Et kamera er en nøgle, som kan åbne mange døre
Firmajulefrokost for selvstændige, fotografering af ældre på en yngre måde og kunstnerisk reklamefilm for en tømrer. Angelina Owino jonglerer mange forskellige opgaver som visuel historiefortæller
Angelina Owino
MANDAG
Arbejdstid: kl. 11.30 - 23
Billedserien fredag lurer i baghovedet. Jeg skal fotografere til et tema i fagbladet Journalisten om at ældre fremstilles stereotypt i medierne. Først var ideen, at journalisten og jeg skulle på golfbanen og møde nogle ældre, men golfbanen er lukket for vinteren, så det bliver et fitnesscenter i stedet, hvor vi har fået lov til at følge et seniorhold en time. Opgaven bekymrer mig. Det er mere taknemligt at fotografere på en golfbane end i et fitnesscenter med dårligt lys og mange ting over det hele. Hvordan kan jeg lave noget godt i et fitnesscenter og kan jeg fotografere de ældre på en ung måde, så billederne viser artiklens pointe.
Jeg leder efter brugte farvede neonrør online, da det måske kunne bruges til at lave portrætterne. Efter en snak med Journalistens art director er jeg mere rolig. Vi får snakket det igennem, og jeg har nu en bedre fornemmelse af, hvordan jeg løser opgaven. Fremfor at have fokus på at fotografere de ældre på en ung måde, så gå efter et mere grafisk udtryk. Få de sikre billeder i kameraet og ellers tæt på – ikke nødvendigvis se hele situationen, anderledes beskæringer, ikke tænke så meget klassisk reportage. Vi aftaler, at jeg sagtens kan lave mere iscenesatte billeder.
To do liste
Ringe til Skat ang. spørgsmål til forskudsopgørelse
Sende billede til case, som jeg har lovet for længe siden
Lave larm på Facebook/instagram for firmajulefrokost
Ringe til journalist for at snakke opgaven på fredag igennem
Ringe til Journalistens chefredaktør og snakke med ham om opgaven fredag og høre til prisen (de følger Medieaftalerne, så det var en dejlig nem snak)
Ringe til filmkollega og snakke om kommende fondsansøgning
Klippe reklamefilm for en kunde
OM SERIEN
FreelanceGruppens medlemmer arbejder med et væld af fagligheder og opgavetyper, og vi indretter vores arbejdsliv på mange forskellige måder. Nogle dage er fantastiske, andre knap så meget. Nogle opgaver kan faktureres, andre ikke, nogle opgaver er sjove, nogle er godt betalt, nogle er begge dele og andre er ingen af delene. Indimellem går arbejde og socialt liv op i en højere enhed, indimellem ramler det.
At skulle opfinde sit arbejdsliv på nærmest daglig basis – og at klare alt selv, fra kreativ proces over salg til momsregnskab – er både den helt store fidus og den helt store udfordring ved at være selvstændig/freelancer. Vi har ingen chefer, ingen kantine, ingen faste kolleger. Vi har kunder og samarbejdspartnere, kaffemøder, faglige netværk og kontorfællesskaber. Vi kan vælge til og fra, og vi kan blive valgt til og fra, fra den ene dag til den næste.
Skriv til webredaktion@freelancegruppen.dk, hvis du har lyst til at bidrage med en dagbog.
TIRSDAG
Arbejdstid fra kl.9.30 – 20
Reklamefilmen, jeg laver for et tømrerfirma, skal være sendt til kunden inden dagen er ovre. Jeg minder mig selv om, at som belønning for at have lavet min første reklamefilm, skal jeg på restaurant og have lækkert smørrebrød. Jeg er ret glad for højtbelagt moderne smørrebrød, så det motiverer. Filmen har været længe undervejs grundet corona, travlhed hos kunden og hos mig. Det bliver så godt, når jeg ikke har den opgave hængende over hovedet mere.
