Freelancere på ferie: sådan holder vi (helt!) fri

Helt offline i ferien

Fotograf Ulrik Jantzen har været selvstændig, siden han blev uddannet i 2003, fordi han ville bestemme over sin egen tid. Men det var svært, især de første år, at holde fri og ferie. Derfor går han helt offline i ferien uden mail og telefon.

Da fotograf Ulrik Jantzen blev far, flyttede det hans prioriteringer fra en kalender fuld af opgaver til at prioritere ferie og fridage.

”Og så har min frue været god til at sige: Nu skal du holde fri, ellers går du død,” fortæller Ulrik Jantzen, som også overlader sin telefon til fruen i de lange ferier.

”Fordi jeg skal på afvænning fra at følge med i det der flow. Så der har jeg sådan et taletidskort, som kun familien har nummeret til,” fortæller han ærligt og tilføjer, at hans firmanummer er viderestillet til hans assistenter eller faste fotograf på Büro Jantzens kontor i Københavns Kødby fem uger om sommeren.

”Det er jo lang tid, men jeg er så heldig, at andre tager min telefon, så opkald og mails bliver besvaret og der bliver taget hånd om de opgaver, der skal udføres,” siger han og kalder det ’luksusudgaven.’

”Emil, som er min højre hånd, har min kones telefonnummer, hvis noget går galt. Men de har aldrig brugt det,” griner han, for der skal alligevel noget til at ringe fruen op og bede om chefen.

”For mig virker det bedst at være helt offline. Jeg kan ikke både-og, det har jeg måttet sande. Jeg kan ikke være lidt på og lige tjekke mail. Det forvirrer mine tanker, når jeg ligger på stranden og bygger sandslot med ungerne, og så ryger tankerne direkte ind i budgetter og beregninger af opgaver for kunder, som skal have 28 portrætter i sort/hvid. Det stikker af med mig, og så er mit hoved ikke på ferie. Det duer ikke,” siger han og anbefaler andre at hooke op med en kollega eller assistent til at tage sig af telefon og mail i ferien.

Ferie kan ikke rykkes
Da Ulrik Jantzens familie, hvor der i forvejen var to børn, voksede med tvillinger for syv år siden, og han pludselig var far til fire, vendte det op og ned hans arbejdsliv. Så han fik hjælp og ansatte en fotograf for at bevare det samme flow i butikken – også i ferierne.

”Det, tror jeg på, er en god investering,” siger Ulrik Jantzen, som prioriterer at skrive fridage ind i sin kalender, som ikke kan flyttes eller aflyses.

”Det er egentlig mest for min egen skyld, men kontoret ved også, at mine fridage ikke kan ændres, hvis først de er i kalenderen.”

Det samme gælder ferierne, som han prioriterer lige så hårdt som et job, hvor han skal fotografere Lars Løkke eller en af sportsstjernerne fra Team Danmark.

”Ferien er hellig og kan ikke rykkes, selvom der kommer et fedt job. Jeg kan mærke, at ferie er vigtig for mig. Jeg lader op – og jeg ved godt, det lyder klicheagtigt, men jeg kommer tilbage med ny power bagefter,” siger Ulrik Jantzen, som bruger 10 uger om året på at genoplade.

Beslutning at gå glip
Det betyder, at han holder fem-seks ugers sommerferie, et par uger i julen, en uge i efteråret og en uges vinterferie.

”Og så måske en afbrudsrejse,” griner han.

”Det kan jeg, fordi det vil jeg! Jeg har bare besluttet at prioritere det højt,” siger han og erkender blankt:

”Jeg kan stadig godt være lidt småliderlig efter pengene, jeg går glip af. For det gør man jo. Men jeg tror faktisk, at jeg i sidste ende tjener mere på det, fordi jeg kommer tilbage med ekstra energi, som smitter af på kunderne. Jeg er jo også lidt businessman...”

Ulrik Jantzen er fotojournalist

Louise rejser tre uger væk fra Bornholm om året

En alvorlig hjernerystelse mindede sidste efterår Louise Skøtt Gadeberg om, hvor vigtigt det er at prioritere at holde fri. For at komme helt ned i gear rejste hun i februar langt væk fra Bornholm for at sove, bade og gå lange ture. Den model er en god investering at gentage hver år, mener hun.

For to år og to måneder siden flyttede freelancejournalist Louise Skøtt Gadeberg til Bornholm med 5.000 kroner på lommen og en drøm om at være selvstændig med sit nystartede firma Passion Kommunikation.

”Det var sjovt, men også noget af et præstationspres at skulle løbe en business i gang på en ø, hvor man ingen kilder eller forretningskontakter havde,” fortæller Louise Skøtt Gadeberg, som i starten derfor nærmest havde kronisk angst for at sige nej til opgaver og derfor sagde ja til alt for meget. Også selvom opgaverne med artikler, webtekster, PR, strategi og job som moderator lå oven i hinanden.

