Det økonomiske skel mellem faste og frie eskalerer

DJ laver hvert år lønstatistik for alle ansatte medlemmer. Det er vanskeligere – men ikke umuligt – at lave noget lignende for freelancere og selvstændige. Der har tidligere været lavet forskellige typer lønstatistik for denne gruppe medlemmer, men vi skal helt tilbage til 2014 for at finde den seneste. Til gengæld kan FreelanceGruppens medlemsundersøgelse fra 2020 og nu også DJ’s undersøgelse fra foråret 2023 give en indikation på udviklingen i ikke-ansattes indkomst. 

De seneste 15 år er det desværre kun gået én vej: Det økonomiske skel mellem faste og frie stiger. Ikke bare støt, men i et tilsyneladende eskalerende tempo.

Mens freelancere mod slutningen af 1980'erne kom op på niveau med fastansatte i indkomst, er den økonomiske forskel mellem faste og frie vokset særligt de seneste 15 år. Fra 2007 til 2014 faldt den gennemsnitlige erhvervsindkomst for FreelanceGruppens medlemmer, mens fastansattes løn steg hvert år.

I DJ’s seneste lønstatistik for freelancere/selvstændige fra 2014 var FreelanceGruppens medlemmers årlige erhvervsindkomst godt 354.000 kr., mens fastansatte i gennemsnit tjente godt 496.000 kr. – endda før pension.

Covid-19 ramte freelancere hårdt

Ifølge FreelanceGruppens medlemsundersøgelse fra 2020 havde knap 16 procent af medlemmerne en indkomst på niveau med fastansatte kollegers inkl. pension i 2019. Tre år senere var tallet faldet til godt 10 procent, viser DJ’s undersøgelse af freelancere og selvstændiges arbejdsliv fra foråret 2023. Det er dog vigtigt at have in mente, at det er medregnet alle, der freelancer – inklusive dem, der arbejder deltid eller fx studerer ved siden af.

Foruden det faktum, at fastansattes løn stiger årligt, mens det modsatte gælder for mange freelancere og selvstændiges honorarer, er der en anden afgørende faktor i det stadigt dybere økonomiske skel mellem faste og frie: Mange freelancere og selvstændige blev ramt hårdt af nedlukningerne under covid-19 pandemien 2020-2021. For nogle var der opgaver, der aldrig vendte tilbage. Det tager tid at få genetableret en bæredygtig forretning, ikke mindst i en periode, hvor det generelt går hårdt for sig på mediemarkedet.

Hver femte tjener mindre end dagpenge

Vores fagblad Journalisten skrev for nylig, at hver tredje freelancer tjener under 250.000 kroner om året og dermed under højeste dagpengesats. Ser man alene på de freelancere og selvstændige, som arbejder mere end 31 timer om ugen, er det imidlertid "kun" hver femte, der tjener under højeste dagpengesats. Det er jo heller ikke så lidt.

I gruppen af fuldtidsarbejdende freelancere og selvstændige er det omkring hver tredje, hvis indkomst er på niveau med fastansattes løn inkl. pension (mod omkring 10 procent af gennemsnittet). Og hver anden fuldtidsarbejdende freelancer/selvstændig tjener mindre end nedre kvartil – ikke medregnet pension – af DJ's fastansatte.

Nogle klarer sig bedre end andre

Blandt dem, der har en indtægt under gennemsnittet, finder vi fx tidsbegrænset ansatte, dagbladsfreelancere og -fastlancere og kvinder. Faktisk er der hele 15 procent flere kvinder end mænd, som tjener under højeste dagpengesats. I de tre højeste indkomstgrupper, fra 590.000 og opefter, er der flere end dobbelt så mange mænd som kvinder.