Jeg ser en masse YouTube videoer om alt muligt Final Cut teknisk. Det går op for mig – da jeg genkender en YouTube video, jeg har set før – at jeg tit har de samme tekniske udfordringer i Final Cut.
Et klip, som ikke er uskarpt i optagelsen, er det i Final Cut. Også i den eksporterede version. Shiiit. Jeg går i panik og bliver pludselig bange for, om alt er uskarpt. Jeg ringer til min klassekammerat på fotojournalistuddannelsen, Kristoffer, og siger, at jeg er helt på røven. Han giver mig råd til at eksportere på en anden måde, og til hvordan jeg kan tilføje mere skarphed. Jeg spørger også om råd i en facebookgruppe om Final Cut. Rådene virker heldigvis. Hvad skulle man gøre uden gode kollegaer, søde folk på Facebook og energiske youtubere.
Forestiller min antikke julekugle egentlig en håndgranat? Overspringshandling på overspringshandling. Jeg har en sitrende energi, hvor jeg skiftevis koncentrerer mig om at arbejde, går rundt, mens jeg tænker på opgaven, og åbner køleskabet for at finde lidt ro blandt parmaskinke og hønsesalat. Sådan får jeg det, når jeg arbejdsmæssigt er ude af min komfortzone. Jeg ved, at det er her, jeg rykker mig, men det er ikke så behageligt, mens det står på.
Kl. 18.45 it´s a wrap! Sikke en lettelse, nu skal filmen bare eksporteres i forskellige formater. Jeg skåler i friskpresset juice. Filmen vises til en filmkollega, som synes den er god og kunstnerisk. Jeg er i tvivl om kunstnerisk er godt i forbindelse med en reklamefilm for en tømrer, men kunden synes også filmen er god. Lige i dette øjeblik er jeg ikke selv helt tilfreds, men nogle gange kommer den tilfredshed først, når der er gået nogle dage.
To do liste
Lave reklamefilmen færdig til kunden og sende den
Lave timelapsevideo til samme kunde
ONSDAG
Arbejdstid kl. 8.30 -15-ish
Jeg har stadig den indre uro, som jeg har haft de sidste to dage, og som skyldes den proces med at redigere filmen. Da uroen ikke har forladt min krop, selvom opgaven er løst, beslutter jeg mig for at gå en længere tur i skoven. På gåturen beder jeg en dame, om hun vil tage et billede af mig, som skal bruges til denne artikel. Det ender med at blive en lang gåtur sammen, hvor vi får en snak om sårbarhed og unge menneskers mentale tilstand.
Hun underviser frivilligt unge i at tackle psykiske udfordringer som stress og depression. Hun lider selv af indre stormvejr og går lange ture hver dag for at håndtere tankerne. Spændende, at jeg skulle møde hende, nu hvor jeg selv holder foredrag om, at det gør en stærk, når man står ved sin sårbarhed. Hun minder mig om, hvorfor jeg blev fotojournalist. Jeg elsker at møde mennesker.
Resten af dagen går med at filme til min nye dokumentar med arbejdstitlen OPHAV.
To do liste
Snakke med konsulenten på OPHAV (han gav mig mange opgaver)
Skrive på min filmiske metode
Lave endnu mere larm for firmajulefrokosten på Facebook og Instagram
Kontakte Ungdomsskolen Lægaarden ang. at holde foredrag hos dem
Skrive til filmfotografen på OPHAV
Skrive til to norske arkitekter om den kunstfestival, vi vil lave i Norge. Starter mailen med: Jeg savner jer (så skønt, når venskab og samarbejde følges ad)
Sende faktura til tømreren, som jeg lavede reklamefilm for
Filme på OPHAV
Angelina Owino
TORSDAG
Arbejdstid kl. 12.30 – 22.30
Sent i gang. En fordel ved at være freelancer er, at man ofte selv kan bestemme sin arbejdstid. I dag var der vigtigere ting end at starte dagen med at arbejde. Det er 1. december og i går kom jeg i tanker om, at jeg ville lave en pakkekalender til en veninde, som har haft det svært. Så der skal pakkes gaver ind. Jeg har allerede selv fået min første julegave: Et firma, som har haft en reparatør ude hos mig i tre dage for at se på min varmepumpe, har besluttet, at jeg ikke skal betale hverken for reservedele eller arbejdstid på trods af, at de fiksede min varmepumpe. Jeg blev meget rørt. Sikke en service. Jeg tror aldrig, jeg selv har sagt til en kunde, at de intet skal betale for mit arbejde, men jeg har før givet mere, end de har betalt for. Som i tirsdags, da kunden fik en separat timelapsevideo, selvom det ikke var aftalt.