”Når man er freelancer, er man som regel et rimeligt drevent menneske. Jeg kender i hvert fald ingen selvstændige kommunikatører eller journalistiske freelancere, der er slappe i koderne. Derfor kan det være svært at styre farten og sige nej til opgaver, for hvem ved, hvornår der kommer arbejde igen. Og så tog det lidt overhånd for mig – altså jeg kunne jo i teorien godt lige arbejde om aftenen eller i weekenden eller holde en kortere ferie,” forklarer hun.

Men da hun slog hun sit hoved i efteråret 2017 og fik en alvorlig hjernerystelse, lærte hun det på den hårde måde. Først efter seks uger med søvn, vinterbadning og podcast og helt uden skærme begyndte hun så småt at arbejde igen. Men nu med en automatisk stopklods i form af hovedpine, der sætter massivt ind, så snart hun arbejder for meget.

Langt fra Bornholm
Da hun igen mærkede stressreaktioner i februar 20, besluttede hun at tage væk fra firma og vintermørke Bornholm i 20 dage. Hun rejste om på den anden side af jorden til Costa Rica

”Når man sidder på en bountystrand uden wifi og spiser ananas, så får man virkelig moms, omsætningspres og forretningsstrategier på afstand,” fortæller Louise Skøtt Gadeberg, som fulgte med sin energiske rejsemakker ind i junglen, op på vulkaner og langs kyststrækninger.

”Lige der kunne jeg mærke, hvordan mine spændinger i nakke og hoved forsvandt,” siger hun og fortæller, hvor overrasket hun blev over, at roen ikke indtraf så snart, hun boardede flyet mod Costra Rica.

”Jeg tænkte, at når jeg satte mig ind i flyet og var på vej, så måtte roen komme. Men det tog lang tid at komme helt ned i gear. Det er derfor, jeg har besluttet, at jeg skal have et længerevarende break hvert år, hvor jeg får helt ro på,” siger Louise Skøtt Gadeberg.

Også selvom det kronisk hænger over hovedet på hende, at hun konstant burde arbejde hårdere og være mere opsøgende.

Hovedpine og planlægning
”Jeg er typen, der gerne vil tonse derudaf og arbejde meget. Men det er bare for alvor gået op for mig, hvad prisen er for ikke at sørge for også at koble helt af. I dag bestemmer mit hoved alt – og glemmer jeg at holde fri, så får jeg hovedpine, så jeg kan lære det.”

For Louise Skøtt Gadeberg handler det derfor meget om planlægning og prioritering. Hun planlægger med mere luft mellem opgaverne og med længst mulige deadlines.

”Jeg har købt et lille billigt hus og en lille billig bil, og så har jeg tre måneder løn på en ’panikkonto.’ Den er min faldskærm, hvis alt fucker up.”

Louise Skøtt Gadeberg er journalist, projektleder, kommunikatør og moderator
Passion Kommunikation

Trykker speederen i bund op til ferien 

I fem uger kører Jens Jessen på motorcykel gennem USA sammen med sin søn. Computeren har han efterladt på arbejdsværelset hjemme i Danmark, og kunderne har fået besked om, at han er på ferie, for den garvede freelancer vil ikke arbejde på alle tidspunkter af døgnet eller når han har fri.

For Jens Jessen er det en fordel, at de flest af hans opgaver ligger i faste aftaler om et bestemt antal artikler, han skal levere til kunder gennem mange år. Så kan han selv planlægge sit arbejde. Derfor kunne han levere en bunke artikler i god tid til de brancheblade og nichemagasiner blade om gamle motorcykler, lastbiler og veteranbiler, som er hans stofområde.

Lige nu er Jens Jessen på motorcykelferie i USA med sin yngste søn Emil. I løbet af fem uger kører de fra Delaware syd for New York til Niagara Falls, ned mod den mexicanske golf og til sidst østpå.

”Jeg er så heldig, at de blade, jeg skriver for, er brancheblade med faste temaer, så det var muligt for mig at lave artikler to-tre-fire måneder i forvejen,” siger han og understreger, at op til afrejsen løb hans arbejdsuge op i langt mere end 40 timer og inddrog også lørdage og søndage.

”Der har været fuld speed på, men jeg vidste hvad det førte frem til,” siger han fornøjet over en knasende messenger-forbindelse fra Illinois i USA.

Rentable opgaver
63-årige Jens Jessen bor i Varde i Vestjylland og var oprindeligt mekaniker, inden han tog faguddannelsen som journalist i 1998. Siden har han skrevet 15 bøger om gamle biler, knallerter og lastbiler på forlaget Veterania samt en bog om besættelsen. Alle hans bøger er solgt i oplag på mellem 2.000 og 5.000 styk.

