Fri fugls dagbog: Den rigtige kjole til den rigtige opgave
Line Gades uge bygger op mod et job, hun i flere år har arbejdet målrettet på at få. Mellem manusafpudsning, talekortprintning og faglige refleksioner skal der også tages stilling til vigtige spørgsmål som: Skarpt eller blomstret?
Mandag
Det er mandag i en uge, jeg ved bliver spændende og pakket. Jeg skal have det sidste på plads til onsdag, hvor jeg skal stå på scenen på det smukke Hindsgavl Slot ved Middelfart. Jeg skal være konferencier for KMD Sundhed- og social. Det er vigtigt for mig at levere det absolut bedste. Den slags opgaver vil jeg nemlig gerne have flere af. Jeg kan lide både det indledende arbejde og at styre slagets gang – og så er det velbetalt.
Konferencierrollen passer godt til mit temperament. Det ligner lidt at lave TV, som jeg tidligere har gjort. Jeg kan lide det her med, at man laver et manus, liner alt op, og så fyrer den af. Man har kun den ene mulighed for at levere, det kan ikke gøres om.
Konferencierjobbet er en del af en personlig karriereudvikling, jeg satte i søen tilbage i 2018. Jeg havde dengang kørt min solovirksomhed lidt uden en særligt skarp retning i knapt fire år. Jeg havde godt nok valgt en niche, sundhedssektoren, men var ikke så målrettet og tog, hvad jeg blev tilbudt. Det kunne være midlertidige ansættelser såvel som opgaver. Jeg havde en drøm om at arbejde som ordstyrer/konferencier og foredragsholder. Da jeg ikke har en fortid som studievært i TV, eller på anden måde havde gjort mig bemærket, har det været svært at komme i gang med det.
Jeg faldt over et onlineforløb, som fremtidsforsker Anne Skare tilbød. Jeg har altid været glad for hende og tilmeldte mig det. Det hed Nerdyspeakers, og ideen var, at ens ’nørdområde’ også med fordel kan være ens levebrød eller booste ens forretning. Det jeg mest fik ud af forløbet var gå-på-mod. Hun inspirerer mig meget. Vi havde et online-forum og dér fik jeg sagt højt, at jeg ville lave en podcast. Og så var det jo bare om at gøre det. Jeg har i første omgang fokuseret på at få jobs som ordstyrer, men nu begynder der også at komme foredragsjob ind. Derfor tog jeg for nyligt et kursus via Mediernes Efteruddannelse som hed Brænd igennem. Det var ret godt og kan anbefales.
For at vise mine evner som ordstyrer startede jeg podcasten Sundhedsvisioner. Også for at brande min virksomhed Sundhedskommunikation, min indsigt og mit netværk. Og så fordi jeg selv savnede det indhold, jeg nu producerer. Siden 2018 har jeg sendt 50 episoder. Det har virket. Jeg får flere og flere jobs som ordstyrer og konferencier, og det er jeg taknemmelig for. Podcasten er gratis at lytte til og findes på alle podcastplatforme. Arbejdet betragter jeg som markedsføring. Det er altså ikke noget, jeg tjener direkte på, men det batter i forhold til at brande min virksomhed.
Jeg ringer altid til alle, der holder oplæg eller deltager i debatter på en konference, jeg skal styre. Skaber en personlig kontakt med dem og sikrer, at jeg ved, hvad de bidrager med, og at de ved, hvad der kommer til at ske. Nu ringer jeg til den sidste deltager i paneldebatten, som arrangøren har fået med i allersidste øjeblik. Han skal repræsentere pårørende i en debat med titlen ’Hvordan sikrer vi, at borgeren føler sig mødt som individ, inddraget og føler sig tryg?’ Han er god til at tale og har noget på hjerte.
Resten af dagen går med at pudse det sidste af på manuskriptet. Jeg har stået for det journalistiske indhold til konferencen og har lavet drejebog for dagen. Jeg skriver introen igennem og øver mig på den. Jeg taler med arrangøren om de sidste praktiske ting som velkomstslide, overgange osv. Sent på eftermiddagen cykler jeg fra mit hjem i Nærum til mit kontor i Larslejsstræde og printer mine talekort. De knapt 20 km hver vej tager jeg på min racer. Jeg nyder at få rørt mig efter en lang dag på den flade.
OM SERIEN
FreelanceGruppens medlemmer arbejder med et væld af fagligheder og opgavetyper, og vi indretter vores arbejdsliv på mange forskellige måder. Nogle dage er fantastiske, andre knap så meget. Nogle opgaver kan faktureres, andre ikke, nogle opgaver er sjove, nogle er godt betalt, nogle er begge dele og andre er ingen af delene. Indimellem går arbejde og socialt liv op i en højere enhed, indimellem ramler det.
At skulle opfinde sit arbejdsliv på nærmest daglig basis – og at klare alt selv, fra kreativ proces over salg til momsregnskab – er både den helt store fidus og den helt store udfordring ved at være selvstændig/freelancer. Vi har ingen chefer, ingen kantine, ingen faste kolleger. Vi har kunder og samarbejdspartnere, kaffemøder, faglige netværk og kontorfællesskaber. Vi kan vælge til og fra, og vi kan blive valgt til og fra, fra den ene dag til den næste.
Skriv til webredaktion@freelancegruppen.dk, hvis du har lyst til at bidrage med en dagbog.
