Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Fra fast til fri freelancer – tredje del

Med udsigt til afslutningen på et fireårigt fast samarbejde med en enkelt kunde, skal freelancejournalist og -kommunikatør Gitte Merrilds firma have frisk luft under vingerne.

Gitte

Turid Johannessen

I de sidste par uger har vi skrevet om freelancejournalist og -kommunikatør Gitte Merrild. Med udsigt til afslutningen på et fireårigt fast samarbejde med en enkelt kunde, skal 2014 være året, hvor hun revitaliserer arbejdslivet som fri freelancer. Hendes firma skal have frisk luft under vingerne, der skal skaffes nye og flere kunder. Vi taler denne gang med Gitte, om den står på hjemmearbejdsplads eller kontorfællesskab? Hvad vil hun satse på af opgaver? Og hvor skal de komme fra?

Afklaring, afklaring og afklaring

To gode opgaver ligger og venter på Gitte til næste år. De svarer til 3-4 måneders arbejde og letter hende både mentalt og økonomisk. ”Det tager noget af presset, og giver mig tid til at træffe de nødvendige valg og beslutninger, tid til afklaring.” Rum til refleksion er vigtig lige nu. Der er meget, der skal afklares. I forbindelse med genopbygningen firmaet skal det overvejes hvilke nicher og ønske-opgaver, hun kunne tænke sig. Som hun kan se muligheder i. ”Hvilke varer skal med i min butik, og hvad kan det ikke betale sig at røre ved.” Lige som det er vigtigt for hende at få set på, hvilke af hendes redaktions- og kommunikationserfaringer hun kan bruge og hvordan. Og ikke mindst at få klarlagt, hvordan journalistik og mediemarked har ændret sig i de fire år, hun har arbejdet som fast freelancer.

Vil holde fokus på sine kompetencer

Begreber som ’Sociale mediestrategier’ og ’Synergiskabelse mellem flere platforme’ er ikke at finde på Gittes palet af spidskompetencer, men det er lige meget til en start. Her handler det om at fokusere på egne styrker.

Jeg er bevidst om, at jeg ikke skal ud og konkurrere med de unge, der kan så meget digitalt. Jeg vil hellere benytte mig af de kompetencer, jeg allerede har.

Gitte Merrild

Netværket skal aktiveres

Gitte har igennem årene leveret artikler til og har redigeret en lang række forskellige magasiner, blandt andet inden for byggeri og teknologi, lige som hun har arbejdet med kommunikation for især mindre organisationer og virksomheder. I forhold til at skaffe sig opgaver, satser hun derfor primært på sit netværk. ”Jeg skal i gang med, primært via mit professionelle netværk og med Google-søgninger, at finde frem til nye og gamle, brugbare kontakter. Hvor er de nu, hvad laver de, kan de bruge mine ydelser, der hvor de er, eller kender de andre der kan?”

Kontorfællesskab inspirerer og udvikler

En ting er, hvordan opgaverne skal finde vej, en anden er, hvordan Gitte opnår de optimale rammer for sit daglige arbejde. Nogle får mest fra hånden, når de arbejder i hjemlige omgivelser, andre arbejder bedst, når de skal ud af døren og hen på kontoret. Sådan er det for Gitte. ”Jeg har tidligere i korte perioder arbejdet hjemme fra, men det er ikke det bedste for mig. Jeg vil have kolleger. Jeg vil ud og være flittig. At være en del af et godt kontorfællesskab giver både idéer, selskab og sparring, kontakt og kontakter.”

I sidste del handler det om netværk

Der er altså både en række mentale og praktiske processer at kaste sig ud i, når man skal etablere et firma – og når man skal genetablere.  I næste uge bringer vi fjerde og sidste del om Gitte Merrilds indledende trin tilbage til det frie marked. Læs især om hendes overvejelser om, hvad hun ønsker og forventer at kunne få ud af forskellige typer netværk.

Se første og anden dhttp://freelancegruppen.dk/Genveje/Fra-fast-til-fri-freelancer/el her!

Kommentarer