Barslende freelancere oplever stor økonomisk usikkerhed

Da jeg lå på barselsgangen på Riget med min to dage gamle datter i november 2022, tikkede der en besked ind fra Udbetaling Danmark: "Vi har oplysninger, du skal tage stilling til". Det drejede sig om udregningen af mine barselsdagpenge ud fra mit årsresultat, der ikke var højt nok til at sikre den højeste dagpengesats. Det var i sig selv ærgerligt, men værre var det, at jeg endnu engang fik udskudt udsigten til en indkomst. Det var anden gang, jeg blev bedt om at sende yderligere dokumentation til min ansøgning om barselsdagpenge som honorarmodtager, og hver gang var der gået flere uger, inden jeg fik respons – til trods for en sagsbehandlingsfrist på 12 hverdage.

Jeg ville bare gerne koncentrere mig om mit nye barn uden at skulle sidde og finde årsopgørelser og ringe til Udbetaling Danmark for at rykke igen-igen, ligesom jeg godt kunne have undværet knuden i maven over at sætte et barn i verden uden vished om, at jeg kunne betale min husleje. Det endte med, at jeg blev godkendt til barselsdagpenge, da min datter var tre uger gammel. Jeg fødte endda to uger efter termin – to en halv måned efter, jeg sendte min ansøgning.

Måneden efter blev jeg endda bedt om en forklaring på, at jeg havde fået udbetalt løn i den første måned af min barselsorlov. Og måtte pænt forklare, at jeg som freelancer altså ikke modtager honorarer samme dag, som arbejdet bliver udført. 

Barselsdagpenge et problem for stort set alle

Jeg er langt fra den eneste freelancer, der oplever et trægt og utrygt barselssystem. DJ’s spørgeskemaundersøgelse blandt freelancere, selvstændige og andre ikke-fastansatte viser, at stort set alle respondenter, der har været på barsel efter januar 2019, har oplevet problemer med at få udbetalt barselsdagpenge.

Halvdelen fordi de ikke kunne dokumentere, at de levede op til timereglerne som lønmodtager, og knap en fjerdedel af samme årsag som selvstændig. En fjerdedel levede ikke op til reglerne for hverken selvstændige eller lønmodtagere, fordi de var kombinatører. Og hver tiende kunne ikke dokumentere overskud i virksomheden.

Systemet er tydeligvis ikke gearet til at yde social sikkerhed for folk uden fastansættelse.

I fritekstbesvarelserne udtrykker mange respondenter frustration over både langsom sagsbehandling og manglende forståelse for ansættelsesforholdene som freelancer: At man har indkomst fra flere arbejdsgivere og nogle gange under forskellige skattemæssige forhold.

En freelancer fortæller, at hun fejlagtigt fik tildelt en lavere dagpengesats, end hun var berettiget til, fordi hun havde holdt ferie. En kombinatør fortæller, at vedkommende kun kunne få beregnet sin sats ud fra sin indtægt som selvstændig og ikke hele sin indkomst og dermed fik færre penge. En nyuddannet freelancer måtte selv finansiere sin barsel, fordi hun havde for lav indtægt i det foregående år, som satsen blev beregnet efter. Derudover kritiserer flere uigennemskuelige regler og mangelfuld rådgivning fra både AJKS og DJ. "Et fucking shitshow", beskriver en respondent det at gå på barsel som freelancer.

Fordi man tidligst kan søge om barselsdagpenge fire uger inden forventet fødsel, må man som gravid sætte autosvar på mailen og gå på barselsorlov uden at vide, hvad éns levegrundlag er, og hvornår man kan regne med at få penge ind på kontoen. Det er selvsagt en presset situation, og flere udtrykker da også i fritekstssvarene, at usikkerheden har påvirket dem psykisk: At det er stressende at stå som højgravid og ikke vide, om man har et levegrundlag. At det er ubehageligt at blive kørt igennem en kafkask dokumentationsmølle med komplicerede regler, mens man står et følsomt sted i livet og i forvejen har meget lidt overskud.

Skal stå med hatten i hånden

Som tidsbegrænset ansat eller lønmodtagerfreelancer med fast tilknytning til et arbejdssted, har man ofte ret til løn under barsel, som virksomheden får refusion for gennem en barselsfond. Det gælder en tredjedel af de barslende i undersøgelsen, at de har fået løn under barslen. Retten til barsel, som flere medievirksomheder har aftaler om efter en vis anciennitet, bliver dog langt fra altid effektueret. Under halvdelen af de tidsbegrænset ansatte, der har været på barsel, har fået den betalt af deres arbejdsgiver. Flere beskriver i fritekst, at deres behov for barsel sjovt nok har det med at falde i et hul mellem to kontrakter. Det problem er især udbredt i tv-produktionsbranchen, hvor folk typisk ansættes på korte kontrakter. En respondent, der arbejder i tv-branchen, beskriver hvor urimeligt det er, at man som tidsbegrænset ansat skal være heldig at være ansat præcist den dag, man går på barsel, hvis man skal gøre sig håb om mere end dagpenge.