Foruden kønsforskellene er der en række karakteristika ved de laveste indkomstgruppers baggrund, adfærd og oplevelse af arbejdslivet (gruppen over 65 er trukket ud, både i lavindkomstgruppen og i sammenligningsgrundlaget):

• De er henholdsvis yngre og ældre end gennemsnittet: Der er flere under 35, færre mellem 36-50 og flere mellem 51-65
• Faglighederne fotojournalistik og kommercielt foto, grafisk design og lyd (radio og podcast) samt SoMe og web, er overrepræsenterede
• De har i mindre grad tilvalgt freelancetilværelsen, men er tvunget ud i den på grund af mangel på fastansættelser
• De er i højere grad nyuddannede
• De er i langt højere grad nystartede som freelancere/selvstændige (hvad enten de er nye i faget, eller er kommet fra et arbejdsliv som fastansatte)
• De arbejder mere alene og samarbejder mindre med andre freelancere og selvstændige – og savner i højere grad kollegafællesskaber
• De tager oftere arbejde uden for medie- og kommunikationsbranchen (på freelancevilkår, som vikar eller deltidsansatte)
• De oplever i højere grad opgavemangel
• De holder mindre ferie
• De oplever i mindre grad, at indholdet i deres arbejde er spændende
• næsten dobbelt så mange har vanskeligt ved at overskue det administrative (skat, moms, budgetter osv.)
• Færre af dem har undersøgt, om der findes kollektive aftaler af relevans for dem
• De får sjældnere refunderet udgifter (fx transport, overnatning mv.) af kunder/arbejdsgivere

Op- og nedgang

Flere end en femtedel freelancere og selvstændige vurderer, at deres indtægt har været faldende over de seneste fem år. Til gengæld er der også godt 17 procent, der vurderer, at deres indtægt har været stigende. Næsten halvdelen svarer, at deres indtægt har været enten stabil eller svingende.

Hvad angår årsagerne til faldende indtægt svarer 16,3 procent at de har valgt at arbejde mindre, mens resten angiver forskellige årsager uden for deres egen kontrol. Størstedelen – næsten 60 procent – identificerer arbejdsmangel som årsagen. Næsten en tredjedel svarer, at de arbejder lige så meget som før, men bliver presset på priserne, mens knapt hver femte har oplevet, at kunderne er blevet udskiftet af andre, som betaler dårligere.

Blandt dem, der har oplevet stigende indkomst, har næsten en tredjedel fået flere opgaver. En fjerdedel angiver, at de har forhandlet priserne for deres opgaver op og 13,3 procent har skiftet kunder ud med andre bedre betalende kunder inden for samme område. Flere end hver tiende har skiftet område eller skruet op for andre fagligheder for at få bedre priser.

Mens kvinder generelt har lavere indkomst end mænd, er der til gengæld markant flere mænd end kvinder, der vurderer, at deres indtægt de seneste fem år har været faldende. Omvendt er der en del flere kvinder end mænd, der vurderer at deres indtægt har været stigende. Det kunne oplagt have noget at gøre med fagligheder. Både corona-nedlukningerne og den aktuelle krise i produktionsmiljøet har ramt de mandsdominerede fagområder (som fx fotograf) langt hårdere.

Det afspejler sig også i de forklaringer, folk giver på faldende indtægt. Her svarer mændene i højere grad, at det skyldes opgavemangel, mens kvinder i højere grad oplever at blive presset på priserne.

For dem, hvis indkomst er steget, er der til gengæld dobbelt så mange kvinder som mænd, der forklarer det med, at de selv har forhandlet priserne op. Der er dog også langt flere kvinder end mænd, der skifter arbejdsområde som en strategi til at få bedre priser for opgaverne.

Og hvad så?

DJ skal til at omsætte resultaterne fra undersøgelsen til politisk handling. Den opgave skal løses via flere forskellige instanser i forbundet, men indsatsen er forankret i Freelance- og Selvstændige Udvalget (FSU), hvor FreelanceGruppen også har en repræsentant med.

Det stigende økonomiske skel mellem faste og frie er blot et af de mange forhold, der skal rettes op på. Til gengæld er det er forhold med tråde til en lang række komplekse problemer for freelancere og selvstændige.

FreelanceGruppens bestyrelse er kommet med sit bud til DJ på, hvor forbundet særligt bør lægge sine kræfter for at få rettet op på nogle af disse problemer, både på kortere og længere sigt. Vi afventer nu den videre politiske behandling af vores forslag.