Fastlancere er ofte reelt underbetalte faste medarbejdere – men uden fastansættelsens tryghed

Det er en ganske stor gruppe mennesker i det danske medielandsskab, hvis arbejdsvilkår er underbelyste, selvom de leverer en substantiel del af indholdet til ikke mindst traditionelle medier såsom landsdækkende dagblade og radio- og tv-stationer. Og ja, det gælder selvfølgelig freelancere og selvstændige generelt. Men det gælder måske i endnu højere grad subkategorien fastlancere. Altså freelancere, som har en (formaliseret) fast tilknytning til ét medie.

Dansk Journalistforbund har ikke tidligere haft tal på, hvor mange fastlancere, der er i mediebranchen. Men resultaterne fra DJ’s store spørgeskemaundersøgelse blandt freelancere og selvstændige i medlemsskaren kommer det lidt nærmere.

Knapt 15 procent af dem, der har udfyldt undersøgelsen, oplyser nemlig, at de har en fastlanceaftale. Det er i runde tal 162 personer. Går vi ud fra, at mellem hver fjerde og hver tredje DJ-medlem er freelancer/selvstændig – som er det gængse skøn – og at andelen af fastlancere, der har udfyldt undersøgelsen, er repræsentativ, betyder det, at der som minimum er omkring 600 fastlancere i DJ. Dertil formentlig et betydeligt antal, som ikke er medlemmer af DJ eller af en fagforening i det hele taget.

Hvad er en fastlancer?

I DJ’s undersøgelse blev respondenterne bedt om at svare på, om de har en ”fastlanceaftale”. Det er ikke til at vide, hvordan respondenterne har tolket det, men i ordet ”aftale” ligger der en formaliseret relation, som ofte vil være på skrift, fx i form af en kontrakt.

Det vil ganske vist sjældent fremgå af en sådan aftale, hvor mange timer, fastlanceren skal stå til rådighed om ugen eller om måneden, eller hvor meget indhold, vedkommende skal levere – eller omvendt: kan have forventning om, at mediet vil aftage. Der ligger altså ikke nødvendigvis nogen økonomisk sikkerhed i en fastlanceaftale.

Derimod kan det fremgå, hvilket stofområde, fastlanceren skal dække for mediet, og typisk vil en fastlanceaftale – fra mediets perspektiv – være indgået med henblik på eksklusivitet: Fastlanceren forpligter sig til ikke at sælge indhold om samme stofområde til andre medier.

I en rimelig aftale vil det være specificeret, at det selvfølgelig kun gælder direkte konkurrerende medier. I en rimelig aftale vil der også være aftalt et grundbeløb, som fastlanceren modtager til gengæld for denne eksklusivitet, og hvor de konkrete leverancer af journalistisk indhold honoreres særskilt oveni dette grundbeløb. Men sådan er det langt fra altid.

Fastlanceaftalerne er mangelfulde

På nogle medier, fx på dagbladet Information, kan man finde en skabelon til faste freelanceaftaler som en del af overenskomsten, og det vil være kutyme, at de fastansattes tillidsrepræsentant skal være inde over, når der indgås fastlanceaftaler.

Meget tyder dog på, at fastlanceaftaler ofte er af langt mere uformel karakter. Input fra fastlancere peger også på, at der er manglende interesse og engagement fra de fastansatte kolleger – heriblandt tillidsrepræsentanterne – for vilkårene for dem, som leverer indhold på freelancevilkår. Det gælder også dem, der leverer fast til det samme medie, og endda ofte også indgår i vagtplaner og daglig produktion.

Som flere fastlancere gør opmærksom på i fritekstbesvarelserne i DJ’s spørgeskemaundersøgelse er det på høje tid, at de fastansatte ”forstår, at de undergraver sig selv ved ikke at forholde sig til freelancerne”, som en formulerer det.

