Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Få noget ud af dine penge: Sådan sparer du op som freelancer og selvstændig

Salg, administration, markedsføring og en myriade af forskellige jobs. At være sin egen butik betyder både stor frihed og mange forpligtelser, som skal løses her og nu. Mange selvstændige ender ofte med at nedprioritere en opsparingsplan – eller glemmer måske at holde sig til den. FreelanceGruppen giver dig derfor et overblik over mulighederne her

Gode råd til investering for freelancere

Charlotte de la Fuente Mange freelancere får ikke prioriteret at spare nok op til senere i livet. I denne artikel kan du få inspiration til, hvordan du kan få dine penge til at vokse.

 

I 2021 kunne vi i FreelanceGruppens seneste medlemsundersøgelse konkludere, at flere end hver tredje freelancer ikke sparer op til livet efter arbejdsmarkedet. At have en opsparing både undervejs i sit arbejdsliv og bagefter giver dog en robusthed, som både er rar og praktisk.

Når man tænker opsparing, falder de flestes tanker på pension – men det er ikke sikkert, at en klassisk pensionsopsparing er det rette for alle, især fordi et liv som selvstændig er sammensat af forskellige løntyper, der i sidste ende kan gøre beskatning og udbetaling af pension besværlig.

Heldigvis er der mange andre måder at sparre op på end den klassiske pensionsordning, som kan være mindst lige så fordelagtige økonomisk. Freelancegruppen har rådført sig med den uvildige formuerådgiver Anders Valdemar Juhl fra UvildigRaad. Nedenfor kan du læse de mest aktuelle tips til opsparingsformer for selvstændige og freelancere:

De gode investeringsråd

De basale råd for at handle med værdipapirer er, at man arbejder efter sin tidshorisont, sørger for en bred spredning og holder sig til sin strategi. Det kan være fristende at sælge, når og hvis kurserne falder, men pengene er reelt først tabt, når værdipapirerne sælges, og det betaler sig at have is i maven. Har man en kort tidshorisont, har man ikke så lang tid at give af, hvis kurserne skulle svinge meget i en periode.

De såkaldte ETF’er (Exchange Trading Funds) er passive indeksfonde, hvilket betyder, at fonden ikke prøver at slå markedet, men følger det i stedet. Statistisk er det en sikrere investering, fordi markedet gennemsnitligt bliver ’mere værd’ over tid.

Indeksfondene står for en meget stor spredning (ofte rummer de flere tusind værdipapirer), så risikoen minimeres. Indeksfondene kan vælges ud fra éns præferencer, alt efter om man vil købe indenfor sektorer, geografisk spredning eller grønne firmaprofiler. Mulighederne er næsten uendelige, og de årlige omkostninger (ÅOP) er meget lave, fordi handlen gøres automatisk via en computer. Populære indeksfonde udbydes via flere danske investeringsforeninger – de danske har den fordel, at de automatisk indberetter dit årlige afkast eller tab til Skat, også når de handler med indeksfonde, som rummer udenlandske værdipapirer.

1: Lav en plan og gennemgå din økonomi

Start med at lægge en budgetplan ud fra din egen, personlige økonomi. Hvor meget har du mulighed for at lægge til side til din opsparing om måneden, både når det kommer til at få pengene til at yngle, og når det kommer til at have en buffer? Som selvstændig er der nemlig god grund til at have adgang til et disponibelt beløb, der ikke er bundet i en opsparingsform. Dette kaldes en ’buffer’, som du kan spise af til faste og uforudsete udgifter. Løb dine konti igennem. Er der nogle steder, hvor du kan spare, for eksempel på gamle abonnementer, som du ikke bruger længere, dobbeltforsikringer eller noget helt tredje – måske skal to-go-kaffen fra caféen skiftes ud med din egen kaffe hjemmefra? Der er mange penge at hente her, som i stedet kan ende i et rådighedsbeløb til enten bufferen eller din opsparing. Hos Forbrugerrådet Tænk kan du hente yderligere inspiration til dine overvejelser.

2: Find ud af din tidshorisont 

Hvornår har du brug for din opsparing? Som tommelfingerregel siger man, at man investerer kortsigtet, hvis pengene skal realiseres inden for de næste 5 år. Det kan være, at man sparer op til en rejse, et arbejdsophold i udlandet, eller til at betale af på en gæld. Kort sagt: Find ud af, hvor dine behov ligger, og hvad du egentlig ønsker at gøre med din opsparing. Den lange tidshorisont kan virke diffus, fordi du måske først vil realisere pengene 15 – 30 år fra nu. Ikke desto mindre er det ofte den strategi, som giver størst afkast.

3: Investering - gør det selv

For blot få år siden var der relativt få danskere, som investerede deres penge selv, men i takt med at pensionsalderen er blevet sat op, renterne er faldet på indlånskonti og digitale investeringsplatforme som feks. Nordnet, e Toro og SaxoInvestor er kommet på markedet, har danskerne fået smag for selv at handle værdipapirer (som oftest aktier og obligationer). Platformene er ofte lidt billigere at bruge end bankerne og lette at navigere på. Selv meget små, månedlige beløb kan i sidste ende være vokset markant, hvis man følger de helt simple regler for god investeringsskik. Er du mest tryg ved at have banken til at gøre investeringsarbejdet for dig, kan du også indbetale til din banks investeringsforening, eller oprette et depot i banken, hvor du kan handle selv.