Tirsdag
Kunden har alligevel ændringer til manuskriptet, så talekortene skal rettes. Jeg beslutter at vente med at lave de endelige ændringer til om aftenen. Jeg skal til et personligt møde kl. 15 og derpå direkte til Hindsgavl Slot, hvor jeg skal overnatte, så jeg ikke skal afsted kl. kvalme onsdag morgen. Normalt er det en del af min kontrakt, at kunden betaler for overnatning, når det er nødvendigt. Men jeg har glemt at få det med i denne kontrakt og har valgt, at jeg selv betaler. Jeg har fået værelset billigt – til konferencepris, så det er ok.
Jeg bruger vildt lang tid tirsdag middag på at vælge tøj til konferencierrollen – hvad tager man på? Er jeg i stramt jakkesæt, eller skal jeg klæde mig i mere afslappet outfit? Hvad vil gøre sig godt på scenen? Hvad passer egentlig til mig og det udtryk, jeg gerne vil udstråle og den rolle, jeg har på den pågældende konference. Det lyder tosset, men jeg synes, det er vigtigt. Vores visuelle fremtoning betyder noget. For hvordan vi bliver opfattet og taget imod. Jeg beslutter mig for en blomstret kjole.
Jeg ankommer til slottet ved 19:30 tiden og er vildt sulten. Jeg skal også lave de sidste ændringer til mine talekort. Så jeg napper en sandwich i receptionen og går på mit værelse, som er virkelig lækkert med en skøn udsigt. Da jeg er færdig med de sidste ændringer, er jeg så heldig, at receptionen kan printe på fine A5 kort – genialt. Så går jeg over og mødes med arrangørerne der, hvor vi næste morgen skal have konferencen og får set på lokalet. Det er superfine forhold. Jeg glæder mig, men har også sommerfugle i maven.
Onsdag
Jeg står tidligt op og gør mig i stand. Ved morgenmaden får jeg hilst på direktøren, som jeg senere skal præsentere. Det er tankevækkende, at jeg ikke har været til et eneste fysisk møde med arrangøren inden konferencen, men alligevel har mødt alle inden. Alt er foregået via Teams – det var aldrig sket før corona …
Jeg er nervøs, men føler mig også velforberedt til dagens job. Jeg går en tur i parken og øver min intro igen, så den lige sidder i skabet. De 250 deltagere fra hele landets kommuner og regioner er ved at indfinde sig. De fylder forbavsende lidt i den store sal, men sommerfuglene bliver ved at rumstere. Adrenalinen får mig op på dupperne.
Så går vi i gang. Alt spiller, oplæggene er spændende, paneldebatten kører. Jeg har foreslået, at folk kan sende mig sms’er inden og under paneldebatten med spørgsmål. Så det er med at holde tungen lige i munden, når jeg skal jonglere mellem at styre debatten og læse sms’er, som jeg så skal vælge mellem og derpå smide ind i debatten. Men det går godt! Fedt!
Og tøjet jeg havde valgt er perfekt, for der er en blomsterdekoration på scenen, som fuldstændig matcher blomsterne på min kjole. Heldigt!
Jeg kører hjem ved 17-tiden, fuldstændig udkørt. Det er hårdt at være så meget ’på’, så jeg hviler hovedet i bilen og hører en spændende bog hele vejen hjem. Turen fra Middelfart til Nærum tager 2,5 time. Med mig hjem har jeg to flasker rødvin, som jeg har fået af kunden som en ekstra påskønnelse. Jeg åbner den ene, da jeg er hjemme. Den er lige, hvad jeg trænger til.
Torsdag
Om morgenen skal jeg lave interview til min podcast. Jeg vågner desværre med noget, der ligner tømmermænd, selv om jeg kun har drukket 2-3 glas rødvin aftenen inden. Men interviewet er vigtigt og jeg tager bussen til Rigshospitalet. Bilen lader jeg stå, for det er svært at finde parkering ved hospitalet. Jeg har udstyr med i en rygsæk – det er dejligt enkelt, at det kan lade sig gøre at have med på den måde.
Det er et interview med tre deltagere: en læge, en sygeplejerske og en konsulent, som har lavet en spændende indsats på Rigshospitalet, der skal forbedre kommunikationen med patienter. Men indsatsen har også forbedret respekt og samarbejde mellem fagfolkene. De synes også, de er blevet bedre rent fagligt, og så er de blevet gladere for deres arbejde. Interviewet går godt, det gør mig klogere, og jeg bliver både inspireret og motiveret af samtalen. Jeg glæder mig til at udgive episoden senere på måneden.
Jeg er lige ved at glemme at få taget billeder. Det er ellers noget, jeg altid gør, så jeg har billeder til at brande episoden med. En af deltagerne når at smutte afsted til et møde, før jeg kommer i tanke om det, så billedet bliver af sygeplejersken og lægen – og værten, mig.
Senere på dagen skal jeg holde møde med en kunde, jeg tidligere har hjulpet. Nu skal jeg hjælpe hende med forskellig branding og journalistik, så vi har indtil videre aftalt 50 timer. Dem har hun købt som klippekort, hvor jeg har givet hende en fin rabat.
Jeg tager tidligt hjem, så min kæreste og jeg kan tage i sommerhus. Dagen efter er det Store Bededag. Det har været en kort, men hektisk uge. En af de rigtig gode. Og nu ligger der fire dejlige dage og venter, hvor jeg kan gå dejlige ture med hunden ved Roskilde Fjord, cykle rundt om Arresø på min toplækre nye racer og drikke hvidvin på altanen til bølgernes skvulp.
Kommentarer