige.

 

Det er værd at tale om, hvordan vi selvstændige omtaler os selv. Freelancer signalerer for mig, at man løser de opgaver, der falder i ens retning, men altid er på udkig efter fastansættelse. Jeg har altid kaldt mig selv selvstændig – og mit job er at drive min virksomhed. Jeg tror, at det gør kunder mere trygge ved at inddrage mig i deres virksomhed og i længerevarende projekter, fordi de ved, at jeg ikke stikker af, selv om nogen vifter med fast løn og frugtordning. 

Mandag står i dynens tegn. Ikke min egen, men dem, som Fossflakes producerer. Jeg skal skrive brev til alle deres forhandlere, og fordi de er placeret over hele verden, skriver jeg på både dansk og engelsk. 

Dernæst tager jeg hul på en lidt anderledes opgave for dem: en jobannonce. En jobannonce er også del af en virksomheds branding og markedsføring, og Fossflakes føler, at den tekst, deres rekrutteringsfirma har udarbejdet, kan beskrive en hvilken som helst virksomhed. 

De er i øvrigt et godt eksempel på, hvorfor det er en god ide at være aktiv på de sociale medier. På Facebook er jeg med i gruppen ‘freelancere og arbejdsgivere i mediebranchen’, og det var her, Fossflakes søgte en tekstforfatter. Det har udviklet sig til et fast samarbejde, og allerede i november meldte de ud, at jeg også er på budgettet i 2021. Den bedste julegave!

 

Så holder jeg pause og danser rundt til Kygos remix af Whitney Houstons cover af Higher Love. En stor fordel ved at arbejde hjemme – her er kun min hund til at sende mig bitre blikke, når jeg forstyrrer freden.

I løbet af formiddagen har jeg fulgt en tråd hos Lone Theils, der har tegnet abonnement på Masterclass og er begejstret for det. Masterclass er online-sessioner, hvor store navne inden for et hav af fag deler ud af deres viden. Der er en del skribenter, forfattere og kokke, som jeg håber kan gøre mig klogere. Jeg har overvejet flere gange, og Lones anbefaling vejer tungt, så de fanger mig med et tilbud om to abonnementer for éts pris. En anden selvstændig er med på at dele – det er næsten en form for efteruddannelse. Noget, jeg tror rigtig mange fravælger, fordi det kan være dyrt. Her er det værd at vide, at Pressens Uddannelsesfond yder støtte, hvis du booker kursus gennem Mediernes Efteruddannelse.

Resten af dagen går med småopgaver – jeg planlægger skypemøde med KU Sund, som jeg skal løse en lille opgave for, og jeg rykker en kunde for input, så jeg kan lave en contentplan for de første måneder i 2021.

 

Tirsdag

Begynder med en mail fra en af juristerne i Dansk Journalistforbund, som lige nu sidder med en sag for mig om en faktura på næsten 60.000 kr., som en kunde ikke kan betale. Arbejdet udførte jeg i årets første otte måneder, og jeg fakturerede i slutningen af august – så jeg har manglet pengene længe. Jeg tvivler ikke på, at det er rigtigt, at han ikke har pengene, men beløbet udgør næsten 10 % af min årsomsætning, så det er en sag, der virkelig har sat sig i mig. Jeg har fået kassekredit i banken for at kunne betale termin på min lejlighed, for jeg er helt alene om alle regninger herhjemme. Anyway, jeg skal godkende forslag til afdragsordning, som juristen sender til kunden. Jeg kan mærke, at jeg tvivler på, om jeg nogensinde ser pengene, og jeg har brug for at græde igennem over det hele. Jeg er også sur på mig selv over, at jeg ikke delfakturerede, så det har jeg lovet mig selv, at jeg gør fremover på de store projekter. Omvendt synes jeg jo også, at det havde været professionelt af ham at holde øje med sine egne finanser og lige sige til, hvis han kunne se, at der kom til at mangle penge til at betale hele opgaven med. I stedet fortsatte han projektet. 

Kristine Høeg

Privatfoto

Selv om jeg som selvstændig sjældent kan se pointen i at være medlem af DJ, så er de i den grad alle kontingentkronerne værd i sådan situation her – det er en kæmpe tryghed at have juristerne i rygge og ikke behøve at bekymre sig om udgifter til inddrivelse og en evt. retssag.

Jeg ryster det af mig og får lagt to møder i kalenderen; et med en potentiel samarbejdspartner og et med et reklamebureau, jeg er ekstern tekstforfatter for. De har landet en kunde, som vi skal udvikle en digital kampagne til – superfed opgave!

 

Fossflakes er begejstrede for mit udkast til jobannoncen og har kun få rettelser. Det er cool, for jeg var faktisk nervøs for, hvordan den var landet – måske fordi det er første gang, jeg skriver jobannonce for andre. Jeg har klart følt mig på faglig udebane, så jeg klapper mig selv på skuldrene. Det skal vi huske, herude i enkeltmandsvirksomhederne!

Jeg får skrevet nyhedsbreve for to kunder, Seniorland – en webshop med velfærdsteknologi til bevægelseshæmmede – og Fossflakes. For begge kunder har jeg oprindeligt udviklet ‘brand voice’. Mange virksomheder kaster tusindvis af kroner efter logo, designmanual og websitedesign, og får så receptionisten (eller koderen!) til at skrive tekster. Men de glemmer, at valget af ord, tiltaleformer, sproglig tone og eventuelle fejl siger lige så meget om virksomheden. 

