AI indtager redaktionslokalerne
Freelancegruppen deltog i Nye Medier-festivalen den 2. november 2023 i KLUB i Linnésgade i København og bringer her et referat fra dagen. Festivalen var dedikeret til journalisters brug af AI, der sker med lynets hast og kan være svær at holde trit med ¬– samtidig med, at AI griber mere og mere ind i vores hverdag på flere måder.
Ny forskning og nye generelle tendenser i journalister og nyhedsredaktioners brug af AI og konkrete eksempler på AI-værktøjer, som kan lette journalisters arbejde.
Det var dagsordenen for årets Nye Medier-festival, arrangeret af foreningen Nye Medier i samarbejde med DJ og Google News Initiative. Nye medier er er en uafhængig interesseorganisation for nye medier, der arbejder for at sikre, at fremtidens medielandskab er lige for alle.
Forskning i brugen af AI på nyhedsredaktioner
Dagens program startede med et indblik i den nyeste danske forskning i journalisters brug af AI på nyhedsredaktionerne.
Ph.d.-fellow Selma Marthedal fra projektet AI in the Newsroom og journalistisk fellow Ida Ebbensgaard fra Syddansk Universitet gav indblik i deres forskning i, hvilken effekt brugen af AI kan have på både journalister og nyhedsforbrugere. For få år siden var mantraet om, at "the machines are coming" nyt. Nu er de der, pointerede Ida Ebbensgaard:
"Kunstig intelligens er for alvor rykket ind i vores liv og hverdag i redaktionslokalerne, og nogle mener, at dét, der sker lige nu, er større end den industrielle revolution."
Hurtig og effektiv hjælp
På spørgsmålet om, hvad generativ AI er bedst til i journalistisk sammenhæng, pegede hun på, at det er utroligt enkelt at integrere AI i sit hverdagsarbejde. Værktøjerne er tilgængelige for alle og kan hjælpe dig, næsten lige meget, hvilken opgave eller hvilket et behov, du sidder med.
"I nogle sammenhænge foretrækker jeg selv at bede en robot frem for et menneske om at løse en opgave, fordi den er hurtigere og mere præcis. Fx er den lynhurtig til at give et summary af en AI-transkribering. Eller til at give feedback på noget, jeg har skrevet. Men det er selvfølgelig afgørende, at du selv på forhånd har en viden om emnet, så du kan vurdere svarets kvalitet," sagde Ida Ebbensgaard.
Selma Marthedal pegede på, at især brug af chatbots er meget populært på nyhedsredaktioner. Botterne i mange sammenhænge kan være en hjælpende hånd til at løse rigide opgaver som sportsresultater, vejrudsigter og produktion af andre rutineprægede tekster, som AI kan løse meget hurtigt, så journalisterne har mere tid til den dybdegående journalistik.
Husk at ChatGPT bygger på biased viden
Til gengæld mente begge, at AI's potentiale er overvurderet i forhold til, at den brede befolkning har en tendens til at glemme, at ChatGPTs data er genereret ud fra ukendte kilder skrevet af mennesker – ikke ud fra unbiased faktuel viden.
"Det er dybt problematisk i forhold til fx børn og unge," påpegede Ida Ebbensgaard.
En anden essentiel problemstilling ved AI i nyhedsslusen er, at journalisterne ikke længere er de primære moralske agenter i AI-produktionen.
"Rollen som moralsk agent bliver pt. varetaget af software-ingeniørerne, som programmerer nyhedsanbefalingssystemerne baseret på AI, selvom de ikke kender de journalistiske kriterier," understregede Selma Marthedal.
AI kan versionere journalistens tekst
Hun pegede også på, hvor overraskende hurtigt udviklingen er gået de sidste tre måneder, hvor mange er blevet blæst bagover og har fået en vild aha-oplevelse.
