Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Freelancere i risikoområder: Søg tilskud til sikkerhedskurser

Stadig flere freelancere arbejder i områder forbundet med store risici. Medlemmer af FreelanceGruppen kan få tilskud fra DJ til at deltage i sikkerhedskurser. Medlemmer kan også få et tilskud på 750 pund fra The Rory Peck Trust til udvalgte kurser.

foto

Mathias Findalen "Jeg har taget mig selv i at køre rundt uden sikkerhedssele i Mellemøsten, noget som lokalbefolkningen tager meget let på. På kurset lærte jeg, hvordan trafikken er den største dødsårsag i verden," siger Martin Thaulow, der har været på sikkerhedskursus.

Læs, hvad fotojournalist Martin Thaulow fik ud af kurset LIGE HER.

Meld dig til hos Dansk flygtningehjælp her

Spørgsmål og tilmelding kan også sendes til: safetytraining@drc.dk 

Se evt. også guidelines og gode råd fra organisationen Frontline Freelancers her: http://www.frontlinefreelance.org/content/acos-alliance-culture-safety-alliance

Se evt. også publikationerne hos The European Interagency Security Forum (EISF).

Hvis du har spørgsmål, ideer eller kommentarer til DJ og FreelanceGruppens arbejde med sikkerhed for freelancere, så kontakt:

Marianne Bækbøl (mb@freelancegruppen.dk), forperson for FreelanceGruppen

Opdateret d. 13.4.2023

Gadekampe, truckere, myndigheder, vejsidebomber og topchefer har det til fælles, at de under bestemte betingelser kan udgøre en alvorlig risikofaktor for journalister. Der er steder i verden, man ikke bør rejse hen uden de rette forsikringer og den rette træning, men der er også stofområder og historier, der – uanset location – kan koste liv, lemmer eller mentalt helbred for enten dig selv eller dine kilder og kontakter.

Som freelancer har du typisk ikke en bestemt arbejdsgiver, der tager ansvar, hvis uheldet er ude. Eller betaler for, at du kan uddanne dig til at forvandle farezone rød til gul, så der bliver et mere rimeligt forhold mellem den risiko, du løber, og den historie, du får med hjem.

De medier, du leverer til, bør også være med til at tage ansvar for din sikkerhed. Men sådan er det ikke altid i den virkelige verden. Du er selv ansvarlig for at tage dine forholdsregler, og en død journalist kan ikke være en god journalist. Alligevel skal vi gå efter de vigtige historier – og heldigvis kan du gøre meget for at mindske risikoen for, at det går galt for dig eller dem, du arbejder sammen med.

Sikkerhedspulje

Du kan søge tilskud til sikkerhedskurser, f.eks. såkaldt Hostile/Hazardous Environment Awareness Training (HEAT). Et HEAT varer typisk 3-4 dage med overnatning og indeholder bl.a. redskaber til at foretage risikovurderinger og tilrettelægge realistiske sikkerhedsforanstaltninger, øvelser i mental robusthed og stresshåndtering, kritisk førstehjælp, redskaber til systematisk planlægning af f.eks. transport og flugtveje og meget mere.

Ansøgningsskemaet ligger på DJ's nye side om rejsesikkerhed for journalister (under punktet 'Sikkerhedstræning'). Her er der også nyttige råd til, hvordan du kan sikre, at de mest basale ting er i orden, før du tager ud på opgave.

Priser og datoer i 2023

Prisen for Guardians 3-dages HEAT veksler efter location, mens Dansk Flygtningehjælps 4-dages HEAT koster 2200 dollar, uanset hvor i verden man tager kurset. Hvis man tager kurset uden for Danmark, skal man dog selv betale transport til destinationen. 

Du kan også ansøge om tilskud til kurser hos andre udbydere, hvis du selv har researchet på området. FreelanceGruppen arbejder løbende på at undersøge markedet for sikkerhedstræning og teste nye udbydere.

Kurser fra Guardian

FreelanceGruppen, Guardian Security Risk Management og Rory Peck Trust har indgået et samarbejde, der betyder, at du som medlem af FreelanceGruppen kan komme på HEAT-kursus med tilskud.

Guardian Security Risk Management er et af de firmaer, vi anbefaler at bruge. Du skal skrive en ansøgning til Rory Peck Trust her. 

Støtten beløber sig til 750 britiske pund, og den er betinget af, at du også har fået tilskud fra DJ, og er medlem af FreelanceGruppen.

Prisen for et fuldt HEAT er typisk 14.500 kroner eks. moms, og er inklusiv indkvartering og måltider i hele perioden. Der findes også kortere kurser og genopfriskningskurser.

Datoerne for kurser i 2023 er:

7.-9. februar

30. maj-1. juni

29.-31. august

10.-12. oktober

5.-7. december

Se mere på Guardians hjemmeside her.

Spørgsmål og tilmelding til Oscar Cosman Brøndum: ocb@guardian-srm.com

Kurser fra Travel&Risk

Alle Travel&Risk's åbne kurser finder sted på Sjælland. Første dag (første modul) afholdes i København og dag 2+3 på et kursussted ca. én times kørsel fra København.

Travel&Risk kurser er modulopbyggede, så man har man har mulighed for at tage en mindre pakke. Indholdet af modulerne ser ud som vist nedenfor (og kan også findes på hjemmesiden www.travelandrisk.dk):

Modul 1: Almindelig rejsesikkerhed 

Risiko- og sårbarhedsanalyse

Kriminalitetsforebyggelse

Kultur og køn i et sikkerhedsmæssigt perspektiv

Digital rejsesikkerhed

Rejsemedicin (Hypo- og hypertermi, rejseapotek, dehydrering, sygdom og hygiejne)

Transport- og hotelsikkerhed

Førstehjælp ved trafikuheld

Tæt på terror

Modul 2: Mellemrisikorejser 

Håndtering af lokale myndigheder (korruption, forhandling, digital anti-surveillance)

Naturkatastrofer, brand og terrorangreb 

Evakuering

Stresshåndtering i kritiske situationer

Førstehjælp (blødninger og hjerte-lungeredning inklusiv defibrillator)

Køretøjssikkerhed

Hensigtsmæssig adfærd som tilbageholdt/gidsel

Modul 3: Højrisikorejser (HEAT)

Psykisk arbejdsmiljø i højrisikoområder

Førstehjælp i krig og konfliktzoner – langt fra hospital og ambulance (remote first aid)

Deeskalerende kommunikation (håndtering af aggressivitet)

Forhold under beskydning

Mine/IED awareness

Gidseloverlevelse

Kollegastøtte

Kurser fra Dansk Flygtningehjælp

Spørgsmål og tilmelding kan også sendes til: safetytraining@drc.dk 

Se også guidelines og gode råd fra organisationen Frontline Freelancers her: http://www.frontlinefreelance.org/content/acos-alliance-culture-safety-alliance

Se også publikationerne hos The European Interagency Security Forum (EISF).

Hvis du har spørgsmål, ideer eller kommentarer til DJ og FreelanceGruppens arbejde med sikkerhed for freelancere, så kontakt:

Marianne Bækbøl (mb@freelancegruppen.dk), forperson for FreelanceGruppen.

Kommentarer