Gå til hovedindhold
Bliv medlem

COVID-19: Sådan får du hjælp

FreelanceGruppens forperson, Sus Falch, giver en status på hjælpen lige nu og arbejdet for varige forbedringer efter COVID-19.

foto

Charlotte de la Fuente

Mange af DJ's tillidsrepræsentanter er på hårdt arbejde i disse COVID-19-tider, blandt andet fordi mange medier oplever omsætningsfald og skrider til fyringer.

Derfor er det dejligt at opleve, at flere også har fokus på at hjælpe freelancere, der mister deres opgaver.

Der kommer henvendelser fra tillidsrepræsentanter, som spørger, hvordan de kan hjælpe freelancerne lokalt, og såvel TV2 som DR har forhandlet hjælpepakker til freelancere, der stod til at miste væsentlig eller sågar al indtægt i april. Tak for det – det er omsorg og solidaritet i fast form!

LÆS MERE OM HJÆLPEPAKKERNE HER:

https://journalistforbundet.dk/nyhed/fastansatte-redder-maanedsloen-tv-2-freelancere

https://journalistforbundet.dk/nyhed/danmarks-radio-kommer-med-hjaelpepakke-til-freelancere

Det er også i tider som disse, at de faglige klubber, som FreelanceGruppens bestyrelse har etableret sammen med medlemmer, endnu engang viser sig som et stærkt redskab. Her kan vi nemlig efterspørge den viden om lokale forhold, som tillidsrepræsentanterne har brug for, når de skal kunne hjælpe lokalt. Så hjælp med svar, hvis vi spørger, og husk også selv at sige til, hvis du synes, der er brug for hjælp lokalt. Skriv til forpersonen@freelancegruppen.dk.

Flere skal omfattes af hjælpepakkerne

Jeg arbejder fortsat tæt sammen med DJ og DJ's formand, Tine Johansen, om at få så mange freelancere og selvstændige som muligt omfattet af offentlige hjælpepakker. Der er endnu nogle, som ikke er omfattet, men ingen er opgivet.

COVID-19 har i den grad udstillet problemstillinger med manglende sikkerhedsnet for freelancere og selvstændige, som FreelanceGruppen, DJ og AJKS (a-kassen) har arbejdet for at ændre i årevis.

Pludselig gik det stærkt, heldigvis også på Christiansborg, der var indstillet på at handle hurtigt. Jeg håber, som Tine Johansen, at nogle af COVID-19-periodens løsninger kan blive permanenteog jeg vil sammen med FreelanceGruppens bestyrelse og DJ arbejde for at få fjernet de åbenlyse urimeligheder, som freelancere, selvstændige, tidsbegrænsede ansatte og andre ikke-fastansatte længe har levet og arbejdet under.

Nogle af de løsninger, som hjælpepakkerne består af, bør jo ikke være undtagelsen, men reglen.

Har du brug for hjælp i den aktuelle situation, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig på forpersonen@freelancegruppen.dk, og til at bruge DJ's rådgivning.

 

Webinar: Få hjælp til at søge om tabt omsætning 

Fredag d. 3.4. kl. 12.30 afholder DJ et nyt webinar med en gennemgang af vejledningen til den digitale ansøgningsplanket, der skal udfyldes for at søge om kompensation for tabt omsætning. Meld dig endelig - og husk, at du kan være anonym ved at vælge et alias i stedet for dit eget navn.

MELD DIG TIL LIGE HER 

De allerbedste hilsener,

Sus

Kommentarer

kenth madsen

tor, 04/02/2020 - 14:22

Hej

Vil egentlig blot høre, hvordan jeg som freelancer skal gribe en ansøgning om kompensation an? Hvordan gør man, med andre ord?

Kære Kenneth, kig nederst i artiklen, hvor der står, hvordan du kommer med til webinar om netop dette. Vh Katrine Nadia / admin

Suste bonnen

tor, 04/02/2020 - 14:40

Har CVR nummer men dette firma er kun 4 mdr gammelt. Har tjent 65 .000 kr

Suste bonnen

tor, 04/02/2020 - 14:40

Har CVR nummer men dette firma er kun 3 mdr
gammelt. (Har tjent 65 .000 )

Suste bonnen

tor, 04/02/2020 - 14:43

Skal man have revisor påtegning for at få kompensation?

Kære Suste, vil opfordre dig til at deltage i webinaret, som nævnes i artiklen...

Peter Lodahl

tor, 04/02/2020 - 17:55

-

allan holck

tor, 04/02/2020 - 18:14

Var lige begyndt at fotografere - i landbrug og køer -mm men kunne ikke komme i gang da
denne " Djævle fanden " tog mit arbejde.
Jeg kunne godt bruge 15.000, så jeg kan komme i gang og have penge til fyre olie mm. .

Mvh PF Allan Holck - tlf. 40636376 _ Har selv landbrug - mm.

Bo Illum Jørgensen

fre, 04/03/2020 - 12:02

Hej,
Der er åbenbart grænser for, hvor mange der kan deltage i webinaret. Lægger I webinaret ud, så andre kan få glæde af det efterfølgende?
Dbh Bo

Peter Lodahl

fre, 04/03/2020 - 12:26

Har ikke fået bekræftelse?? ..

Peter Lodahl

fre, 04/03/2020 - 12:31

Ok - det var en fejl 40 - har nu fundet webstedet med webinaret