Måske netop på grund af manglende interesse og engagement i fastlancernes vilkår, ved vi grundlæggende meget lidt om, hvordan fastlanceaftaler ser ud på forskellige medier. Herunder hvilke krav, medierne gør på fastlancerens tid og kompetencer, og hvilke rettigheder og hvilken kompensation, fastlanceren får til gengæld. Det er en af de ting, FreelanceGruppen arbejder på at få afdækket i de lokale freelanceundersøgelser, der bliver gennemført på de enkelte medier via de respektive freelanceklubber.

At det er et stort ønske fra fastlancerne side med mere ordnede vilkår, fremgår med tydelighed af fritekstbesvarelserne. Her efterlyser flere, at DJ gør en indsats for at få rimelige vilkår ind i fastlanceaftaler. Det gælder alt fra rimelige honorarer for det leverede indhold, rammer for refusion af eller kompensation for udgifter forbundet med opgaver, pension og løn under sygdom, minimumstimetal pr uge eller måned så man ikke fra den ene dag til den anden kan gå fra at være en fast del af vagtplanen til at have ingen opgaver overhovedet. Dertil en form for opsigelsesvarsler.

Fastlancere er i sagens natur mere udsatte end andre freelancere i forholdet til den enkelte kunde/arbejdsgiver, da de ofte – i kraft af fastlance-relationen – er økonomisk afhængige af ét medie.

Fastlancere er i alle specialgrupper

Gennem DJ’s spørgeskemaundersøgelse har vi nu fået dybere indblik i, hvem fastlancerne er, hvilke typer kunder/arbejdsgivere, de har, hvad deres faglighed og uddannelsesbaggrund er, og hvordan deres økonomi samt deres trivsel og ønsker til fagforeningen ser ud. Dette kan forhåbentlig danne basis for en målrettet indsats, der kan rette op på nogle af de problemer, som undersøgelsen har afdækket.

Halvdelen af fastlancerne er medlemmer af FreelanceGruppen, mens de andre er medlemmer af især Journalisterne i DJ og Film&TV-gruppen. Man finder dog fastlancere i næsten alle specialgrupper og foreninger i DJ, ligesom en stor del af fastlancerne ikke er – eller ikke ved om de er – medlemmer af en specialgruppe.

Det er muligt at en del af disse i stedet er medlemmer af medarbejderforeningen på det medie, de er tilknyttet. Nogle fastlancere er nemlig det, man også kalder korrespondenter, ligesom andre er områderedaktører, især inden for kulturstof. Dermed har nogle af fastlancerne en ofte daglig forbindelse til – og indimellem også fysisk gang på – det medie, de arbejder for uden at have en fastansættelse. Ligesom de i praksis kan arbejde fuld tid eller mere for ét medie.

Som en af fastlancerne skriver i fritekst er der alt for lidt fokus på ”den systematiske brug af faste freelancere på danske mediearbejdspladser”, og at mange freelancere ikke er selvvalgte frie agenter, men reelt underbetalte faste medarbejdere uden kontrakt.

Fastlancere er skrivende journalister – og en hel del mere

Fastlancerne beskæftiger sig også med andre typer fagligheder end den gennemsnitlige freelancer/selvstændige. Langt oftere med skriftlig journalistik og i mindre grad med opgaver inden for film- og tv-produktion samt kommunikation.

FreelanceGruppens fastlancere laver imidlertid oftere også kommunikation ved siden af den skriftlige journalistik. De laver også oftere redaktion, afholder undervisning og foredrag, skriver bøger og laver lyd og podcast. Det gør de i langt højere grad sammen med andre freelancere/selvstændige – både i form af adhoc og længerevarende samarbejder – mens fastlancere generelt i højere grad arbejder sammen med fastansatte.

Fastlancere er fattige og udsatte

Hver fjerde fastlancer har en indkomst under fuld dagpengesats, og færre end hver femte har en indkomst, der kan matche fastansatte DJ-medlemmers. Hvis man kun tæller de fastlancere med, som angiver at arbejde mere end 30 timer om ugen, er det dog ”kun” 16,2 procent, der tjener mindre end satsen for fulde dagpenge.