Den oplevelse deler tilrettelægger Camilla Metelmann, der har haft to vidt forskellige oplevelser med sine to barsler. Da hun blev gravid med sit første barn i 2018, havde hun været i en tidsbegrænset ansættelse på en tv-station i et års tid og kunne se frem til, at hendes kontrakt ville udløbe en måned efter hendes termin. Camilla Metelmann fortæller, at det i dele af tv-branchen er normal, god praksis, at arbejdsgiveren forlænger gravide medarbejdere på en barselskontrakt, som betyder, at den gravide kan få løn under barsel. Til gengæld får virksomheden refusion gennem Barselsfonden og har selv kun en lav udgift i barselsperioden. Den procedure forsøgte hun at sælge til ledelsen, der dog afviste idéen.

"Jeg kunne simpelthen ikke se, hvad der ville gå af dem ved at give mig den anerkendelse. Jeg havde ofret meget for det job og pendlet tværs gennem landet i halvandet år. Derfor havde jeg håbet, at de ville give mig den gave. Det var en ret ubehagelig situation, at jeg skulle argumentere for, hvorfor det var en god idé. Men der var ikke nogen barselskontrakt at hente," fortæller hun.

Da hun blev gravid anden gang i 2020, oplevede hun modsat, at hendes nærmeste leder i det produktionsselskab, hun var ansat i, selv hev hende til side og tilbød hende en barselskontrakt. Fordi de var glade for hende. Men det er hele problemet, siger Camilla Metelmann: At man ikke ved, hvor man står, fordi der på mange arbejdspladser ikke er faste regler for, hvad man gør, når en tidsbegrænset medarbejder bliver gravid. Dermed er man afhængig af arbejdsgiverens goodwill – og af at man på barselstidspunktet er ansat det rigtige sted og har oparbejdet nok anciennitet.

"Følelsen af at stå med hatten i hånden er virkelig ubehagelig. Især når man samtidig er et sted i livet, hvor man har følelserne uden på tøjet og mest af alt har brug for ro og tryghed. Det får man ikke, når man hele tiden går rundt og overvejer, hvordan man skal gribe situationen an over for sin arbejdsgiver, og om man har penge nok under sin barsel. Det giver en kæmpe ulighed. Der ikke er ens vilkår for alle."

Nødt til at arbejde under barslen

Flere respondenter i DJ’s undersøgelse svarer, at de ikke har holdt den barsel, de ønskede, fordi de ikke kunne få det til at løbe rundt på dagpengesatsen, som i 2023 er på maksimalt 4550 kroner om ugen. Derfor har de været nødt til at arbejde deltid under barslen.

En af dem er journalist Karoline Kjær Hansen, der i skrivende stund er på barsel med sin otte uger gamle søn. Hun er røget i kombinatørfælden. Hun er deltidsansat på Radio4, hvor hun får betalt barsel for tre dage om ugen. Men hun bliver ikke kompenseret for sin øvrige indtjening som selvstændig, fordi hun ikke møder 2023-kravet om et overskud på 236.000 kr. Hun kan heller ikke søge FreelanceGruppens barselslegat, fordi hun automatisk blev meldt ud, da hun i en periode arbejdede fuld tid på radioen, og fordi hun har opnået delvis barsel med løn.

Den situation fik hende til at arbejde intenst i månederne op til termin, og nu supplerer hun sin deltidsløn under barsel ved at arbejde ved siden af. Hun har bl.a. afsluttet et bogprojekt, skal på BogForum og holde kursus på DMJX. Til februar, hvor hendes søn er knapt et halvt år, vender hun tilbage til Radio4 med sit eget program. Både fordi hun kun får betalt barsel i 26 uger og for at sikre sig, at hun har et program at vende tilbage til.

"Jeg er glad for mit program og vil gerne tilbage. Men jeg føler heller ikke, at jeg har den luksus bare at kunne blive væk i 52 uger. Jeg vil gerne holde mit navn varmt og vise mit engagement," siger Karoline Kjær Hansen.

Hun har hele tiden været afklaret med, at "det er sådan, det må være." Men erkender også, at hun har undervurderet byrden ved at arbejde samtidig med at passe et spædbarn.

"Det er langt mere krævende at være på barsel, end jeg havde forestillet mig. Lige nu har jeg aflyst alle planer i weekenden og sidder med en brystpumpe hver anden time for at få amningen til at fungere. Jeg havde ikke sagt ja til BogForum, hvis jeg havde vidst, at jeg stod i den situation. Jeg skal nok komme igennem det. Men hvis jeg skal på barsel igen, vil jeg planlægge det på en måde, hvor jeg ikke på nogen måde skal bruge min energi på økonomiske tanker. Nok elsker jeg mit arbejde, men man får jo også et barn, fordi man har lyst til at være sammen med det."