Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Dansk formandskab for nordisk samarbejde i NFJ

Malin Wahlstedt har overdraget titel og arbejdsopgaver til Mikael Hjuler og Iben Danielsen.

Mikale og Iben

Malin Wahlsted

I september overtog Danmark formandsskabet for det nordiske journalistsamarbejde i NFJ, og samtidig tager danskerne ledelsen i det tætte freelancesamarbejde, vi har i Norden.

I sidste uge besøgte de to nyudnævnte danske koordinatorer den hidtidige koordinator, Malin Wahlstedt. Ved en lille seance overlod Malin titel og arbejdsopgaver til Mikael Hjuler og Iben Danielsen.

 

Jeg vil gerne takke for mine to år som koordinator. Det har været interessant, jeg har følt det vigtigt og jeg har haft det så sjovt. Jeg har mødt mange af jer for første gang, og lært flere af jer endnu bedre at kende. Jeg har mødt jeres medlemmer og deltaget i jeres generalforsamlinger. Det har været en ære og en fornøjelse. Håber at se jer igen, for eksempel ved næste nordiske seminar

Den hidtidige koordinator, Malin Wahlsted

I den danske takketale til Malin lød det: rigtig mange tak, Malin for dit engagement og din entusiasme og dit hjerte for journalistik og freelancelivet.

Hjemmelavet guldkrone

Det var i samme ånd som Malin har arbejdet for freelancerne i Norden at hun iscenesatte dagen, med seriøsitet via en meget lang to-do liste for de nye koordinatorer og med charme og humor, da hun afleverede en hjemmelavet guldkrone til de nye koordinatorer. Den skrøbelige, men gyldne krone var selvfølgelig I dobbelt størrelse, så begge koordinatorer kan have den på samtidig!

Nogle af overskrifterne på to-do-listen for den kommende tid i det nordiske arbejde bliver:

  • topmøder om fremtidens freelancere
  • flere kampagner for ophavsrettigheder
  • nyt om uretfærdige aftaler
  • uddannelse og efteruddannelse

Sæt kryds i kalenderen

De danske freelancere bliver værter ved nordiske seminar I 2014. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 9., 10. og 11. maj, hvor vi mødes på Comwell i Korsør. Den foreløbige overskrift for seminaret er  ’a seminar about the F-word – freelance, future, freedom….’

Kommentarer