Freelancere dealer med konstant pres: »Du er alene med ansvaret for alt«

Vejene ind i freelancelivet er lige så individuelle, som freelancere er det. Nogle har aldrig haft et fast job, men er ’født freelance’ med ’pitch-performance’ boblende i årene. Nogle bliver fyret og ’tvinges’ til at finde på noget, der kan betale huslejen, hvis jobsamtalerne ikke lige frem hober sig op i kalenderen. Andre igen sidder i et fast job og drømmer sig ud af storrumskontoret - ud i freelancefriheden, hvor man selv kan planlægge sit arbejdsliv og prioritere, hvilke opgaver man bruger sin tid på. For nogen er freelancelivet et positivt tilvalg. For andre en nødvendig vej. Og alt derimellem.

Fælles for freelancere er, at man som løsarbejder står alene med ansvaret for, hvordan det går godt. Klarer du dig flot og stilsikkert, kan du takke dig selv for din fine forretningssnude og det hårde arbejde, du har lagt for dagen. Går det ikke så godt, kan du også kun sende bebrejdelserne én vej. Dette opleves hos mange - også selvom det går godt lige nu eller på papiret ser økonomisk fornuftigt ud - som et konstant pres og en stressfaktor af dimensioner, mener Janne Gleerup, lektor og arbejdslivsforsker ved RUC.

Hun har sammen med RUC-kollegaerne Peter Olsén, Birger Steen Nielsen og Niels Warring netop udgivet bogen ’Prekarisering - og akademisk arbejde’. Heri analyserer de fire forskere det danske, akademiske arbejdsmarked og den - ifølge dem - stigende prekarisering, dvs. en bevægelse mod et arbejdsmarked med flere løst tilknyttede og tidsbegrænsede ansættelsesforhold, hvor fastansattes goder som for eksempel feriepenge og pension og ret til sygdom langt fra er hverdag.

Stadig strammere vilkår
Den stigende prekarisering gælder i høj grad i journalist- og kommunikationsbrancherne, der på trods af en lang tradition for freelance arbejde, nu er vidne til en udvikling af freelance arbejdsforhold, der langt fra altid matcher fastansattes - endda på de samme arbejdspladser.

”Freelancearbejde er jo langt fra nyt i journalist- og kommunikationsbranchen, men det nye er, at vilkårene bliver stadig strammere i takt med, at konkurrencen øges. For selvom flere opgaver flyttes fra fastansatte til freelancere, så er der alt andet lige også flere freelancere at kæmpe med de nogenlunde betalte opgaver om”, siger Janne Gleerup.

Samtidig er velfærdssystemet strammet kraftigt op, f.eks. i form af forringede dagpengevilkår, så det sikrings- og understøttelsessystem, som tidligere udgjorde en trygt sikkerhedsnet, er under gradvis opløsning, forklarer hun.

”Der er akademikere med kommunikationsbaggrund, der af nød arbejder freelance, og det kan være en virkelig hård omgang at deale med det pres, der kan være omkring denne arbejdsform. For samfundstendens eller ej, dagpengesystem eller ej, du er alene med ansvaret for alt som freelancer”.

 A- og B-hold
Janne Gleerup frygter et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor det prækære B-hold i et tiltagende konkurrencebåret marked ikke har råd til at være syge, spare op til pension, tage efteruddannelse eller afholde ferie. Altså en arbejdsmarkedsmæssig opdeling af samfundet i dem med rettigheder og dem uden. Den udvikling kan også have kæmpe konsekvenser for freelancernes privatliv.

”Du kan måske ikke låne penge til et hus i banken, for hvem ved, om du har en indtægt om to måneder? Du kan måske have svært ved at planlægge din sommerferie med din familie, for hvad hvis en kunde ringer med en akut opgave?”. siger Janne Gleerup.

International forskningslitteratur beskriver netop, hvordan det kan have store menneskelige konsekvenser, når man ikke er tryg i en ansættelse, forklarer hun.

”Ikke at man ikke kan være glad og godt kørende som freelancer - men det er fysisk og psykisk hårdt for nogle. Som løst ansat har mange følelsen af at skulle overpræstere og være til eksamen hver dag”.