Jeg tænker meget på opgaven i morgen. Da lyset sikkert er dårligt i fitnesslokalet, vil jeg fotografere med flash. Det er efterhånden længe siden, jeg har brugt min flash, så jeg vil lige øve og se om det giver god effekt at bruge de farvede filter, som jeg har til min flash. Jeg har glemt at tage batterierne ud af min flash og må sidde med en kødnål for at fjerne hver enkelt smule batterisnask, som er løbet ud. Aldrig, aldrig efterlade batterier i udstyr, jeg ikke bruger tit. Ret stolt af mig selv, da det lykkedes at få flashen til at virke igen. Jeg synes, den er længe om at lade, så måske er det ikke verdens bedste ide at fotografere fitness med den. Jeg overvejer, om jeg skal bruge min LED-lampe i stedet. En ven kommer forbi til kaffe og jeg øver på ham.
To do liste
Ringe til Fitnesscenteret og høre, hvad det hold, som jeg skal følge i morgen, laver.
Snakke med art directoren om opgaven igen. Vil vise ham nogle billedeksempler på min ide.
Forbedrede mig til opgave i morgen. Øve mig på min ven.
Svare indbydelsen til kunstnermøde i næste uge.
Snak med medarrangøren af firmajulefrokosten om, hvilke opgaver jeg har i tankerne til at ryste folk sammen.
Skrive noter ind i på computeren fra gårsdagens samtale med konsulenten på OPHAV.
Lave et opslag på min instagram.
Photoshoppe opgave for kunde.
Sende faktura til det kulturhus i Norge, hvor jeg udstillede min billedserie om positiv kropsaktivisme i efteråret (Det viser sig at være mere omstændigt, da Norge bruger et bestemt fakturaformat (EHF). Det bliver ikke i dag, jeg finder ud af, hvordan man laver en EHF faktura).
FREDAG
Arbejdstid kl. 7.30 – 15, derefter firmajulefrokost
Så kom dagen, som jeg har været spændt på, siden jeg for en uge siden fik at vide, at jeg skulle fotografere i et fitnesscenter. Jeg er lidt nervøs, men det har hjulpet, at jeg har øvet mig i går. Jeg kommer i god tid, så jeg kan tjekke lysforholdene og endeligt beslutte, hvilke lyskilder jeg vil anvende. Der er til mit held ret godt lys i lokalet, som hverken er fyldt med storsmilende fitnessplakater eller kaloriereducerende maskiner. Heldigt nok, da min flash er stået af, og ideen med at lave mere iscenesatte billeder efter fitnesstimen ikke er en mulighed, da andre skal bruge lokalet, og de ældre har travlt, da de skal til julefrokost.
Jeg beder folk stille sig lige under lamperne i loftet. Normalt vil jeg helst have folk væk fra lyskilderne i loftet, da de giver pandaøjne (fotoslang for, at øjnene er i skygge). Det giver mening i dag, da jeg gerne vil have mere kontrastfyldt lys.
