Freelancere og selvstændige er frustrerede over dagpengesystemet

Freelancer eller selvstændig? Det er overskriften på et kursus, som DJ jævnligt udbyder til nystartede frie fugle inden for medie- og kommunikationsbranchen. En af årsagerne til, at man skal overveje dette spørgsmål nøje, er dagpengesystemet. Som selvstændig har man nemlig ikke samme adgang til dagpenge som lønmodtagere, selvom man betaler præcis det samme i kontingent. Har man selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal man nemlig som udgangspunkt lukke sit cvr-nummer, før man kan komme på dagpenge – hvilket man så først kan efter tre ugers karensperiode.

LÆS DJ-KONSULENT STINE DAUGAARDS OM CVR-NR. ELLER EJ HER

Det gælder ikke, hvis man er lønmodtagerfreelancer eller kombinatør med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Men selv i de tilfælde kan det være vanskeligt at blive vurderet berettiget til (fulde) dagpenge, fordi systemet simpelthen har vanskeligt ved at forstå os freelancere og måden, vi arbejder og bliver aflønnet på.

Halvdelen diskrimineres af reglerne

Af DJ’s store undersøgelse af freelancere og selvstændiges arbejdsvilkår fra foråret fremgår det, at den største gruppe er cvr-registreret og kun arbejder på faktura. Det gør flere end hver tredje. Dertil kommer godt hver tiende, som er kombinatør med primær indtægt via cvr-nummeret og en lille gruppe, som har næsten lige fordeling mellem lønmodtagerindtægt og faktura. Det betyder, at halvdelen af DJ’s freelancere og selvstændige bliver ramt af reglen om at skulle lukke virksomheden og vente i tre uger, før de kan få dagpenge.

LÆS FREELANCEGRUPPENS ARTIKEL OM, HVAD DU SKAL OVERVEJE, FØR DU LUKKER CVR-NUMMERET FOR AT GÅ PÅ DAGPENGE

Ser man udelukkende på FreelanceGruppens medlemmer, er det næsten 60 procent, som står i denne situation. Det får nogle til at vælge a-kassen helt fra, mens andre af forskellige årsager forbliver medlemmer, selvom deres praktiske adgang til dagpenge er begrænset.

Bidrager til at presse priserne

Flere end hver tiende af FreelanceGruppens medlemmer svarer, at de har haft behov for (supplerende) dagpenge i perioder, men har undladt at søge, fordi de ikke ville lukke deres cvr-nummer – eller at de har søgt dagpenge, men ikke blev fundet berettiget.

Knapt syv procent har lånt penge af venner eller familie, når det har været stramt, mens nogle har svaret, at deres ægtefælles indtægt har holdt hånden under økonomien. Nogle har levet af arv og opsparing i perioder med arbejdsmangel. Andre igen har taget (ofte ufaglært) arbejde uden for branchen i perioder. Godt 15 procent har følt sig nødsaget til at tage for dårligt betalte opgaver inden for branchen for at få det til at løbe rundt. Det er dårligt nyt, for det bidrager til at presse priserne nedad for alle.

I fritekstbesvarelserne er der da også mange – virkelig mange – der udtrykker stor frustration over den ulige adgang til dagpengesystemet. Og ikke mindst frustration over, at DJ og AJKS ikke har nok fokus på denne uretfærdighed.

Dagpengesystemet forstår os ikke

Blandt dem, der faktisk har modtaget dagpenge, oplevede flertallet at få relevant vejledning fra a-kassen. Flere end hver tiende (lidt færre for FreelanceGruppens medlemmer) har dog oplevet det modsatte. Igen er frustrationerne ikke nødvendigvis vendt mod AJKS specifikt, men mod dagpengesystemet. Reglerne for jobsøgning er noget af det, freelancere og selvstændige i mediebranchen finder særligt meningsløst. Det er generelt de færreste i vores branche, som finder arbejde gennem traditionelle jobansøgninger, og dertil kommer, at mange freelancere og selvstændige slet ikke er på jagt efter et job. De har bare brug for støtte, mens de får arbejdet deres forretning eller freelanceliv op (igen).

