Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Flere kurser i Aarhus

Vi har lyttet. Nu kommer kurserne ud i hele landet. Og undgår du helst transport, kan du blive klogere hjemme fra sofaen, når vi åbner op for endnu flere webinarer, som blot kræver en internetforbindelse.

Illustrator arbejder hjemme

Jens Panduro Nu kan du tage kurser fra hjemmekontoret - uanset hvor i landet, du befinder dig. FreelanceGruppen arrangerer stadig flere webinarer i samarbejde med DJ.

"Alle kurserne er i København." 

Sådan lød det fra flere af jer i foråret, da I kontaktede os via hjemmesiden og på mailen. I var frustrerede over, at der ikke var nok kurser der, hvor I bor – i Jylland og på Fyn. Til tider har det været rigtigt - blandt andet fordi det kan været svært at fylde kurser op udenfor København.  Men nu giver vi den en skalle og laver et godt og varieret program, som freelancere og selvstændige i hele landet kan få gavn af. Og har du en god ide til et kursus, så skriv gerne til kursus@freelancegruppen.dk – så prøver vi, om det kan lade sig gøre, at føre ideen ud i livet.

Bo Sørensen

Per Daugaard

Du kan altid sende forslag til kurser til Bo Sørensen, der er forperson for kursusudvalget. Skriv til kursus@freelancegruppen.dk.

Bliv dygtigere hjemme fra sofaen

Webinarer bliver også en del af vores nye kursus-strategi. Et webinar er et kort oplæg eller en workshop, som du kan deltage i over nettet - hjemme fra sofaen eller hvor du befinder dig rundt omkring i landet. I første omgang bliver vores webinarer til i samarbejde med DJ Event, der i forvejen arrangerer webinarer. Allerede den 26. september laver vi et webinar, hvor vores medlem Bolette Obbekær fortæller begejstret om Evernote - et godt værktøj til at holde styr på en travl freelancehverdag.

Det kan følges over hele landet, og sidder du ikke klar den 26.september kl 10.00, kan du bare logge ind på "Mit DJ" og se præsentationen, når det passer. Men så kan du ikke stille spørgsmål og chatte med Bolette, som du kan i den direkte udsendelse :-) 

Mange hilsner,

Bo Sørensen - forperson for kursusudvalget

Kommentarer

Ib Erik Christensen

man, 08/19/2019 - 10:20

Hej,
Tillykke
Det er da glædeligt at I omsider lytter, men hold da op, det er da godt nok gået langsomt. Det er nok 10 år siden jeg punkede Jer for ikke at bruge nettet til webinarer fra de mange gode kurser der trods alt afholdes, så vi ikke behøver køre langt og spilde mange timer på transport, men det var dengang fuldstændig for døve øren. Agrumentet var bl.a. at det ville oplægsholderne ikke acceptere. Det sker altså først nu, hvor alle andre har været i gang i årevis.Det nærmer sig det tragikomiske i en branche, hvor vi lever af kommunikation.
ALLE kurser burde optages og lægges på nettet. Et eksempel: 20 august er der forfatterlounge "Selvudgiv din fagbog med succes". Overbooket med venteliste. At I ikke optager sådant noget og lægger det på nettet så alle journalister får chancen for at følge med på distance og blive lidt klogere er fuldstændigt ubegribeligt. I er godt nok langt bagefter udviklingen.
Sorry, men det er min ærlige mening.