Jeg kigger på mig selv i spejlet. Her står jeg i striktrøje og vinterstøvler mellem svedende folk og pilatesbolde. Hvilken anden branche giver de muligheder og adgange, som det at være fotojournalist, giver? Kameraet er virkelig en nøgle, som kan åbne mange døre. Selvom filmmediet bliver en større og større del af mit arbejdsliv, så elsker jeg at være fotojournalist. Arbejdet er fuld af uforudsigelighed. Man skal hurtigt kunne finde kreative løsninger på f.eks. en flash-strejke, og man møder så mange skønne mennesker. Opgaven gik godt, og inden jeg kan indstille GPS’en på firmajulefrokost i Klitmøller, kører jeg forbi varmepumpefirmaet med ros og kage.
Er julefrokosten i din enkeltmandsvirksomhed lige så kedelig som frugtordningen?
Sådan står der i et af de mange opslag, jeg har lavet i ugens løb for at lave larm for firmajulefrokosten. Tanken er en julefrokost for erhvervsdrivende. Så man som enkeltmandsvirksomhed får en firmajulefrokost og som større virksomhed får en julefrokost uden at have sine ansattes øjne på sig. Det er en gammel ide, som en anden erhvervsdrivende i Klitmøller og jeg tog op igen for en uge siden. Lidt sent, men vi håbede på, at vi alligevel kunne få opbakning, selvom de fleste nok havde lavet planer. 12 personer er tilmeldt, så vi håber, at det er starten på en tradition. Jeg står for at lave de opgaver, som skal ryste folk sammen og at handle ind. Jeg glæder mig meget.
To do liste
Fotografere ældre i fitnesscenter til Fagbladet Journalisten
Handle ind til Firmajulefrokosten
Pakke gaver ind til pakkelegen til firmajulefrokosten. Mine pakker består af 1: Et portrætbillede af modtageren, 2: Et billede fra min udstilling og en windsurf grammofonplade - man er vel i Klitmøller
Til varmepumpefirmaet med kage
LØRDAG
Fri (På nær lige at evaluere firmajulefrokosten med min medarrangør. Det gik godt. Folk tog godt imod konceptet og maden var god).
Jeg er en del af en eventgruppe i Thy, Thyrailer Trash Gang. Jeg har postet meget på TTG´s platforme om, at eventet skulle afholdes, så i dag er det vigtigt, at jeg får lagt noget op fra firmajulefrokosten.
SØNDAG
Arbejdstid kl. 7 - 9.30 og kl 18 – 19.30
Jeg har for nylig slettet det meste af min ene Instagramprofil for at starte forfra. Det er en konsekvens af, at jeg for tiden har fokus på at lære Instagram godt at kende. Jeg tager nogle efteruddannelseskurser og får privat coaching. Jeg vil finde ud af, om Instagram er en god platform for mig til at komme ud med mine historier, budskaber og markedsføre mig selv.
Sidegevinsten er, at jeg samtidig får viden, så jeg kan rådgive mine kunder i brugen af Instagram. En af de ting, jeg har lært, er, at søndag er en god dag at lægge ting på Instagram og at reels er ideelt til at vækste på Instagram. Jeg laver en reel med salg af prints af nogle af mine værker fra min udstilling om positiv kropsaktivisme. Desværre når den ikke langt ud. Instagram er ikke en nød, man knækker hurtigt, det kræver tid og mange opslag.
Jeg får en sms fra min onkel om, at operaen La Boheme vises på DR2. Jeg har en fornemmelse af, at han prøver at gøre mig finkulturel. Måske burde jeg gøre gengæld og sende ham en sms, næste gang DR vælger at genudsende min yndlingsserie Huset på Christianshavn. Jeg lytter til La Boheme, mens jeg laver regnskab. Ingen af delene får mit sind i kog, trods min onkels påstand om det modsatte.
Note. Har stadig ikke fået højtbelagt smørrebrød, men jeg har besluttet, at når denne tekst er afleveret – så er det afsted på restaurant.
https://www.instagram.com/angelinaowino/
Kommentarer