FreelanceGruppen henter inspiration hos vores finske kolleger

Både på Nordisk Topmøde og Nordisk Freelanceseminar, der fandt sted i Helsinki i november, var kollektive aftaler for freelancere øverst på dagsordenen.

Til det nordiske topmøde havde vores finske freelancekolleger inviteret deres forbunds forhandlingschef Petri Savolainen, der har freelanceres vilkår som sit primære område (og faktisk en måned senere modtog et ridderkors for sin indsats for soloselvstændige).

Savolainen fortalte om det finske forbunds strategi for at udvide den kollektive aftaledækning for freelancere og soloselvstændige. Forbundet har siden 1970'erne haft en kollektivaftale med public service-kanalen Yle (svarende til DR), men denne dækker ikke selvstændige.

FAO – den finske freelancegruppe, der organiserer på Yle – arbejder derfor både for forbedringer i aftalen som sådan – herunder lønstigninger – og for at udvide aftalen til at dække alle, uanset skattemæssig status. Her bruger forbundet de nylige EU Guidelines for soloselvstændige som løftestang.

Derudover har forbundet inviteret flere end 100 finske mediehuse og forlag til forhandlinger om aftaler for freelancere. Meget få har responderet, men forbundet følger op, og der er allerede lavet aftaler med aviserne Kansan Uutiset og Demokraatti og med forlaget Art House. Savolainen regnede desuden med, at der snart kunne underskrives endnu en kollektivaftale for freelancere med Arbetarbladet.

Ligeløn for freelancere

Et par uger efter topmødet i Helsinki meddelte aviserne Hufvudstadsbladet, Borgåbladet og Västra Nyland, at de fra og med den netop indgåede overenskomstaftale med de fastansatte vil hæve freelancehonorarerne med samme procentsats som de fastansattes lønninger.

Vores finske freelancekolleger havde foretrukket at forhandle specifikt om en kollektivaftale for freelancere, frem for en ensidig beslutning fra Hufvudstadsbladet AB:S’ side. Men at mediehuset pludselig vælger at lade freelancehonorarer følge lønstigningerne, opfatter de finske freelancere som en konsekvens af det pres, deres forbund har lagt i de senere år.

Det finske journalistforbund fik sin første freelancestrategi i 1998, hvor ligeløn for freelancere var et punkt. Forbundsledelsen har freelancere og soloselvstændiges vilkår højt på dagsordenen, og det er derfor, Savolainen – som den ene ud af blot fem jurister i hele forbundet – får lov at bruge så meget tid på området. Det spiller også en rolle, at Savolainen personligt har freelanceres vilkår tæt på sit hjerte, og at de to freelancegrupper FAO og SFJ kontinuerligt har presset på.

Ifølge Savolainen er det også gået op for de fastansatte, at de selv kan være morgendagens freelancere. I dag er 2000 ud af 9000 erhvervsaktive medlemmer i det finske forbund freelancere, heraf omtrent en fjerdedel lønmodtagerfreelancere, der er koncentreret på mediet Yle. Med de nye EU Guidelines og en nylig afgørelse fra det finske konkurrenceråd om, at det ikke er ulovligt at forhandle kollektivt for soloselvstændige, har forhandlingsvejen for denne gruppe også åbnet sig.

Musketered mellem faste og frie

Den største arbejdsgiverorganisation inden for medieområdet, FinnMedia, har nægtet at anerkende den nye juridiske situation, men forbundet forsøger stadig at presse dem, da de repræsenterer omkring 300 mediehuse. Fordi de ikke vil forhandle, er forbundet i mellemtiden gået efter de mindre fisk.

Strategien er at forhandle freelanceaftaler selvstændigt, frem for at have freelanceaftaler med som et krav blandt flere til overenskomstforhandlingerne for fastansatte. På Yle foregår forhandlingerne parallelt og med en musketered om, at hverken freelancere eller fastansatte underskriver nogen aftale, før der er opnået enighed for den anden gruppe.

Organisering er det vigtigste

Et andet initiativ for freelancere i Finland er kooperativet MediaKunta, som nu har omkring 400 medlemmer. De første par år var MediaKunta støttet økonomisk af forbundet. Nu er kooperativet gået i økonomisk plus og kan bære sig selv.

Savolainen understregede vigtigheden af at kommunikere fagforeningens arbejde til medlemmerne – og de potentielle medlemmer. De seneste år har forbundet også oprustet på offentlige udtalelser, høringssvar, lobbyarbejde for lovgivningsmæssige forbedringer (ift. social sikring, ophavsret, arbejdsmiljø, kombinatørproblematikken mm.), samarbejde med andre relaterede fagforeninger og interesseorganisationer.

Lige nu er kombinatørproblematikken meget i fokus, og de arbejder med at skaffe data på, hvor omfattende problemet er – ikke kun inden for medier og kommunikation, men på tværs af sektorer – for at kunne presse på for ændringer. Der kommer snart en rapport ud om kombinatørområdet.

I SFJ har de også nedsat en arbejdsgruppe, som skal udvikle initiativer, der kan tiltrække unge og nye medlemmer, fortalte deres forperson Maria Markus. Hun sidder også i det finske journalistforbunds arbejdsgruppe for udbredelse af den kollektive aftaledækning af freelancere.

Freelancere i frontlinjen

Dagen efter det nordiske topmøde var der to dages seminar. Programmet var alsidigt, men med særligt fokus på to emner: Den geopolitisk anspændte situations konsekvenser for journalistikken, og det pres, mange journalister arbejder under, fx når de dækker kontroversielle sager. Der var også oplæg om, hvilke grupper af journalister, der er mest udsat for fx chikane og forfølgelse – unge, kvinder og minoriteter – og oplæg om mental og fysisk trivsel.

Vores tyske kollega Jana Peltzer – psykolog og freelancejournalist – fortalte fx om initiativet Helpline. Det er et sted, hvor journalister kan henvende sig om stort og småt angående deres fysiske og psykiske helbred og få samtaler og vejledning ud fra peer to peer-princippet.

Som det efterhånden er blevet tradition på de nordiske freelanceseminarer, havde vi også deltagelse fra baltiske freelancere og fra eksilerede freelancejournalister, der lever i de baltiske lande. I år var der oplæg fra en repræsentant for mediet The New Tab, der blev etableret umiddelbart efter udbruddet af den russiske krig mod Ukraine. The New Tab har base i Riga og formidler historier fra forskellige russiske regioner, researchet og fortalt af uafhængige freelancere.

Under seminaret var der også en paneldebat om kollektive forhandlinger for freelancere med deltagelse af Petri Savolainen (fra det finske forbund), Ole Dag Kvamme (fra NJ Frilans) og Nina Trige Andersen (fra FreelanceGruppen) samt Tuukka Tuomasjukka (fra SFJ) som facilitator. Engagementet fra seminardeltagerne viste, hvor meget netop kollektive aftaler ligger freelancere på sinde.

Alt i alt styrkede deltagelsen i både topmøde og seminar vores fornemmelse af, at der er meget inspiration at hente for FreelanceGruppen i det nordiske samarbejde. Vi glæder os til at udvikle og udvide det – i det kommende år med Marianne Bækbøl som forperson for Den Nordiske Komité.