Bestyrelsestræf skal styrke samarbejdet
FreelanceGruppen er med til at arrangere det første bestyrelsestræf, der skal give et bedre samarbejde mellem DJ's fag- og specialgrupper.
Bestyrelsestræffet løber af stablen lørdag d. 28. september i København.
Gennem mange år har kredsbestyrelserne i DJ holdt træf for at styrke det faglige arbejde - både i de enkelte kredse og på tværs. Nu skal fag- og specialgruppernes bestyrelser også have mulighed for at møde andre aktive folkevalgte for at udveksle ideer og inspiration.
Målet er at øge kendskabet til de forskellige gruppers særlige situationer, så vi dels kan stå sammen om fælles interesser i forbundet og dels at styrke solidariteten mellem vores forskellige grupper, når det drejer sig om særinteresser, som enkelte grupper gerne vil fremme. Det kunne for eksempel være samarbejde om at arrangere kurser eller om at organisere videns- og inspirationsbanker og aktiviteter sammen.
Har du nogle særlige emner, vi bør diskutere på bestyrelsestræffet? Har du ideer til, hvordan vi bedre kan samarbejde på kryds og tværs? Så skriv dem i kommentarfeltet herunder - eller send dem direkte til undertegnede på jl@freelancegruppen.dk.
Mange hilsner,
Jørgen Laurvig, bestyrelsesmedlem i FreelanceGruppen og medarrangør af bestyrelsestræffet 2019
Kommentarer