Der er også markant færre fastlancere i de højeste indkomstkategorier end for det samlede gennemsnit af fuldtidsarbejdende freelancere og selvstændige. Det samme billede tegner sig for FreelanceGruppens fastlancere, der dog klarer sig marginalt bedre økonomisk end fastlancere generelt.

Måske mere bekymrende er indkomstudviklingen over de seneste fem år. Langt færre fastlancere end gennemsnittet af freelancere og selvstændige vurderer, at deres indkomst har været stigende, og lidt flere vurderer, at den har været faldende.

Årsagerne til faldende indkomst er især opgavemangel (flere end halvdelen angiver denne årsag) og pres på priserne (næsten halvdelen). FreelanceGruppens fastlancere oplever i endnu højere grad disse to problemer.

For dem, hvis indkomst er steget, skyldes det for flere end hver tredje fastlancer, at de har fået flere opgaver. Dobbelt så mange har i stedet skruet op for andre områder eller fagligheder for at få bedre betalende kunder. Kun godt hver fjerde er lykkedes med at forhandle priser hos eksisterende kunder op.

Kun hver anden fastlancer sparer op til pension. Dog har knapt hver tredje en pensionsopsparing fra tidligere job. Her adskiller fastlancerne sig ikke fra freelancere og selvstændige generelt.

Fastlancere går mindre på barsel

Det gør de til gengæld på barselsspørgsmålet. Der er nemlig færre fastlancere end gennemsnittet, der har været på barsel inden for de seneste par år, selvom andelen under 40 år er næsten præcis den samme (omkring en tredjedel).

Når fastlancere går på barsel, gør de det desuden i væsentligt kortere tid – halvdelen i mindre end 12 uger, hvilket kun gør sig gældende for hver tredje freelancer og selvstændig samlet set. En mulig forklaring kunne være, at det for fastlancere i højere grad er nødvendigt konstant at holde sit navn ’varmt’.

Til gengæld har flere end to ud af tre fastlancere holdt barsel med løn fra en virksomhed, de arbejder for, hvilket kun gælder for hver tredje af gennemsnittet. Men trods fastlanceres større muligheder for at holde barsel med løn, bruger de den tilsyneladende langt sjældnere.

I fritekstbesvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen fremgår de typer af problemer, en fastlancer kan komme ud for – og som kan blive forstærket af en barselsperiode. Her skriver en fx, at da vedkommende kom tilbage fra barsel, blev fastlanceaftalen med kort varsel opsagt, fordi den pågældende afdeling på en landsdækkende tv-station blev lukket. Noget som freelancerne i øvrigt ikke blev direkte informeret om. Da fastlanceren var økonomisk afhængig af netop denne ene kunde, blev det et brutalt år økonomisk, og det var et vanskeligt udgangspunkt at skulle opbygge en ny kundebase fra.

Fastlancere er tilfredse – men ikke med DJ

Som noget positivt er der lidt flere fastlancere end gennemsnittet, der er tilfredse med deres arbejdsform. Det er overordnet de samme ting, som alle andre freelancere og selvstændige, fastlancere fremhæver som fordele ved arbejdslivet: At kunne indrette tilværelsen, som man vil, at have spændende opgaver, at kunne arbejde mindre end fuld tid, hvis man ønsker, ikke at skulle hen på den samme arbejdsplads dag ud og dag ind, men alligevel have gode relationer til kunder/arbejdsgivere og et godt kolleganetværk.

Omvendt også de samme ulemper, der fylder mest: At blive for dårligt betalt, at leve med de usikre rammer, at have vanskeligt ved at adskille arbejde og fritid, at savne muligheder for opkvalificering og kollegaer i dagligdagen.

Men mange uddyber også i fritekst at de – selvom de er glade for deres arbejdsliv – savner opbakning fra deres fagforening i det daglige. Freelancing er ikke en undtagelse eller ”noget eksotisk”, som en skriver, men en integreret del af danske medielandskab, og freelancere er ”stolte, engagerede medlemmer, der skal have et fagforbund til at bakke os op”.