For nogle typer freelancere og selvstændige – særligt inden for film- og tv-branchen – er det også et almindeligt vilkår, at der kan være ”huller” mellem kontrakterne, som typisk er tidsbegrænsede på diverse produktioner. I gode tider ved man allerede, hvad man skal lave i nærmeste fremtid, når et projekt slutter og har alene brug for dagpenge eller supplerende dagpenge i den mellemliggende periode. Det giver ingen mening at være tvunget til at søge jobs (herunder uden for branchen), som man ikke har til hensigt at tage – netop fordi man allerede har lovning på et job inden for egen faglighed. Det er en frustration, der også deles i kunst- og kulturbranchen.

Flere efterlyser desuden, at den tid, man bliver tvunget til at bruge på jobsøgning og andre aktiviteter inden for fastansættelseslogikken, i stedet kunne bruges på at opbygge portfolio, netværk og kundebase – herunder at få rådgivning til og kurser i den slags. Eller på at udvikle egne projekter, som senere kan blive indtægtsgivende.

Er AJKS også for dig, der er selvstændig?

AJKS udbyder løbende – for alle medlemmer, ikke kun dem, der pt er på dagpenge – både karrierevejledning og forskellige kurser, hvoraf nogle er målrettet freelancere og selvstændige.

FIND ALLE AJKS’ ARRANGEMENTER HER

»AJKS er (også) a-kasse for dig, der er selvstændig«, skriver AJKS på deres hjemmeside. Det er teknisk set korrekt, men det er langt fra alle selvstændige og kombinatører, der oplever det i praksis. I en artikel på hjemmesiden beskriver AJKS a-kassen for selvstændige som en slags forsikring til, hvis man en dag står helt uden indtægt. Det argument forudsætter imidlertid, at det er en pludseligt opstået situation. For hvis man over en længere periode har haft faldende indkomst, påvirker det beregningsgrundlaget for dagpenge, hvis man kaster håndklædet i ringen – og kan i værste fald betyde, at man ikke længere er berettiget.

Det nytter – en gang imellem

Hvad vil de politisk valgte i AJKS så gøre for at ændre de rammer, som gør dagpengesystemet begrænset brugbart for freelancere og selvstændige? FreelanceGruppens webredaktion har spurgt Karen Hedegaard, der er selvstændig grafisk designer, tidligere medlem af DJ’s hovedbestyrelse, tidligere formand for Visuelt Forum og nu medlem af AJKS’ hovedbestyrelse.

»Det danske dagpengesystem er først og fremmest indrettet til fastansatte. Det skaber udfordringer for freelancere og selvstændige, når vi får brug for dagpenge, selv om vi betaler det samme til a-kassen som vores fastansatte kolleger,« siger Karen Hedegaard og peger som eksempel på kravet om, at vi skal lukke vores virksomhed, før vi kan modtage dagpenge, og tidsbegrænsningen på, hvor længe vi kan modtage supplerende dagpenge.

»Vores a-kasse AJKS samarbejder med forbundene DJ og KS, den øvrige fagbevægelse og Danske A-Kasser om at få ændret på forholdene. Nogle gange lykkes det – for eksempel at freelanceres og selvstændiges dagpengeret nu beregnes ud fra, hvad vi samlet tjener som lønmodtagere og selvstændige.«

Det urimelige i, at man skal lukke sin virksomhed/sit cvr-nummer, hvis man har brug for dagpenge, er ifølge Karen Hedegaard en af de faste ting på listen, når AJKS kritiserer dagpengesystemet.

Seniorer i dagpengesystemet

Karen Hedegaard er også optaget af at få ændret på reglerne for seniorer i dagpengesystemet. »Regeringen vil gerne have, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet, men lovgivningen spænder på flere punkter ben.«

På hendes foranledning sendte AJKS’ hovedbestyrelse i februar en række forslag til beskæftigelsesministeren, der kunne gøre det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, helt eller delvist, når man er senior, »hvis man vel og mærke ønsker det«.

Blandt forslagene er:

• at det skal være muligt at modtage ydelser fra a-kassen, efter man når folkepensionsalderen, hvis man i øvrigt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
• Seniorer, der bliver ledige, skal sikres mulighed for opkvalificering inden for IT og lignende.
• Medlemmer med enkeltmandsvirksomheder skal have ret til at gå på efterløn og fortsætte på nedsat tid på samme måde som lønmodtagere.

Beskæftigelsesministeren kvitterede positivt for henvendelsen, men siden er der ikke sket noget. »Måske er det på tide at sende en rykker,« siger Karen Hedegaard.