Gå til hovedindhold
Bliv medlem

BOGANMELDELSE: SOLO – Survivalguide til kreative freelancere

Ny bog deler rundhåndet ud af tips til svære tider

Solo - guide til kreative freelancere

Karina Bjerregaard Antallet af mine post-its viser noget om, hvor mange gode tips der er i SOLO.

Palle Schmidt, Dans Psykologisk Forlag, har skrevet en opmuntrende og meget personlig guide til os kreative freelancere. Det vil sige, at hvis du arbejder indenfor illustration, billedkunst, design, fotografi, musik eller skrivning, kan du plukke masser af gode råd og opmuntring i denne bog.

Det er dejligt med en freelanceguide, som fokuserer på de mere kunstneriske fag med deres fordele og ulemper. Jeg har i hvert af og til følt mig lidt ved siden af til i forhold til de mere traditionelle freelancejournalisttilbud og ditto fra iværksættermiljøerne.

Den er lækker

Bogen er gennemillustreret med tegninger, hvilket altid fryder et gammelt tegnerhjerte. Selve indpakningen er lækker og visuel, og tonen er en kæk vitaminindsprøjtning med fokus på egne erfaringer og holdninger. Med andre ord er Palle ikke en upartisk rådgiver eller a-kasse-ekspert, men øser gavmildt af sine erfaringer – både gode og dårlige. Som han skriver: »Politikerne siger, at de ønsker mere iværksætteri i Danmark, mens de konstant binder vores snørebånd sammen.« 

Den kommer hele vejen rundt

Han kommer igennem emner som skat, moms, forhold til familien, arbejdsplads ude/hjemme, økonomi, forsikring, salg, SoMe, netværk, dårlige kunder, egne projekter og inspiration, tidsstyring, kritikere, motivation, pitch, dødvande og kriser, småindtægter og webshop, legater og crowdfunding, og slutter af med 18 mindre interviews med kreative folk, han ser op til, og som deler ud af deres erfaringer. Mao. masser af inspiration og tips til også at klare de svære tider.

Den er konkret og praktisk orienteret
En ting, der gør denne bog meget brugbar, er Palles bud på konkrete mails til kunder, mentorer, eksperter og andre, som kan være svære at skrive til, – og mailsene er lige til at copy-paste! Han kommer også med en række ideer til at tjene penge på relaterede ydelser. 

Med SOLO, Abelone Glahns freelanceguide Frie Agenter og DJ’s BIZ-kurser er man efter min mening godt klædt på til freelancelivet.

Læs mere her: http://dpf.dk/forfatter/palle-schmidt

Kommentarer