Gå til hovedindhold
Bliv medlem

FreelanceGruppen præsenterer fotoudstillingen “Tretten Fotografer, Tretten Fortællinger”

Om lidt slår vi dørene op for en fotoudstilling på hjul, som 13 fotografer har arbejdet på i mere end et halvt år. Udstillingsbussen kører rundt i hele landet - fra Kødbyen i København, igennem Odense og Aarhus for til sidst at ende i Østervrå i Nordjylland.

foto

Tor Kjarval Løkken

Hvorfor lever nogen i rod og kaos, hvordan opleves livet, når man har fået en udløbsdato og kan man skate sig til en bedre virkelighed? 

Kom tæt på livet ved den historiske travbane i Charlottenlund, en hverdag med vold i Afrika, at blive hjemløs i København, livet langs E45, livet i en amerikansk flække, malerisk natur på Island, nomader med ørne i Mongoliet, blomster, - og stress.

De 13 fotografer på udstilingen kommer med hver sin baggrund og med vidt forskellige tilgange til at fortælle historier med fotografiet, men har en nysgerrighed og en undren til livet og verden til fælles. 

Udstillingen er resultatet af et kursusforløbet “Skab Dit Eget Store Fotoprojekt!”, arrangeret af bestyrelsesmedlem i FreelanceGruppen, fotojournalist Thomas Arnbo. Kursusforløbet er finansieret af SKU-midlerne i Ophavsretsfonden.

Søren Pagter, leder af Fotojournalistuddannelsen på DMJX, og Thomas Aue Sobol, dokumentarist, har været oplægsholdere og vejledere på kursusforløbet.

“Tretten Fotografer, Tretten Fortællinger” udstilles i PixelArts udstilllingsbus:

København, Kødbyen: 16. - 17. januar kl. 12:00 - 24:00

Odense, Brandts Klædefabrik: 18. januar kl. 12-21.

Århus, Dokken 19. januar kl. 12-21.

 

Derudover kan udstillingen opleves hos PixelArt, Liljevej 2, 9750 Østervrå fra den 25. maj til den 11. juni.

 

Tilmeld dig begivenheden på Facebook via vores side LIGE HER. 

Projekter og Fotografer: 

Aftenpassager, Charlotte Pardof

Stress-somhed, Charlotte Thaysen

A place called Evening Shade, Christina Jensen

Grace har fået tæsk i 16 år, Dav Jacobsen 

Matter Out of Place – An Inheritance, Jasmina Nielsen 

Kom med på Lunden, Jeannette Pardorf 

Portrætserie, Kirstine Fryd

E45, Preben Stentoft 

At blomstre i støv og beton, Simon Skipper 

Nomader og ørne, Suzanne B. Danneskiold Lassen 

BORN TO BE WILD! Tass 

Laras deroute, Thomas Arnbo

KJARVALonKJARVAL, Tor Kjarval Løkken

Kommentarer