Freelancer for Berlingske? Her er dine rettigheder
Berlingske medarbejderforening har øje for freelancerne. På foreningens nye hjemmeside findes alt, hvad der er værd at vide, om at være freelancer på Berlingske.
Sådan freelancer du for Berlingske
Hvad kan du tage i pris, hvad er dine rettigheder i forbindelse med videreudnyttelse, hvor stort format skal du skrive i, osv. Spørgsmålene kan være mange, når man gerne vil freelance for de store dagblade, for eksempel Berlingske.
Få de svar du har brug for
Nu kan du få svar på det meste ved at gå ind og orientere dig på Berlingske medarbejderforenings nye hjemmeside, www.bmfnet.dk.
På dette sted på hjemmesiden har BMF samlet blandt andet freelanceaftaler og lønberegningsmodeller, og hvad du som freelancer kan bruge tillidsmanden til.
Kontakt tillidsmanden
Det kan betale sig at kontakte tillidsmanden, han kender den helt aktuelle situation på bladet. Hvis det ikke er muligt, så gå som minimum på hjemmesiden og klæd dig godt på inden kontakten til redaktøren. Det kan spare dig tid, øge chancen for at din idé bliver antaget og sikre dine freelancerettigheder.
Kommentarer