4: Kort tidshorisont - obligationer, skat og renter

Skal man bruge pengene indenfor en overskuelig fremtid, giver det mening at investere konservativt – altså at sørge for en stor spredning i værdipapirer med et sikkert og stabilt afkast. Indtil for blot få år siden var der få, som købte obligationer pga. den lave rente, men nu er obligationer blevet interessante igen, i takt med at renterne er steget, og obligationskurserne faldet. Pt. giver obligationerne et afkast på 5-7 pct. årligt. Her kan det svare sig at købe ETF’er, som sikrer en høj spredning. En anden måde at investere kortsigtet er at se på de pengeinstitutter, som lokker med høj rente på indlånskonti. Måske er det tid til at skifte bank, eller til at udfordre den bank du har, hvis du finder en højere rente på bankkonti andre steder?

En tredje måde at sikre sig en opsparing på kan være, at du i din selvangivelse sætter dit estimat for B-indkomst en smule højere end forventet. På den måde vil du, når dit overskud skal gøres op i slutningen af skatteåret, få en skattegevinst tilbage, som kan ryge ind i din opsparing, og måske endda investeres, eller lægges i en aldersopsparing (se nedenfor). Den samme strategi kan benyttes med dine feriepenge. En anden metode til at få sine penge til at yngle og vokse stabilt i en tid med inflation er at indbetale et fast beløb på en månedsopsparing – f.eks. sammensat af ETF’er. Platformen Nordnet var blandt de første til at tilbyde månedsopsparingen, og flere banker er begyndt at tilbyde samme produkt.

5: Lang tidshorisont - aktier og boligkøb

Med god tid til at realisere afkastet på din investering kan det betale sig at kigge på aktier. De giver statistisk set flere procent i afkast end obligationer på den lange bane, og du kan sammensætte din portefølje alt efter, hvor risikovillig du er. ’Rugbrødsmetoden’ kan være en robust strategi, hvor du både sikrer dig med aktier fra nogle af Danmarks (eller verdens) mest stabile virksomheder (typisk fra det danske C25 indeks, som rummer landets mest handlede aktier), og også giver dig selv mulighed for at ’lege’ lidt med mere volatile aktier, som til tider kan give store afkast, hvis man vil satse. Blandt fordelene ved at have sin langstrakte investering i en almindelig opsparing er, at værdipapirerne altid kan sælges og pengene løbende realiseres, hvis man får brug for dem, i modsætning til en pension, hvor pengene er bundet, indtil du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ulempen er, at afkastskatten, dvs. skatten på dit overskud fra investeringen, er langt højere, hvis du selv investerer. Den er 27 pct. op til afkast på 57.200 kr. i 2022, og 42 pct. for afkast der overstiger dette. Hvis din pensionskasse investerer for dig, betaler du kun 15,3 i pensionsafkastskat (PAL-skat). Dog er der tale om en løbende beskatning en gang om året, som er uafhængigt af om gevinsten realiseres.

En stabil investering kan også være et boligkøb – langt de fleste steder i landet er prisen på ejendomme steget over tid, og går man fra at bo til leje til at købe, vil ens friværdi stige markant. Et boligkøb kan både involvere et sommerhus eller en kolonihave, udgøre et forældrekøb eller en reel opsparing i et nyt hjem, hvis man ved, at man vil sælge engang ude i fremtiden og måske flytte til noget mindre. Nogle afholder sig fra at købe, fordi de håber, at priserne vil falde, eller fordi de frygter at ’købe på toppen’, men selv i perioder med høje priser vil man over tid se, at værdien stiger, jo længere man beholder ejendommen. Det vigtigste er at købe når den pågældende handel er realistisk i forhold til ens egen økonomi. Værelser og huse kan også udlejes, hvis man ikke selv er til stede i ejendommen i perioder. I 2021 kunne man tjene 42.700 kr. om året skattefrit på udlejning. Egen bolig gør det også muligt at skabe friværdi og stille en konkret sikkerhed for et lån, hvis det behov skulle opstå.

6: Glem ikke pensionen

På grund af skattefordele og deres lange tidshorisont kan nogle pensionsprodukter være interessante at kigge på for freelancere og selvstændige, og flere af dem kan man selv administrere. Et af dem er aldersopsparing. Her betaler du hverken skat eller afgift, når du går på pension og får pengene udbetalt. Du bliver heller ikke modregnet i din folkepension. Til gengæld får du ikke fradrag for dine indbetalinger.

Du må også indbetale, når du er blevet folkepensionist og indtil 20 år efter, du har nået pensionsudbetalingsalderen. Du kan hvert år indbetale et vist beløb uden at betale afgift af din indbetaling. Alle kan indbetale grundbeløbet på 5.500 kr. i 2022. Beløbet er ikke stort, men det er overskueligt at undvære, og på lang sigt kan pengene yngle betydeligt.

Man kan helt selv oprette en aldersopsparing på de fleste digitale investeringsplatforme, hvor man ligesom i sine øvrige opsparinger kan sætte sine penge i værdipapirer. Læs mere om aldersopsparing hos skat her.

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) blev oprettet i 1964 for at sikre danskerne et supplement til folkepensionen og er en lovpligtig pensionsordning for danske lønmodtagere og de fleste overførselsindkomster. ATP indbetales altså automatisk for fastansatte. Som selvstændig skal man selv sørge for at tilmelde sig og indbetale til pensionen. Historisk har ATP været dygtig til at sikre sine medlemmer et højt afkast, hvilket gør ATP værd at overveje for selvstændige. Læs mere om regler for ATP her.

Endelig kan det være, at en gængs pensionsopsparing passer din situation og dit temperament bedst. Fordelen er, at man får et stort skattefradrag og vigtige forsikringer med ved at spare op i en pensionskasse, mens bagdelen er, at man må undvære pengene i lang tid, og at der er risiko for, at man bliver modregnet i offentlige ydelser. Dansk Journalistforbund tilbyder en pensionsordning gennem Mediernes Pension, som varetages af PFA. Læs mere her.  

Kommentarer