Derefter griber jeg min hund, Anker, og går mod Prags Boulevard, hvor jeg skal besøge fotograferne Sine Nielsen og Anna-Lene Riber med den ledige kontorplads. Det ender med at være så hyggeligt, at jeg bliver hængende i halvanden time, og vi bliver enige om, at jeg flytter ind hos dem i det nye år.

 

Onsdag

Jeg kaster mig over endnu en dyneopgave: tekster til tre kampagnefilm for Fossflakes’ nye, bæredygtige kollektion. Hver film er kun 13 sekunder, så der er begrænset plads – og det tager længere tid, end jeg havde regnet med, at udvælge de centrale budskaber og skrive dem i korte formater. Men det er okay. Fossflakes betaler en reel pris for min tid, og det gør, at jeg gerne bruger ekstra kræfter på opgaverne. 

 

Pling! 

Jeg får en sms fra kommunikationschefen hos Radio Loud, som jeg har løst en mindre opgave for. Efter at have læst på Journalistens website at mange medievirksomheder nøler med at betale regningerne, vil hun lige sikre sig, at Loud har betalt mig. Det er vildt god stil – og der er betalt.

 

Derefter står der Fossflakes’ instagramjulekalender på to do-listen. Det var mit forslag med en julekalender, der ikke er en konkurrence, som stort set alle brands ellers laver i december. Fossflakes har et andet, mere poetisk univers, med fokus på stemninger og natur. Derfor er den skønne opgave i dag at sætte mig i min lænestol og opstøve 24 fine litterære citater om søvn og drømme. Citaterne skal jeg binde sammen med virksomhedens produkter, uden at de bliver proppet ned i halsen på følgerne.

For mig er det et godt eksempel på, hvorfor tid på at ideudvikle på ens eksisterende kunder ofte er givet godt ud – du kender deres brand, og så er det langt nemmere at ramme plet og lande flere opgaver.

Jeg slutter dagen af med at besvare en klassisk kundemail: De har brugt hele 2020-budgettet, men har nogle opgaver, de gerne vil have løst allerede nu. Er det i orden, at jeg først fakturerer dem efter nytår? 

 

Torsdag

I dag bliver en kort dag. I eftermiddag kører min bror og jeg over til min mor i Jylland, hvor Anker skal på tidlig juleferie. Jeg har så meget arbejde i den kommende tid, at tre uger uden hund er nødvendigt, hvis jeg skal holde fri i julen. 

Opgavelisten i dag består derfor kun af to små opgaver: En artikel for Copenhagen Health Innovation, som jeg bl.a. laver kommunikationsstrategi og skriver artikler for, samt laver et helt nyt website til sammen med Gitte fra Wiesenfeld.dk. 

Derefter laver jeg en LinkedIn-anbefaling til Marcus, som er min kontakt hos Zealand Care, der driver Seniorland. Han er på udkig efter et nyt job og har bedt mig skrive en anbefaling. Jeg mødte ham i 2005, da jeg var kommunikationsrådgiver hos Mannov, og han var ansat hos Illum, en af vores kunder. Vi har holdt kontakten på Facebook, og han har hyret mig til flere gode opgaver.

Fredag

Jeg ankom til Jylland i aftes, så fredagens kontor er simpelthen mit barndomshjem, hvor min mor stadig bor. Der er filterkaffe, familiehygge og friskbagte boller til morgenmad – ikke dårligt!

Fossflakes elsker min julekalender! Eneste tilbagemelding var ønsket om en introtekst til den – og så er den klar til julemåneden. 

Klokken 10.30 har jeg skypemøde med Rasmus, der har et digitalt bureau i Aarhus og mangler en fast tekstsamarbejdspartner. Han spottede, at jeg blev anbefalet som tekstforfatter af to forskellige i en tråd på Facebook. Vi taler sammen i lidt over en time, og har god faglig kemi, så vi bliver enige om to opgaver i januar. Det glæder jeg mig til!

 

Når jeg ser på ugen, går der vildt meget tid med koordinering og sætte skibe i søen – og det er jo ikke tid, jeg kan fakturere. Omvendt laver jeg stort set kun kommunikationsopgaver, og der er timeprisen heldigvis en helt anden end den, jeg ville kunne tjene på at skrive oldschool artikler for de danske medier. Som selvstændig har jeg stort set aldrig leveret artikler – kun når det har været et emne, som virkelig interesserede mig. Jeg har altid betragtet dem som en slags con amore-projekter. Tidligere redigerede jeg en del for nogle livsstilsmagasiner, men de få, der stadig benytter sig at vikarredigerende, betaler meget mindre end tidligere. Et eksempel er et forlag, hvor jeg tidligere fik 2.700 kroner for en redigeringsdag – sidst de kontaktede mig, var prisen faldet til 1.700 kr. for en dag. Argumentet var, at det var der andre, der gerne ville gøre det for, så jeg sagde høfligt nej tak. 

Jeg elsker, at jeg har en faglig baggrund, der har dygtiggjort mig inden for både journalistik, kommunikationsrådgivning og tekstforfatning – jeg har mange forskelligartede opgaver og er dermed mindre sårbar. Men det vigtigste for mig som selvstændig er alligevel driften i, at jeg kun arbejder med opgaver, som jeg aktivt har sagt ja til. Det gør det hele værd!

Pludselig dukker ham her op ved siden af mig, og det tager jeg som et tegn på, at jeg skal holde weekend.

 

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.