Dit eget ansvar
Janne Gleerup medgiver, at der også er konkurrence og performanceræs blandt fastansatte på arbejdspladser, men forskellen er ansvaret for egen overlevelse, fordi vilkårene og forhandlingen om disse er individualiseret - og man derfor let kan erstattes af en, der er billigere eller mindre besværlig. Uanset fagforbundstakster og freelancefællesskaber, så kan det være svært at sælge sig til en rimelig pris og have modet til at lægge alle reelle udgifter ind i timeprisen; forsikring, pension, feriepenge, bogføring, osv., mener hun.

”Så udskyder man måske pensionsindbetalingen og venter på bedre tider, hvor man så kan komme i gang med at sikre sig til sin alderdom. Men spørgsmålet er, om de tider nogensinde kommer. Lige her har freelanceren virkelig brug for sin fagforening og her bør man have en offensiv strategi for at støtte medlemmet”, siger Janne Gleerup.

Freelancere er ikke ofre
Det er vigtigt for Janne Gleerup at understrege, at det ikke handler om at pådutte freelancerne en offerrolle. Det handler om potentielt at kunne slå sig på samfundsstrukturer i forandring - både ude på freelancemarkedet og i de fastansattes job.

 ”Stor brug af løstansatte og freelancerne presser jo også de fastansatte, når freelancere midlertidigt suser igennem en virksomhed og power performer for en tid, hvilket måske får de fastansatte til at se langsomme eller fastgroede ud”, konstaterer hun og fortsætter:

”Samfundsmæssigt er vi på vej mod flere og flere løsarbejdere, og det påvirker alt fra aftalemodeller og interessevaretagelse til samarbejdet mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Det er godt med netværk og fællesskaber og freelanceklubber, som den i FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund. Men vi mangler synlighed og gennemsigtighed omkring den udvikling, som foregår. Og det ansvar hviler på fagforeningerne”.

Ringer først, når det hele er ramlet
Stine Daugaard er faglig konsulent i individuel rådgivning i Dansk Journalistforbund, og her oplever hun og kollegaerne, at freelancelivet kan være en hård omgang for mange, selvom freelancere og deres virksomheder selvfølgelig også er meget forskellige. Langt fra alle ser selv tingene skride af hænde, før hele butikken ramler sammen om ørerne på dem, forklarer hun.

”De fleste ringer og taler med os i forbindelse med det, du kan kalde en akut driftssituation. De skal bruge effektivt svar på noget konkret, f.eks. ferie, sygdom, barsel, opstart osv. Det får vi os så en samtale omkring. I de samtaler kan jeg og mine kollegaerne nogle gange godt afkode eller direkte høre, at det hele er ved at ramle om ørerne på freelanceren. Måske er problemet fagligt, men ofte er det mere personlige, følelsesrelaterede udfordringer, de har”, forklarer hun og uddyber:

”En af de hyppigste bekymringer handler om økonomi. Hvad tjener jeg i næste måned, f.eks. Og det er jo også en kæmpe usikkerhedsfaktor, at man ikke ved det. Dét kan jeg godt forstå fylder - at freelancerne er økonomisk bekymrede - både på den korte men også på den lange bane. For nogle kigger også fremad og spørger sig selv og os: Hvad hvis jeg bliver alvorligt syg? Og hvad gør jeg, når jeg skal på pension? Og det er ikke kun dem, der klarer sig dårligt, der bekymrer sig. Det er en generel bekymring hos de freelancere, vi taler med”.

Svært at sige nej
Også projektansættelser og kortere, faste tilknytninger kan være en udfordring for mange, forklarer Stine Daugaard. Som freelancer ligger der en stor opgave i at finde en balance mellem tidsforbrug og betaling – og i at turde sige fra, hvis det ikke hænger sammen.

Det kan være virkelig svært at sige nej, hvis du mangler arbejde eller gerne vil have den kunde i hus, fordi der måske kan være mere arbejde i relationen. Og er du så også økonomisk presset, så bliver det først svært at sige fra, forklarer hun og trækker her på egne og kollegaers mange samtaler med freelancere.

