Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Faglig og fagpolitisk inspiration fra Nordisk Freelanceseminar

Den 22.-24. september 2023 afholdt vores norske kolleger Nordisk Freelanceseminar på Gaustafjellet – en weekend fuld af faglig og fagpolitisk inspiration på tværs af Norden og Europa, hvor bl.a. europæiske freelancejournalisters vilkår og tværnationale samarbejde var på programmet. Vi deltog tre bestyrelsesmedlemmer fra FreelanceGruppen og en håndfuld medlemmer. Her er et udpluk af, hvad vi tog med os hjem

Nordisk Freelanceseminar

Agnete Nyboe Andersen Nordiske freelancere ombord på den historiske færge Storegut.

Hvordan kan man samarbejde på tværs af landegrænser som freelancer? Og hvordan er freelancernes forhold i de øvrige europæiske lande? Hvordan arbejder man med kunstig intelligens, og hvad skal man være opmærksom på, når man rapporterer om krig og konflikt? Det var nogle af de temaer, årets Nordisk Freelanceseminar havde på programmet i år – foruden de fagpolitiske diskussioner, vi tre deltagende bestyrelsesmedlemmer førte med vores nordiske kolleger.

Freelancesamarbejde på tværs af landegrænser

Lørdag præsenterede journalist og projektmager Trine Smistrup fra Danmark Arena for Journalism, som hun har været med til at grundlægge. Arena tilbyder journalister netværk, redskaber og strategier til at arbejde tværnationalt med undersøgende og dybdeborende journalistik. Dvs. samarbejde mellem journalister i forskellige lande om historier, der bevæger sig på tværs af grænser, og hvor man i samarbejde kan researche, bidrage med kilder, søge finansiering mv. til en fælles pulje, hvorefter man hver især skriver artikler på sit eget sprog til nationale medier.

Via dette samarbejde får man adgang til mere viden, flere kilder, flere kompetencer, arkiver osv., som giver mulighed for at skrive historier med bredere perspektiv, større dybde og mere gennemslagskraft, end hvis man arbejder på egen hånd.

Samarbejderne kan både have fokus på de store, afslørende historier, men man behøver hverken at have Panama Papers eller whistleblowers for at finde historier, der skaber dagsordensættende overskrifter og får større konsekvenser, fordi de samtidig publiceres i flere lande.

Et godt tværnationalt projekt kan fx tage udgangspunkt en (eller flere) af disse elementer:

  • Lokale begivenheder mm., der trækker tråde til andre lande
  • Organisationshistorier (fx internationale institutioner)
  • Kædehistorier (følg pengene, menneskerne, varerne)
  • Sammenlignende historier (fx hvordan noget bliver håndteret forskelligt i forskellige lande).

Man kan komme i gang med tværnationale samarbejder ved at skrive sig på mailinglister og følge fx journalismarena.eu, dataharvest.eu/in-the-arena, www.icij.org og www.occrp.org, hvor man kan blive inspireret og søge samarbejdspartnere.

Europæiske freelanceforhold

Direktør Renate Schroder fra European Federation of Journalists i Bruxelles satte fokus på de europæiske freelancejournalisters vilkår og fremtidsudsigter. EFJ's medlemmer tæller 73 journalistforbund i Europa plus 2 i Belarus og Rusland, som pt. fungerer i eksil.

De nordeuropæiske forbund - dvs. de nordiske lande, Tyskland, Holland og Belgien – står generelt stærkest. Jo mere vi bevæger os mod Syd- eller Østeuropa, desto svagere står de journalistiske fagforeninger, forklarede hun. EFJ forsøger at forebygge angreb på journalister og pressefrihed gennem bl.a. seminarer og et Balticum Capacity Building-program, men det er en stor udfordring at forbedre freelancevilkårene i de lande, hvor fagforeningerne står svagt.

EFJ har desuden stærkt fokus på EU og sætter i disse år flere og flere projekter i gang. Især journalisters sikkerhed, risikovurdering og sikkerhedstræning i forhold til krige, demonstrationer mv., ligesom der er fokus på både fysiske angreb og online chikane mod journalister.

Arbejdsforhold - fx EU's guidelines for soloselvstændige, hvor arbejdsgivere ikke længere pr. automatik kan afvise kollektive freelancer-overenskomster med henvisning til EU’s konkurrencelovgivning, er også et vigtigt indsatsområde for EFJ. Det samme gælder digital sikkerhed for freelancere.

Er man interesseret i at følge EFJs arbejde, kan man abonnere på deres nyhedsbrev på europeanjournalists.org.