"Problemet er ikke alt det, vi kan, men processen med at implementere generativ AI i newsroomet: Hvordan kan AI fx bruges til nyhedsindsamling, og hvordan kan AI-personliggjorte nyhedsformater gøres interessante for unge? Fx ved at man bruger AI til at skrive versionerede artikler af den tekst, man selv har skrevet, ved hjælp af nyhedsdistribuerende algoritmer, så den samme grundtekst kan skræddersys til bestemte målgrupper. Det kan fx være en kort udgave af et longread til de unge, der foretrækker korte formater – eller et kort lydformat eller en reel. På den måde kan man bruge AI som en strategi til at skabe interesse hos de unge, som er interesseret i nyheder, men ikke i de klassiske nyhedsformater og derfor foretrækker at få deres nyhedsbehov dækket via YouTube-kanaler og Instagram-profiler," sagde Selma Marthedal.
Hun arbejder pt. med at ændre det traditionelle narrativ om, at det afgørende for at fastholde folk i mainstreamnyhederne er at bruge algoritmer til at skræddersy et personaliseret nyhedsudbud om udvalgte emner, der matcher deres interesser.
"Det er blevet kritiseret for ikke at være demokratisk. Jeg undersøger derfor nu, om nyhedsformatering, hvor det samme indhold versioneres i forskellige formater til forskellige målgrupper, i højere grad formår at fastholde de unge."
Frygten for, at AI stjæler jobs
I forhold til implementeringen af AI i redaktionslokalet peger Ida Ebbensgaard på, at der blandt journalister og kommunikationsfolk tydeligvis er en meget stærk frygt for, hvad effektiviseringer ved hjælp af AI betyder i praksis. Brugen af AI vil uundgåeligt føre til fyringer i et vist omfang, fordi ChatGPT kan skrive indlæg til nyhedsbreve og taler på få sekunder, hvor det før tog en medarbejder halve og hele dage.
På de redaktioner, som er begyndt at bruge AI, viser internationale undersøgelser fra foråret 2023 dog, at det har givet klare produktionsløft. Fx i et kommunikationsfirma, der laver pressemeddelelser. Undersøgelserne viser også, at arbejdsglæden ikke falder, men at det er vigtigt at være opmærksom på ikke at have for stor tillid til AI, så man ikke mister sin kritiske sans.
"Undervisning i kritisk sans og i at læse dybt er fuldstændig afgørende for alle i en verden, hvor alt konsumeres, og alt kan genereres – også fake indhold, så man som modtager ikke ved, hvad man kan tro på. Dér kan journalistikken noget, som AI ikke kan: Hvis vi hører, at der er terrorangreb på Hovedbanegården, vil vi som det første tage vores mobil og tjekke hos et troværdigt medie, om det passer," pointerede Ida Ebbensgaard.
Transkribering og ChatGPT forbedrer produktiviteten
Formiddagens næste oplæg handlede om Zetlands journalistiske transskriberingsværktøj Good Tape – et konkret eksempel på, hvordan man kan bruge AI, og hvordan en mindre medievirksomhed er blevet verdensførende i programmer, der omsætter lydoptagelser af interviews til skreven tekst på kort tid. Mens der findes et utal af programmer, der transskriberer de store sprog som engelsk og spansk, har Zetland specialiseret sig i at udvikle transskriberingsværktøjer til lande med små sprog.
Direktør Tav Klitgaard fra Zetland og Good Tape præsenterede programmet og forklarede, at ambitionen med Good Tape er at bruge AI til at forbedre produktiviteten – hurtigere, bedre, lettere:
"Vi ser det som en hjælper i samme stil, som da computeren og stavekontrollen dukkede op. Og vi har juraen i orden i forhold til, at vi ikke gemmer eller træner med de data, vores brugere fodrer Good Tape med," understregede han.
Festivalprogrammet bød også på oplæg om Jysk Fynske Mediers brug af AI i redaktionslokalet, hvor nyhedsredaktør Jørn Broch fortalte om processen med at integrere AI på lokalredaktionerne, og hvordan ChatGPT er blevet en sparringspartner for Jysk Fynske Mediers journalister gennem hele deres arbejdsproces.
Google tilbyder værktøjer og træningsprogrammer
Vincent Ryan fra Google News Labs gav indblik i den nye viden om AI og journalistik, som Google de sidste fem år har genereret i det internationale projekt, JournalismAI, i samarbejde med London School of Economics.