”Da jeg startede, var jeg så bange for ikke at tjene penge nok. Jeg arbejdede altid og hang i telefonen for at pushe historier. Men det var for opslidende. Man er nødt til at skabe sig et frirum, for ellers bliver det for surt,” fortæller den erfarne freelancer, som i dag kun har faste aftaler og opgaver, der er rentable.

”Jeg gider ikke skrive en bog, som ikke sælger godt,” siger Jens Jessen, der altid laver nøjagtige kalkyler på, om en artikel eller en bog kan tjene sig ind eller dækker et hul i markedet.

”Der er ikke så meget filantropi i mit arbejde. Jeg kan godt lide det, jeg skriver om, men jeg føler ikke, jeg har en mission. For mig er det et arbejde, og jeg skal have det til at løbe rundt,” siger han.

Holder helt fri
På turen til USA har han da også snust et par ting op, som han godt kunne skrive artikler om. Men først, når han kommer hjem til den stationære computer i arbejdsværelset i Varde.

”De kommer på blokken. Billederne har jeg taget,” indrømmer han og erkender også, at han kan tjekke e-mail på sin telefon, men ikke gør det store ud af det, fordi han har meddelt sine kunder, at han er væk.

”Jeg ejer ikke en bærbar computer af den simple forklaring, at så kan man arbejde alle steder fra.  Da jeg begyndte som selvstændig, tog jeg den beslutning, at jeg ikke ville arbejde på alle tidspunkter af døgnet og skrive alle steder. Nej, jeg vil holde fri, når jeg holder fri.

Jens Jessen, freelancejournalist og forfatter

Forretningsplanen siger to måneders ferie 

Hanne Mølby Henriksen har arbejdet som freelancer, siden hun forlod Journalisthøjskolen i 2003. Først efter 15 år og et biz-kursus skrev hun en forretningsplan. I den står der, at hun vil holde fri mindst to måneder om året.

”Jeg synes, det giver fuldstændig sig selv at holde fri, når man har så mange børn,” siger Hanne Mølby Henriksen, der er mor til tre børn mellem 12 og 4 år.

”Jeg skal kunne tillade mig at holde fri i det her arbejde. Det kan ikke nytte, at jeg arbejder året rundt,” siger Hanne Mølby Henriksen, som i år endda sprænger rammen, fordi familien har været på en længere rejse til Cuba og også skal holde sommerferie.

De lange rejser tager de om vinteren. For to år siden var de en måned i Thailand.

Det er ikke, fordi familien tjener kassen. Hannes mand er lærer og har lige læst på universitetet i to år. De bor billigt i en villalejlighed i Aalborg, hvor de to yngste deler værelse, og kører i en halvgammel Saab.

”Jeg arbejder det, jeg behøver økonomisk, og så arbejder jeg ikke mere end det. Vi kunne sagtens bruge flere penge, men lige nu vil vi hellere have frihed og tid sammen med ungerne,” siger hun med nordjysk eftertænksomhed.

”Vi kunne godt bruge et par værelser mere og kunne fint sidde med et større realkreditlån, men det skal vi ikke, for så mister vi friheden. Så må vi bare rykke lidt sammen. Det hele kan bare hurtigt komme til at gå op i penge, og det synes jeg ikke, det skal,” fastslår Hanne Mølby Henriksen, som har en bufferkontomed tre måneders løn.

”Når bufferen bliver for stor, så er der til en rejse,” siger hun.

Ingen wifi
Efter 15 år som freelancer har den erfarne freelancer gode og faste kunder. Hun underviser på Journalisthøjskolen i Århus og laver kurser i kommunikation for forskellige virksomheder og kommuner.

”Dem strækker jeg mig virkelig også langt for. I perioder arbejder jeg mere, end hvad godt er og nogle gange må weekenden tages i brug for at give dem fleksibilitet. Til gengæld er der ingen undervisning og kurser i sommerferien og ved juletid. Men hvis jeg meddeler, at jeg ikke er hjemme i marts, så skynder de sig at finde ud af, hvad jeg skal lave for dem i god tid. Ellers må de vente,” siger hun uden at tøve.

Da familien var i Cuba gav det sig selv, for der var sparsomt med wifi, og hendes mailsystem blev blokeret på grund af det amerikanske handelsembargo, så hun kunne hverken tjekke eller besvare mails. Det var en øvelse.

”En måned er længe at være offline. Og så fedt er det jo heller ikke for nye kunder at kommunikere med mit autosvar, så jeg var mere end spændt på at komme hjem og åbne mails. Men man må sige, at vi fik, hvad vi rejse ud efter: Tid og ro sammen med ungerne.”

Hanne Mølby Henriksen, freelancejournalist og underviser

Læs også 9 ferietips til freelancere og selvstændige