FreelanceSeminar 2017 – Freelancer og Fremtiden
Når vinteren går på hæld og februarmørkets tunge dyne ligger over landet, trænger de fleste til et ordentligt vitamintilskud. Det ved vi i FreelanceGruppen, og derfor arrangerer vi et FreelanceSeminar fyldt med faglige vitaminer i koncentreret højdosis over en hel weekend.
FreelanceSeminar 2017 er for dig, der er vild med at
- blive fagligt inspireret
- være ajour med udviklingen på freelanceområdet
- berige dig selv med nye netværksforbindelser
- grine og feste med gode kollegaer
Årets tema: ’Freelancer og Fremtiden’
For 500 kroner får du en hel weekend, spækket med foredrag, workshops, underholdning og tid til gode samtaler. De faglige indslag har fokus på at klæde dig på til at kunne navigere sikkert rundt på medie- og kommunikationsmarkedet både nu og i fremtiden.
Programmet byder på
- Foredrag med blandt andre Peter Øvig, Ann Mariager og Helga Theilgaard.
- Et fremtids-panel af mennesker med hver deres indsigt og udsyn til fremtidens arbejdsmarked.
- En droneworkshop, med teoretisk indsigt og praktiske øvelser med drone.
- En workshop, hvor du kommer ud med byggestenene til den perfekte markedsføringsplan for din freelanceforretning.
- Oplægget: ’Stærke faglige netværk fører til bedre betaling og ophavsret’ – kom og hør hvordan.
- Et panel med 3 unge freelancere, der har været i gang et par år og fortæller om deres respektive veje til en bæredygtig forretning.
- Et markedsføringspanel til dig, der skriver bøger.
- Panel med Journalistbureauet TANK, der er et kooperativ på 3 unge freelancere. Er kooperativmodellen og andelstanken et muligt svar på et presset mediemarked?
- En Forfatterlounge med underholdende bog- og forfatterpræsentationer
- Individuel pensionsrådgivning
- Individuel karriererådgivning
- Politisk rock med Edvard Brandes Jam, Politikens turnerende husorkester.
Det er i februar, det er i Middelfart
Du skal sætte kryds i kalenderen i dagene 24. til 26. februar, og du skal kunne finde vej til Fænø-Sund Konference.
Tilmeldingen starter den 2. januar 2017 på www.freelanceseminar.dk.
Du kan allerede nu gå ind på seminarhjemmesiden og se programmet, beskrivelser af workshops og foredrag, finde praktisk information og i det hele taget danne dig et overblik over seminaret. Programmet er endnu ikke helt færdigt, der bliver løbende lagt mere indhold på, lige som der kan komme ændringer undervejs.
Kommentarer
De 500 kr er det kun for seminaret eller er det for det hele?
mvh. Kissen Møller Hansen
Hej og godt nytår,
Hvornår åbner i for tilmeldingen?
Der er ingen steder på freelanceseminar man kan tilmelde sig. Kl er 10:20.
:-)
Jeg vil gerne deltage i kurset om forretningsudvikling, der foregår lørdag formiddag