Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Det digitale fodspor længe leve – men ikke for altid

Hvad sker der med vores indhold på nettet, når vi ikke er her mere? Og hvordan forholder du dig, hvis du skal afvikle en pårørendes liv på nettet.

Illustration: Jens Anders Wejsmark Sørensen

En artikel i Børsen i mandags under rubrikken ’Døden lever på nettet’ diskuterer, hvad der skal ske med de profiler og brugerkonti, som afdøde efterlader sig. Da freelancere jo ikke ligefrem holder sig tilbage, når det handler om at lægge indhold på nettet, vil det næppe være skudt helt forbi, at bruge lidt spalteplads på dette emne.

Internettet har rundet 25 år, men det er først nu, at debatten om afdødes digitale fodspor for alvor er begyndt, og således problemerne med, at pårørende kan have svært ved at lukke ned for afdødes digitale profil, og måske få adgang til indholdet. 

Jeg er den lykkelige ejer af fem domæner og tre fotoalbums – alle med masser af indhold. Hvad det angår ligner jeg sikkert rigtig mange andre freelancere. Derudover har jeg naturligvis profiler og konti på Facebook, LinkedIn og Google, ligeledes med masser af indhold. Indimellem slår den tanke mig, at når jeg ikke er her mere, hvad skal mine efterladte egentligt gøre med mit pludselige inaktive digitale fodspor? Ikke mindst, hvis de faktisk gerne vil overtage noget af mit omfattende digitale indhold. Spørgsmålet er naturligvis ikke mindre relevant, hvis situationen er den, at jeg selv gerne vil overtage digitalt materiale fra en afdød.

Adgang til afdødes billedalbums

Den situation er blevet aktuel for freelancejournalist Louise Kidde Sauntved. Hun står overfor at hjælpe et familiemedlem, der  har mistet sin mand, med  at overtage en række billedalbums fra Google tjenesten Picasa. 

”Materialet er ret omfattende, og meget af det er af historisk art. Det er blandt andet vigtigt for vores familie, at vi kan få det overført fra afdødes konto i den rækkeføle det ligger”, fortæller Louise. Men hvordan skal hun forholde sig? Kan hun overføre materialet direkte til en anden konto i hendes eget navn? Bliver hun nødt til, at kopiere billeder og tekster enkeltvis og lægge dem ind i rette rækkefølge igen på en helt ny konto? Kan og skal hun lave en ny hjemmeside, så andre familiemedlemmer fremover kan få adgang til billederne? Og kan hun i det hele taget få adgang til materialet?

Om det lykkes for Louise at ’redde’ de mange billedalbums, skal jeg ikke komme ind på i denne artikel, men blot bruge Louises eksempel som inspiration til en mere generel gennemgang af, hvad man kan og skal gøre.

Digitalt bedemandsfirma

Selvom der efterhånden er en del informationer på de enkelte platforme (se herunder), så kan det stadigvæk godt være noget af en udfordring, hvis man vælger selv at gå i krig med at afvikle en pårørendes liv på nettet. Skulle man være så heldig, at afdøde har efterladt sig brugernavn og kodeord, så er det bare at gå i gang med at overføre og slette. Men det er nu også blevet muligt at hyre et digitalt bedemandsfirma til at varetage opgaven. Et sådan firma er fx Aftercloud, der hjælper pårørende med at bevare og sikkert lukke ned for den digitale arv, i forbindelse med dødsfald. Firmaet er startet af Jonas Gundersen, der i 2013 mistede sin mor. Her gik det for alvor op for ham, hvor aktiv hans mor havde været på nettet, og hvor ekstremt kompliceret det var, at få alle data, så han kunne oprette en mindeside. Til Børsen giver han følgende tre gode råd:

  • Tænk dig godt om, inden du reagere. Hvad vil føles bedst at gøre med den efterladtes minde?
  • Afvent nedlukning, hvis du er usikker, ellers forsvinder alle data.
  • Sørg for at have dødsattesten digitalt, og vær sikker på alle vigtige datoer, ellers er der ingen sikkerhed for, at der bliver lukket ned korrekt.

Service til håndtering af informationer i skyen

Claus Jacob Rud, der har en solid baggrund inden for IT-branchen, mistede for fire år siden sin hustru, og oplevede derfor på nært hold de mange besværligheder, der opstår, når man som pårørende skal have adgang til afdødes digitale indhold.