”Vi tilbyder selvfølgelig trivsels- og stressrådgivning her i forbundet, men man må også bare gerne ringe ind og sparre med os om mere eller mindre flydende problematikker. Vi kan ikke anbefale en bestemt timepris eller anbefale en konkret pris på en opgave, men  kan hjælpe dig med at blive mere fokuseret på, om du bruger dit krudt de rigtige steder og om de opgaver, du udfører, er på fair kontraktmæssige forhold. Vi hjælper også altid gerne med at få udformet de rette kontrakter og aftaler, hvis det er muligt, for vi ved naturligvis godt, at freelanceforretningerne går stærkt, og man derfor ikke altid når omkring os”.

Freelancelivet er ikke for alle
Fleksibilitet og uforudsigelighed i freelancetilværelsen kan være en gave men også en mare, der ridder dig til døde, hvis du ikke er opmærksom på, om du egentlig trives i freelancetilværelsen. Din hverdag er dit professionelle virke, og du er nødt til at forholde dig til, hvad din struktur i hverdagen betyder på sigt.

For glemmer du at holde fri, sover dårligt, ikke kommer op og afsted - eller på anden måde kommer ind i destruktive mønstre, hvor du på forskellig vis ikke får det, du har brug for, så kan det blive ’dyrt’ på den lange bane, mener Stine og uddyber:

”Som freelancer er det vigtigt at omgive sig med mennesker, der forstår ens arbejdssituation, og som kan være der for en, når det er en stille periode eller det hele buldrer afsted”, siger hun.

DJ har både tilbud om sparring og konkolleganetværk, samt mulighed for mentor og mentee-relationer, men det er også vigtigt med personligt netværk, der kender til freelance-livsstilen.

”For du er din egen advokat og arbejdsgiver hver dag - og kun du kan passe på dig selv i forhold til alt fra arbejdstider, presset kalender, fysisk og psykisk arbejdsmiljø”.

Det sagt, så er freelancelivet bare ikke noget, alle kan trives fint med. Det kræver, at man kan lide at navigere i det spontane og alsidige rum, freelancelivet kan være, mener Stine Daugaard.

”Nogle gange er det også et spørgsmål om at nå dertil, at man erkender, at det her ikke er noget for mig. Da kan man blive nødt til at melde sig ledig og søge et fast job, men det kan være en bedre løsning end at gå ned på ikke at kunne få freelancelivet til at fungere godt for en. Og hvis det hele ramler, har Dansk Journalistforbund mulighed for at yde tilskud til f.eks. psykologhjælp og andre hjælpetiltag, så spiralen kan blive vendt og få en ny og konstruktiv retning”.

Sus Falch: Solidariteten er vigtigere end aldrig før
Formand for FreelanceGruppen (FLG) i Dansk Journalistforbund, Sus Falch, er i den grad bevidst om denne samfundsudvikling og de afledte effekter på freelanceres arbejdsliv og vilkår. Hun og den øvrige bestyrelse i FreelanceGruppen slår derfor på tromme for god, gammeldags solidaritet freelancere imellem - selvfølgelig kombineret med politisk handling fra forbundets side.

”I FLG arbejder vi målrettet med at give vores medlemmer en kollektiv styrke gennem noget så klassisk som solidaritet. Konkret etablerer vi freelanceklubber på større medier og understøtter andre faglige netværk, hvor dialog og solidaritet omkring disse problematikker, er formålet. Dét gør vi, fordi dette er meget tabubelagt – at nogle freelancere ‘tvinges’ til at arbejde på virkelig ringe vilkår – og det er en meget negativ og farlig retning for vores fag”, forklarer hun og inddrager de fastansatte:

”Også for vores fastansatte kolleger, for jo billigere man kan få en freelancer, jo lettere vipper man måske den fastansatte ud. Vi forsøger derfor at være i dialog med så mange medlemmer, vi kan, for at få alle de her forhold - både de grelle eksempler og de gode, konstruktive fællesskaber - frem i lyset”.