"I den periode er kunstig intelligens gået fra at være en hypotese til en praktisk realitet i redaktionslokalerne. Formålet med JournalismAI er at klæde nyhedsorganisationer på til at bruge AI ansvarligt," forklarede Vincent Ryan.
Projektet har tre fokusser:
- At forbedre den journalistiske praksis
- At styrke og udvikle forretningsmodellen for mediehuse
- At udvikle samarbejde på nyhedsredaktionerne
Udviklingsarbejdet er sket i samarbejde med 20 redaktører fra ledende mediehuse over hele verden og 116 professionelle journalister fra 71 nyhedsorganisationer i 32 lande, som alle har bidraget til en rapport på 110 sider.
Rapporten konkluderer blandt andet, at robotterne ikke kommer til at overtage journalistikken, men at det er nødvendigt at udvikle samarbejdet mellem teknologien og journalisterne. Manglen på en AI-strategi på nyhedsredaktionerne er også et generelt problem, hvorfor Google blandt andet har udviklet gratis træningsprogrammer på g.co/newstraining og er på trapperne med endnu flere AI-træningstilbud.
Man kan også tilmelde sig journalismAIs nyhedsbrev på og få mere viden om nye værktøjer, træningsprogrammer osv.
Workshops med gratis AI-værktøjer
I to workshops blev forskellige eksempler på gratis journalistiske AI-værktøjer præsenteret. Den svenske freelancejournalist Mia Sahl, som er Teaching Fellow hos Google News Lab, gav en intro til nogle af Googles gratis værktøjer, som kan bruges til at skabe bedre journalistik – også i freelancejournalisters og mindre redaktionslokalers hverdag.
Søren Høgh Ipland fra medievirksomheden Føljeton præsenterede forskellige gratis eller billige og nemme AI-værktøjer. Fx retmintekst.dk, som man kan bruge til at korrekturlæse tekster, ChatGPT, som man kan spare med artikler om og oplæse artikler, Midjourney, som kan generere AI-illustrationer til artikler og forsider, og ElevenLabs, som kan klone din stemme og læse dine artikler op.
"Kunstig intelligens er ikke kun interessant for techgiganter, aviskonglomerater og dommedagsprofeter. Der dukker hele tiden nye AI-værktøjer op, som gør det lettere, hurtigere og sjovere, også som selvstændig eller som et lille medie med knappe ressourcer," understregede han.
Søren Høgh Ipland regner med, at ChatGPT om kort tid kan alt det, som forskellige AI-værktøjer i dag kan. Indtil da kan man bruge hans liste med eksempler på værktøjer, hvis man vil udforske mulighederne:
Transkribering
Oplæsning og klonede stemmer
Billedgenerering
Tekstbehandling og redigering
Dokument- og datanalyse
Træn en chatbot på dine egne data (så du kan spørge den, hvad I har skrevet om, hvordan jeres style guide er osv.)
Fremtiden med AI i redaktionslokalerne
Dagen sluttede af med en paneldebat om potentialer og udfordringer i en fremtid, hvor redaktionslokalerne er fyldt med kunstig intelligens. Mange journalister frygter, at robotterne overtager deres job, og DJ's næstformand Allan Boye Thulstrup pegede på, at vi står over for en ny stor efteruddannelsesopgave, så journalister bliver uundværlige, fordi de er gode til at bruge fx ChatGPT.
"Hvad skal man uddanne sig til for at være relevant? Det er en stor udfordring, men jeg tror på, at der bliver ved med at være en efterspørgsel efter gode historier. Ligesom troværdigheden ved at være et klassisk publicistisk medie kan blive et stort aktiv i fremtiden," sagde han.
Der er altid et menneske, der står på mål
Ida Ebbensgaard pointerede, at i og med at vi bliver bombarderet med informationer, vil der være brug for journalister, der kan sortere og kontektstualisere information. Det er journalistiske kernekompetencer, som vi får endnu mere brug for, og som skal spille sammen med tech--kompetencer om at skabe bedre løsninger til at producere indhold.