 

Nordisk Freelanceseminar

Agnete Nyboe Andersen

Kunstig og menneskelig intelligens

Strategisk rådgiver og journalist Eirik Solheim fra NRK gav en aktuel status på udviklingen af AI-programmer, der genererer indhold i form af tekst, lyd, billeder og video, og de journalistiske muligheder, det giver. Der produceres pt. cirka 10 nye AI-programmer i timen på globalt plan, så det er et marked, der udvikler sig med lynets hast.

Solheim pegede på, at vi fejlagtigt kan opfatte Chat GPT som intelligent: Programmet er ikke klogt i forhold til at skabe indhold og skal ikke bruges til at skabe ny viden og fakta. Men det er klogt på sprog og på formuleringer. Derfor er det et godt redskab til at udforske forskellige muligheder at udarbejde og redigere tekster på, formulere overskrifter, lave opsummeringer og til at oversætte til eller formulere tekster på andre sprog – hvis man samtidig med et kritisk øje retter indholdet til.

Så stil ikke Chat GPT faktuelle spørgsmål, men bed det om at formulere tekster ud fra egne input.

Ønsker man at generere indhold, er det nødvendigt at kombinere med andre programmer, der er specialiseret i det – fx databearbejdning af statistikker.

Midjourney er et af de programmer, der kan bruges til at lave grafik, mens DALL-E er et af de førende programmer indenfor fotogenerering. Når man fx beder om et AI-genereret foto, kan man både bede om motiv og om, at det fx ser ud som om, det er taget med et bestemt kamera, i et bestemt lys, med/uden flash, i en bestemt stil osv.

Programmet Whisper fremhæver Eirik Solheim som et særligt godt redskab til at transskribere.

Wonder Studio og Runway er pt. nogle af de store redigeringssprogrammer, mens Sudowrites hjælper med at brainstorme ord, oversættelser osv.

Afslutningsvist pegede Eirik Solheim på, at det ikke vil være holdbart at fastholde, at journalister ikke må bruge AI:

”Vi har fået nogle ekstremt kraftfulde værktøjer, som kan hjælpe os med at arbejde med tekst og billede, ligesom dem vi for et par årtier siden fik med Excel i forhold til tal. Det centrale er at bruge AI velovervejet,” pointerede han.

Manipuleret dokumentarisme

Magnumfotografen Jonas Bendiksen sluttede lørdagen af med beretningen om, hvordan han ved hjælp af AI førte alle bag lyset med sin Book of Veles, der udkom i 2021 og var baseret på manipulerede dokumentarfoto ved hjælp af AI.

Book of Veles er et skoleeksempel på, hvor nemt man kan manipulere sin fremstilling af verden med AI, fake news, Facebook trolls osv. Med falske fotos som omdrejningspunkt skabte han en reportage om reelt eksisterende unge i en forfalden makedonsk industriby, der - også i den virkelige verden - i starten af Trumps præsidentperiode fandt ud af, at de kunne tjene penge på at lave engelsksprogede fake news-internetaviser. Avisernes navn foregav, at de havde hjemsted i store amerikanske byer, og artiklerne med vilde og utrolige overskrifter om kendte, konspirationshistorier osv. genererede masser af kliks og annoncekroner.

Jonas Bendiksens bog blev overstrømmende modtaget i den tro, at billederne dokumenterede virkeligheden. Først efter et langt og insisterende forsøg på at bringe den i miskredit - fx via debatindlæg på falske profiler på Facebook – lykkedes det endelig Jonas Bendiksen at blive afsløret, og han kunne præsentere det egentlige formål med sin bog: At sætte kritisk perspektiv på dokumentarfotografens billedsprog og praksis og de mange muligheder for manipulation, som AI nu åbner op for. Konkret ved at afprøve, hvordan publikum reagerer på en falsk og manipuleret fotoreportage, og hvorvidt vi er i stand til at genkende denne form for kunstigt fremstillede fotos.

Fagpolitisk samarbejde i Norden

Foruden alle de fagligt inspirerende oplæg og ekskursioner i den omkringliggende fantastiske natur, blev der naturligvis også tid til fagpolitiske udvekslinger med vores nordiske kolleger. De tre deltagende bestyrelsesmedlemmer fra FreelanceGruppen – Monica C. Madsen, Agnete Nyboe Andersen og Nina Trige Andersen – har knyttet kontakter til både politisk valgte og forbundsansatte i særligt Norge og Finland, som vi vil følge op på i de kommende måneder. Vi kan lære af hinandens strategier omkring bl.a. kollektive forhandlinger for freelancere, samarbejde mellem faste og frie, håndtering af ophavsretsmidler, efteruddannelse af freelancere, inddragelse af freelancere i tillidsrepræsentanttræning og meget mere.

Kommentarer