I de faglige klubber for freelancere skelnes der ikke mellem forbunds-tilhørsforhold, idet solidariteten på tværs af fagforeninger er langt vigtigere i det store billede end en fagforeningsopdelt indsats – fordi dette som beskrevet oven for er et samfundsstrukturelt problem. Netop derfor er det vigtigt, at freelanceren ikke står alene med følelsen af at have svært ved at få enderne til at mødes.

Tabu ikke at klare ærterne til perfektion
Har man udfordringer med dårlige arbejdsvilkår, så er det helt afgørende for en freelancer eller selvstændig, at man har dialog og fællesskab med andre, der oplever det samme, så man sammen kan drøfte udfordringerne og blive i stand til at løfte sig via styrken i fællesskabet, mener Sus Falch.

”Det er tabubelagt ikke at klare ærterne til perfektion. Taler vi ikke højt om det, så går man rundt og tror, at man er den eneste, der kæmper på de her vilkår. Kan man derimod spejle sig i andre, der har det lige sådan – ja, så giver det måske noget overskud i forhold til at bekæmpe de strukturelle problemer og ikke hinanden”.

Sus Falch oplever i stigende grad, at medlemmer henvender sig til hende og de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Om alt fra et punkt i en kontrakt og til situationer, hvor de føler sig presset, er blevet syge eller har brug for sparring i forhold til en kunde eller redaktør.

“Det er jo her, vores klubber og FreelanceGruppen giver mening, for her kan vi som konkollegaer støtte hinanden og sparre om de rette argumenter i en forhandling og alt muligt andet. Det er jo også en del af de live arrangementer, vi står bag – at man også lige får en snak om sådanne ting. Jeg prøver at være meget tilstede på sociale medier og sørge for at følge op på spørgsmål. Men telefonnumrene på hele bestyrelsen står på hjemmesiden - så vi er ret tilgængelige ”.

DJ har ny freelancestrategi på vej 
I FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund har formand Sus Falch og resten af bestyrelsen netop fået igangsat arbejdet med en vigtig revidering af forbundets freelancestrategi fra 2013. Hovedbestyrelsen besluttede på sit møde i august at nedsætte en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for arbejdet.

Gruppen har repræsentanter fra de to politiske udvalg, som strategien sorterer under: Overenskomst- og aftaleudvalget, hvor Sus Falch sidder som hovedbestyrelsesmedlem, og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor Marie Bille fra FreelanceGruppens bestyrelse er eksternt medlem. Desuden vil der til dette udvalgsarbejde blive indkaldt ekstern ekspertise, og også forbundsformand Lars Werge samt fastansatte kolleger deltager.

”Dette strategiarbejde er meget vigtigt - og ikke kun for freelancere. For fastansattes arbejdsvilkår er i den grad også under forandring og ringe freelancevilkår kan blive en stor udfordring for fastansatte og derfor er det vigtigt at dette strategiarbejde er forankret hos både fastansatte og freelancere i Dansk Journalistforbund”, forklarer Sus Falch.

Pt. ved hun i sagens natur ikke, hvad den nye strategi kommer til at rumme, men hun nævner udfordringen omkring konkurrencelovgivningen, der slår enkeltmandsvirksomheder i hartkorn med store, multinationale virksomheder, som et vigtigt punkt.

“Den lovgivning er jo sat i verden for at sikre fair konkurrence blandet store virksomheder – men for en enkeltmandsvirksomhed er den på mange punkter helt urimelig. Den efterlader f.eks. selvstændige alene med forhandlingsansvaret ude på mediekampmarkerne – og det er den rene Davids kamp mod Goliat. Det er kronisk købers marked, og det er ikke fair, når man er én mod en kæmpe mastodont af et mediehus. Mange kan ikke fravælge at være enkeltmandsvirksomhed, hvis nogle af deres opgaver er momspligtige, og derfor glæder jeg mig meget til at komme i gang med strategiarbejdet, så vi kan drøfte bl.a. denne udfordring og komme med forslag til hvad DJ’s strategi skal være for det”.
 

Den nye freelancestrategi skal vedtages på delegeretmødet i 2019, der afholdes den 28. og 29. april 2019.

Den nuværende freelancestrategi kan du læse her: https://journalistforbundet.dk/freelancestrategi