"Det er også mennesker, som har fighterånden – der er altid et menneske, der skal stå på mål ude på redaktionerne. Og alt det, der giver kvalitet til vores indhold – kreativiteten, hele vores følelsesliv, evnen til at sætte historien ind i en meningsgivende kontekst – kan AI ikke.
Lommeregnere har ikke betydet færre controllere
Jørn Broch fra Jysk Fynske Medier vil ikke købe ind i frygten for automatisering:
"En del journalistisk arbejde er rugbrød. Vi har jo heller ikke fået færre controllere, efter vi har fået lommeregnere i vores økonomiafdeling. Det er klart, at dele af den journalistiske proces er ensidigt rutineprægede. Men internettets overflod af informationer bliver endnu mere overvældende i fremtiden, så vi skal bruge kræfter på at være synlige og kvalificere vores indhold. Jeg tror ikke, at vi kommer til at knokle mere. Vi kommer til at arbejde smartere og ramme vores brugere bedre. Internettet betød jo heller ikke, at vi løber hurtigere. Det er bare blevet nemmere at søge. Men det er klart en udfordring for både unge og ældre journalister ikke at gå i stå i et fag, hvor de teknologiske rammer og vilkår ændrer sig så hastigt."
I den efterfølgende diskussion om, hvorvidt AI kommer til at betyde, at man skal producere mere indhold på redaktionerne, pegede en kommentar fra salen på, at grundpræmissen i mange debatter i dag er, at der skal være vækst. Men skal der være fokus på at få produceret fem artikler i stedet for tre, fordi man kan få hjælp af AI? Eller skal man i stedet prioritere at have bedre tid til fx kilder, faktatjek og dybdegående og mere kreativ journalistik?
Vigtigt at værne sig mod nyhedspirater og indholdsskrællere
Rettigheder og copyright i forhold til tech-industriens brug af eksisterende tekster og audiovisuelle materialer til at træne AI-værktøjer er en anden central problematik i den vilde udvikling af AI-værktøjer, hvor der kloden rundt produceres nye værktøjer døgnet rundt. Lige nu diskuterer man ophavsret og datamining (udvinding af data) i EU. Set fra DJ's side er det afgørende, at man kan få sat så mange hegn op som muligt, så man beskytter medlemmernes interesse og arbejder for, at de får betaling for at yde til udviklingen af botterne.
På Jysk Fynske Medier har man desuden netop været i retten med en nyhedspirat, der ville omformatere Jysk Fynske Mediers indhold på nettet og udgive det uden at citere kilden. Og man har nu fulgt opfordringen til alle danske medier om at lægge en kode ind, så robotter ikke bare kan skrælle indholdet.
"Hvis det var lovligt, kunne man bruge AI til at bygge et relativt stærkt nyhedssite uden at skulle investere i journalistisk arbejdskraft og ved grundlæggende bare at pille værdien ud af andre mediers indhold," sagde Jørn Broch.
Fake eller ikke fake
Risikoen for misinformation betegnede Allan Boye Thustrup som meget dystopisk skræmmende med henvisning til kloninger, fake nyheder, fake videoer osv.
"Det må være en overnational opgave at sikre, at man får troværdig information bestemte steder, og at man lærer at have en kritisk tilgang til medierne," understregede han.
"Vi er gatekeeperne, der verificerer, orkestrerer og sammensætter det enkelte stykke journalistik," tilføjede Jørn Broch. "Vi skal passe på med springe over, hvor gærdet er lavest, og udnytte nogle af de ting, man kan, når man får ChatGPT i hænderne. Vores troværdighed er det flag, vi kan hejse, og som gør, at folk vil betale for vores nyheder. Så det skal vi passe enormt godt på. Vi har fx været enormt betænkelige ved at bruge Midjourney, fordi man ikke skal være i tvivl om, at man kan tro på det, man ser hos os – det gør vi ikke, har vi nu besluttet. For man kan kun miste sin troværdighed én gang."
"Det handler om transparens og om hele tiden at melde ud til brugerne, hvornår man bruger AI, og hvornår man ikke bruger det," pointerede Allan Boye Thulstrup.
Kommentarer