Fastlancere er underforsikrede

Der er dobbelt så mange fastlancere som gennemsnittet, der har været ude for ulykker i forbindelse med arbejdet, hvilket kunne hænge sammen med typen af opgaver, fx opgaver i forbindelse med reportagerejser. Der er da også næsten dobbelt så mange fastlancere, der har været på opgaver, der kan byde på voldsomme eller traumatiserende oplevelser.

Som noget bekymrende i den forbindelse er det kun omkring hver tiende fastlancer, der er dækket af en arbejdsgivers forsikring. Det er ikke mange flere end for freelancere og selvstændige generelt, men det tal burde i sagens natur være langt højere, eftersom fastlancere jo leverer fast til et bestemt medie, som dermed også burde tage ansvar for deres sikkerhed i jobbet.

Fastlancere mangler kollektive aftaler

Fastlancere leverer i højere grad end gennemsnittet til landsdækkende dagblade samt tv- og radiostationer, til fagblade og til magasiner og digitale medier. I mindre grad til bureauer, private virksomheder og offentlige myndigheder.

Fastlancere – især dem, der er medlemmer af FreelanceGruppen – er langt mere opmærksomme end gennemsnittet på at undersøge, om der er kollektive aftaler for freelancere de steder, de leverer til. Der er imidlertid næsten en tredjedel af FreelanceGruppens fastlancere, hvis kunder/arbejdsgivere ikke har kollektive aftaler, som er relevante for freelancere.

Kun hver fjerde arbejder under overenskomst, mens hver femte oplyser, at deres kunder/arbejdsgivere kender til DJ’s vejledende vilkår og godt 15 procent svarer, at deres kunder/arbejdsgivere er tiltrådt eller kender til Medieaftalerne.

Kun fem procent af fastlancerne svarer, at der er en freelanceklub på det medie, de leverer til. Det peger på et stort behov for både at organisere flere freelanceklubber og for at udbrede kendskabet til dem, der allerede findes.

Fastlancere har vanskelige forhandlingsvilkår

Selvom FreelanceGruppens fastlancere er mere opmærksomme på eksistensen af kollektive aftaler, bruger de dem mindre i forhandlingssituationer, og de oplever i ringere grad end gennemsnittet, at de har reel mulighed for at forhandle deres priser og vilkår. Flere oplever, at det er blevet vanskeligere end tidligere.

Derfor sker det også sjældnere, at de får en rimelig pris for deres arbejde: Mens 38,7 procent af gennemsnittet svarer mellem 8-10 (hvor 10 er ”altid”) gælder det kun 32 procent af FreelanceGruppens fastlancere. Omvendt er der 38,5 procent, der svarer mellem 1-5 (hvor 1 er ”aldrig”), hvilket kun gælder 30,8 procent af gennemsnittet.

Til gengæld er FreelanceGruppens fastlancere langt bedre end fastlancere generelt til at få deres udgifter dækket af kunden/arbejdsgiveren. Næsten to tredjedele får transport refunderet (mod godt halvdelen af fastlancere generelt) og næsten halvdelen får overnatning refunderet (mod godt hver tredje).

Fastlancere vil have fagforening classic

I spørgeskemaundersøgelsen blev medlemmerne bedt om at prioritere en række på forhånd definerede indsatsområder på en skala mellem 1-5. Det generelt højest prioriterede område var flere kollektive aftaler for freelancere. Dette ønske er endnu mere markant blandt fastlancere – især FreelanceGruppens fastlancere. Fastlancere er også mere optagede end gennemsnittet af konkret organisering af freelancere (fx i klubber).

Ligesom freelancere og selvstændige generelt ønsker fastlancere især støtte til efteruddannelse og udbud af kurser samt politisk påvirkningsarbejde i forhold den lovgivning, der danner ramme om vores sociale rettigheder. Hvad angår sidstnævnte, er der i øvrigt flere, som i fritekst uddyber med et ønske om, at DJ i langt højere grad samarbejder med andre fagforeninger om at gøre reglerne i fx dagpenge-, sygedagpenge-, pensions- og barselsdagpengesystemet fair for freelancere og selvstændige.