 

Som minimum skal man kende afdødes forskellige brugernavne. Det er der helt sikkert ikke mange af os, der gør. Jeg gjorde ikke.

Claus Jacob Rud

Da han til dagligt arbejder med it, og i erkendelse af, at der er et generelt problem for mange, har han planer om at etablere en service, der netop håndterer information om de mange online services folk efterhånden har i ”skyen”. Det er en forretningsidé, som han har præsenteret for e-boks, Digitaliseringsstyrelsen og brancheforeningen for forsikring og pension. De bakker sammenstemmende op om ideen og projektet.

”Vi er nu i gang med at søge EU innovationsmidler samt investorer til projektet”, fortæller  Claus.

Profil gøres til et mindesmærke

Så snart Facebook modtager oplysninger om, at en bruger er død, gøres profilen til et mindesmærke. Og Facebook tillader ikke, at nogen logger på et mindesmærke. De nærmeste familiemedlemmer kan efterfølgende tage beslutning om, at kontoen helt skal lukkes, men det kræver at Facebook er i stand til at kontrollere pårørendes forhold til den afdøde ved fx afdødes dåbsattest eller dødsattest.

Du kan læse her, hvad sker der, når en afdød persons konto omdannes til et mindesmærke. 

Dansksproget side på LinkedIn

På Linkedin har man lavet en dansksproget side kaldet ’Afdødt LinkedIn-medlem – Fjernelse af profil’. Siden oplyser således, hvordan du kan lukke en konto for et LinkedIn-medlem, der er gået bort.

Her lyder det, at du kan komme ud for, at du støder på en profil for en kollega, en studiekammerat eller et familiemedlem, der er gået bort. I så fald kan LinkedIn lukke kontoen for denne person og fjerne vedkommendes profil på dine vegne.

Siden kan se her, hvor du ligeledes kan starte processen ved at besvare nogle spørgsmål om afdøde og udfylde en formular, der kan udfyldes og underskrives elektronisk. Hvordan du eventuelt får overført informationer fra LinkedIn fremgår ikke.  

Gør det lettere for dine efterladte – mens du stadig er i live 

Google har lavet en særlig funktion, som du, mens du er i live, faktisk kan aktivere - og dermed gøre det lettere for dine efterladte, der skal slette konti for dig. På funktionen skal du tage stilling til, hvad der skal ske med dine fotos, e-mails og dokumenter, når du holder op med at bruge din konto. Altså ikke kun forholdsregler omkring dødsfald - men funktionen kan snildt bruges til det.

Som Google konstaterer, så er der mange situationer, som kan forhindre dig i at få adgang til eller bruge din Google-konto. Uanset grunden giver Google dig mulighed for at beslutte, hvad der skal ske med dine data. For med "Administration af inaktiv konto" kan du bestemme, om og hvornår din konto behandles som inaktiv, hvad der sker med dine data, og hvem der underrettes, hedder det. Siden kan du se her.

Lav en oversigt

Afslutningsvis tillader jeg mig at komme med det forslag, at du laver en oversigt med dine bruger-id og kodeord til samtlige af dine profiler og konti på nettet. Dokumentet skal naturligvis opbevares forsvarligt (ligesom et eventuelt testamente), og det er vigtigt at det jævnligt opdateres, og at dine arvinge er instrueret i, hvordan de får adgang til det efter din død.

Her er i øvrigt nogle guides til, hvordan du lukker dine profiler på sociale medier – men det er jo altså mens du stadig er i live! 

Tilføjelse!

Efter at artiklen blev offentliggjort, har Claus Jacob Rud gjort opmærksom på, at han ikke mener det er i orden at nedskrive bruger ID og kodeord til andre, uanset hvor tætte de måtte være på afdøde. Hvis man kan logge ind som vedkommende, og dermed i princippet udgive sig for den afdøde, er der tale om identitetstyveri. Afdøde aner ikke hvem skifteretten udpeger som bobestyrer – det kan være en pårørende som den afdøde ikke har tillid til, eller sønnen/datteren der lige skal fjerne det lånedokument som afdøde har i sin mailboks, e-boks eller lignende sted.

 

Det er faktisk kun relevant at give bruger ID videre, og så at have tillid til, at de seriøse spillere indenfor onlineservices har en ’next of kin’ procedure, så man kan ansøge om at få adgang til det materiale der findes i skyen, mod behørig dokumentation selvfølgelig.

Claus Jacob Rud

Kommentarer